“Dreyers Fond har valgt at støtte rapporten finansielt, da vi vurderer, at indsatsen mod hjemløshed er et væsentligt emne at få analyseret nærmere. Dette supplerer desuden andre af vores støttede indsatser for samfundets mest udsatte”.

Det siger fondens administerende direktør, Bo Rygaard. Og der er behov for at analysere konsekvenserne af politiske beslutninger. For en hjemløs giver det for eksempel sjældent mening at tale om hjemkommune, for det er blot hvor, der senest er registreret en adresse. Alligevel risikerer hundredvis af hjemløse på grund af kommunal kassetænkning at blive tvunget til at flytte til deres formelle hjemkommune, hvis de ønsker at flytte i egen bolig og modtage bostøtte.

Der er bred politisk enighed om en reform, der skal afskaffe hjemløshed i Danmark. Et udkast til lovforslag tager vigtige skridt, men får ikke alle med og medfører risiko for overflødige ophold på herberg. Lovforslaget handler om at hjælpe flere væk fra herberg og over i egen bolig med støtte og er et vigtigt skridt på vejen til at afskaffe hjemløshed. Men der er stadig udfordringer, som ovenstående eksempel skitserer.

Reformen løser for eksempel ikke den uhensigtsmæssige kassetænkning mellem kommuner, der netop relaterer sig til, hvor en hjemløs person senest har haft adresse. Foruden manglende tilknytning til en tidligere hjemkommune kan der være andre tungtvejende grunde til, at en hjemløs person ikke ønsker at flytte tilbage, som dårligt selskab og risiko for misbrug eller kriminalitet, vedkommende forsøger at komme væk fra.

Halvdelen af herbergbrugerne tager ophold på herberg uden for deres hjemkommune, som har betalingsforpligtelsen og derfor ønsker at styre udgiften ved at tilbyde støtte og bolig i egen kommune. Hverken hjemkommunen eller opholdskommunen har derfor nogen tilskyndelse til at hjælpe borgeren, hvis borgeren ikke ønsker at flytte til hjemkommunen.

Kraka Advisory vurderer i en ny analyse, at cirka 25 procent af disse borgere ikke ønsker at tage tilbage til hjemkommunen. De er derfor i risiko for at blive gadesovere, hvis hjemkommunen med reformen får ret til at udskrive dem fra herberg blot ved anvisning af en bolig. Peter Mogensen, direktør i Kraka Advisory opfordrer derfor til omtanke.

”Der er ikke nogen faglig grund til at koste rundt med mennesker, der af den ene eller anden grund er havnet i hjemløshed. Vi opfordrer politikerne til at give reformen et eftersyn og tage et opgør med de uheldige incitamenter, der ligger i den nu. Vores beregninger viser endda, at der er penge at spare samlet set, hvis vi tager et lille hensyn til de mennesker i en sårbar situation”. 

Peter Mogensen henviser til beregninger, der viser, at hvis herbergbrugere, der alligevel ikke flytter tilbage til deres hjemkommune, i stedet blev tildelt en bolig i deres opholdskommune med bostøtte, ville samfundet potentielt kunne spare mindst 43 millioner kroner årligt i direkte udgifter.

Et andet uheldigt element er, at kravet om at være indskrevet på herberg for at få refusion betyder, at mange i målgruppen ikke vil få tilbudt Housing First. Der er derfor ikke i reformen økonomisk incitament til at tilbyde Housing First til for eksempel gadesovere og sofasovere.

Det betyder potentielt, at mange tusind hjemløse ikke vil blive tilbudt en Houing First indsats, selv om det kunne hjælpe dem ud af hjemløshed. Samtidig giver kravet kommunerne incitament til at sende borgere unødigt på herberg, inden de bliver tildelt bostøtte, fordi refusion for bostøtte eller botilbud er betinget af, at visitationen er sket, mens borgeren har opholdt sig på et herberg.

Årligt er cirka 2.300 personer i risiko for et ekstra, unødigt herbergophold, skønner Kraka Advisory. Herbergophold medfører en ekstraudgift og kan være en barsk oplevelse for især de mennesker, der befinder sig på kanten af hjemløshed.

Derfor er Kraka Advisory i gang med et analysearbejde, der undersøger incitamenter for kommunerne i regeringens fremsatte udspil til en ny indsats for hjemløse. Der bliver dykket ned i den foreslåede reform, som skal være med til at nedbringe antallet af hjemløse og afskaffe langvarig hjemløshed.

Kraka Advisory undersøger blandt andet, om der er uheldige økonomiske kommunale incitamenter, som kan få negative konsekvenser for de hjemløse, og om udspillet passer til den virkelighed, der er på boligmarkedet. Problemstillingerne belyses med statistiske analyser på baggrund af registerdata samt ved kvalitative interviews.

Analysen er støttet af Dreyers Fond og udarbejdet af Kraka Advisory i samarbejde med Stenbroens Jurister. Derfra fortæller Maja Løvbjerg Hansen, hvorfor og hvordan analysen kan hjælpe.

”Vi ved fra erfaring, at fejl og mangler i sociallovgivningen hurtigt bliver et problem, som hjemløse og andre særligt udsatte selv må finde løsninger på. Derfor har vi med støtten fra Dreyers Fond bedt Kraka Advisory regne på ændringerne og ledt efter justeringer, som kan give reformen endnu bedre effekt for såvel folk på gaden som på herberger.”