Demokratiet til debat

  • Om Dreyers Fond
  • Søg om støtte
  • Nyheder
  • Kontakt


Dreyersfond  /  Nyheder  /  Demokratiet til debat
Forrige Næste
7. december 2020

Demokratiet til debat

Det kan ikke være for tidligt at lære, hvad en retsstat er, og hvordan saglig argumentation bliver bygget op. Det mener en ambassadør for Levende Menneskerettigheder efter et besøg hos en 8. klasse i Vanløse, der hurtigt blev grebet af Dilemmademokratiets spil ’Ligestillingsministeriet’.


I spillet ’Ligestillingsministeriet’ fra undervisningsplatformen Dilemmademokratiet bliver blandt andet lagt op til en kompensation for løngabet mellem mænd og kvinder set over et liv. Et særligt rabatkort til kvinder var et af de forslag, der fik den ellers stille 8. klasse på Kirkebjerg Skole op af stolene og godt i gang med at diskutere.

Oplæg og diskussion blev rundet af med en fiktiv retssag, hvor der blev holdt strengt på formerne, og hvor Levende Menneskerettigheders ambassadør og forsvarsadvokat Kim Bagge agerede dommer.

”Det var ustyrligt sjovt. Jeg har før holdt foredrag for domsmænd og andre men aldrig stået foran så ungt et publikum. Det var en positiv overraskelse, hvor skarpe og dybe flere af dem var i deres argumentation. Hele formålet er at få dem til at debattere et retsligt dilemma,” siger Kim Bagge og uddyber:

”Når vi ser på, hvad der sker i verden i dag i lande som for eksempel Polen og Ungarn og senest ved valget i USA, er det virkelig tydeligt, at vi ikke kan tage demokrati og retsstat for givet. For at bevare disse, er vi nødt til at opflaske de unge mennesker med, hvad det er og betyder”.


Demokratisk debat starter med enighed

Mens bølgerne gik højt under diskussionen om dilemmaet med særlige fordele og rettigheder til kvinder, lagde advokat Kim Bagge vægt på saglig argumentation, da eleverne skulle spille henholdsvis anklager og forsvarer i retssagsspillet. En evne der også er ganske gavnlig at træne i en tid, hvor nettet flyder over med meninger og holdning, der ikke altid er lige saglige.

”Der er meget støj på sociale medier, men i en retssal er det fuldstændig ligegyldigt, hvad man synes, føler og mener. Dér handler det om at kunne argumentere faktuelt og sagligt. Det er en teknik, der er god at lære, for det er også sådan, at den demokratiske debat bør foregå,” siger Kim Bagge og understreger en vigtig pointe:

”I stedet for at råbe ad hinanden er det en god ide at starte dialogen et sted, hvor vi er enige. Så lytter modparten. I tilfældet med 8. klassens retssag om forfordeling af kvinder, kunne begge parter være enige om at værdsætte et samfund med ligeværd for begge køn. Dét er grundlæggende, og derfra kan debatten så fortsætte med at folde sig ud”.

For forsvarsadvokaten Kim Bagge var besøget på Kirkebjerg Skole hans første som ambassadør for Levende Menneskerettigheder, der producerer undervisningsmateriale til platformen Dilemmademokratiet.dk.

Den næste store satsning, der er støttet af Dreyers Fond, bliver ”Hvor går grænsen?”, der kredser om den nye samtykkelov.


Søg

Seneste nyheder

  • Retten til privatliv

  • Boligliv i højhuse

  • Barnets Stemme

  • Oplev arkitekturen

  • START til talenter

Privatlivspolitik
Få den korte version af de bedste historier fra Dreyers Fond direkte i din mailboks.
* = Obligatorisk felt
Share on Facebook
Facebook
Share on Twitter
Twitter
Share on LinkedIn
Linkedin
Send som email
email
Organisation

Levende Menneske-rettigheder

Levende Menneskerettigheder arbejder for, at menneskerettighederne fortsat fungerer som kompas for samfundet med Verdensmålene som pejlemærker. Det langsigtede og bærende mål er, at menneskerettighederne fastholdes og udvikles.

For at give alle unge indsigt i vigtigheden af menneskerettighederne udvikler Levende Menneskerettigheder ikke-dogmatisk og engagerende undervisningsmateriale samt involverer advokater, journalister og andre meningsdannere.

Læs mere om Levende Menneskerettigheder

Ambassadør

Ambassadør

Som advokat og menneskerettighedsambassadør får du:

– Gratis deltagelse i relevante og pointgivende kurser
– Gode oplevelser med de unge ude i virkeligheden
– Profilering af din person og af dit advokatkontor
– Logo og firmanavn på levendemenneskerettigheder.dk
– Et indrammet diplom fra Levende Menneskerettigheder
– Mulighed for at styrke advokatstandens generelle image

Læs hvordan du bliver menneskerettighedsambassadør hos Levende Menneskerettigheder.

Tidligere artikel

En menneskeret

Nyheder
  • Retten til privatliv

  • Boligliv i højhuse

  • Barnets Stemme

  • Oplev arkitekturen

  • START til talenter

  • Ny bog om Christiansfeld

  • Salg af Haraldsgades Skolehus

  • Spacegirls undersøger

  • Status på legal tech

  • Til kamp for retsstaten

  • Status på retssikkerheden

  • Kvinder i arkitekt-toppen

Kontakt

Dreyers Fond
Løvenborg
Vesterbrogade 34, 3
1620 København V

 

Cookiepolitik

Administrationschef Patricia De Moor
Tlf. 33 25 53 11 / info@dreyersfond.dk

Følg Dreyers Fond på:

   
Cookies
Denne hjemmeside bruger cookies til at tilpasse vores indhold og til at vise dig funktioner til sociale medier og til at analysere vores trafik på hjemmesiden
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere. Ved at klikke "Accepter" giver du samtykke til brugen af cookies.
Accepter
Læs mere