Arkitekten som en væver

Bogens gennemsigtige sider lyser i den skarpe sol, idet Hedvig Skjerdingstad bladrer igennem. De få ord på hver side står forskudt fra hinanden på tværs af siderne og danner skiftende budskaber og brudstykker.

Arkitekten viser frem på Den Sorte Diamant, hvor hendes bog Flyder i mig udstilles blandt andre i kategorien ’Årets bedste bogarbejde’. Udstillingen er en hyldest til bogbinderkunsten, og det er let at forstå, at Hedvig Skjerdingstads bog er med, for den er smuk i al sin enkelthed men også eksperimenterende i sin form.

”Sætningerne og ordene fletter ind i hinanden og undersøger temaer om sammenhænge, forbundethed, proces og skabelse. Det er nogle tanker, som også kommer til udtryk i, hvordan jeg arbejder med arkitektur,” forklarer hun.

Plads til undersøgelse og leg

Poesi og byggeri kan måske virke som meget forskellige øvelser, men de kan alligevel styrke hinanden, ifølge Hedvig Skjerdingstad. I hendes arkitektur prøver hun ligesom i poesien at give plads til det intuitive.

”I stedet for at arbejde med et meget tydeligt koncept, så arbejder jeg med projektets stemning eller fortælling. Jeg starter med at indsamle inspiration og læse og printe billeder ud, som jeg hænger op på væggen. Det er vigtigt for mig at tillade sig at være i en intuitiv fase og give plads til undersøgelsen og legen,” siger hun.

Hendes tilgang giver også plads til at overveje forandring og en bygnings eller et steds tidslighed. Det giver en bedre og mere inkluderende arkitektur, mener hun.

”Det handler om at tænke bygningen som en proces i sig selv, som ikke er afsluttet, når arkitekten går hjem. Det liv, som folder sig ud i bygningen, er også en del af processen. Og så handler det om at anerkende den historie, som ligger i det enkelte sted, og sammenflette bygningens fortid, nutid og fremtid,” forklarer Hedvig Skjerdingstad.

I poesien er der desuden ikke ét facit. Poesi kræver fortolkning, og dermed er læseren en nødvendig medskaber.

”Min bog kan f.eks. læses på tusinde forskellige måde. På samme måde kan min arkitektur ikke koges ned til ét diagram. Jeg synes, det er spændende at vække brugerens fantasi og nysgerrighed, og at der er plads til fortolkning, så brugerne bliver medskabere af bygningen,” siger hun.

Mind and matter

At lave arkitektur er dog også en rationel øvelse, og samtidig med den mere poetiske tilgang arbejder Hedvig Skjerdingstad også med projektets økonomi, funktion og detaljering. Der skal være plads til begge dele – deraf navnet MiMa Studio, som er en kombination af Mind og Matter. Materialiteten og det fysiske og konkrete på den ene side og tanke, refleksion og fantasi på den anden side. Både-og.

Hedvig Skjerdingstad har altid været i gang med mange projekter på én gang og søgt forskellige medier og inspiration. De seneste otte år har Hedvig undervist på Bergen arkitektskole i Norge (BAS), hvor der både er arkitekter, kunstnere og antropologer fra bl.a. Tyskland, England og Portugal. Det internationale og blandede miljø er en vigtig inspiration for hende.

”Jeg drives af en stor nysgerrighed. Jeg synes jo, at arkitektur er fascinerende, fordi det netop informeres af så mange andre felter og områder: biologi, sociologi, historie, psykologi, politik… Hvis man kigger på ordet arkitekt, så stammer ’tekt’ fra samme rod som ordet ’tekst’, der betyder ’at væve’. Jeg kan godt lide tanken om arkitekten som en væver,” siger hun.

Industri i Valby og den jyske vestenvind

MiMa tegner i øjeblikket på en omdannelse af en industribygning i Valby fra 1950’erne, som tidligere var en pakkecentral for Novo Nordisk. Bygherren er ligesom Hedvig Skjerdingstad interesseret i at lære om og bevare bygningens historie, og de har sammen siddet og gravet i Novo Nordisks gamle arkiver for at finde frem til bygningens fortælling.

Til et sommerhus i Thy har MiMa sammen med Tegnestuen Lokal skabt et uderum inspireret af de omkringliggende gårde, som kan modstå den hårde vind fra den jyske vestkyst. Bygningen fortolker naturens toner, teksturer og overflader, og husets form med et centralt atrium afspejler familiens ønske om et udendørs socialt samlingspunkt.

I en konkurrence om én af de sidste ubebyggede grunde i Middelalderbyen i København har MiMa foreslået en bygning med en fleksibel struktur, der gør, at bygningen kan forandre sig, og som ”pulserer og ånder” med beboerne. Luft er et gennemgående tema i projektforslaget, der også inkluderer planter med høj luftfiltreringsevne, ynglereder til truede fugle samt naturlig ventilation op gennem bygningens indre ’lunge’.

”Det er meget vigtigt for mig at indgå i forskellige samarbejder med andre tegnestuer, og jeg synes, det er spændende at lytte til og være åben for tanker og input fra både samarbejdspartnere og bygherre. De mange stemmer og meninger kan indarbejdes i projektet, og det gør projektet stærkere,” siger Hedvig Skjerdingstad.

En anden form for vækst

MiMas overordnede vision er, at vi kan og skal tænke og være i verden på en anden måde, forklarer Hedvig Skjerdingstad. At vi ikke er i verden med snarere, at vi er af verden, en del af verden.

”Den verden, vi lever i lige nu, er præget af, at vi længe har haft fokus på vækst, profit, maksimal udnyttelse. Nu står vi i en klimakrise, og jeg tror, at vi skal tænke på en anden måde; vi skal ændre vores mindset. Vi skal give mere plads til nogle værdier, som ikke har fået lov at fylde meget i vores samfund. Jeg vil gerne slå et slag for en arkitektur, der understøtter nærvær, trivsel og refleksion,” siger hun.

”For mig er poesi et værktøj, en måde at tænke på, som er åben og nysgerrig og legende. Poesien kan hjælpe os til at se andre sammenhænge, at undersøge vores forbundethed og forstå, at vi er del af noget større.”