Arkitektforeningen og Dreyers Fond har Open call til projekt START for nystartede arkitektvirksomheder og kommuner. Målet er, at begge parter får øjnene op for samarbejdets muligheder, når nyetablerede talenter bliver matchet med konkrete opgaver i kommunerne.
START er skabt for at gøre det nemmere for vækstlagets tegnestuer at komme ind på markedet, og projektet kører som et treårigt forløb fra medio 2021 og indtil 2024. Læs mere om START i artiklerne nedenfor og om rammer, indhold og hele processen hos Arkitektforeningen, der står for gennemførelse af projektet.