I anledning af at Jørn Utzon ville være blevet 100 år den 9. april 2018 sætter Louisiana Channel fokus på Utzons liv, værk og arv. I interviewserien ”On Utzon” fortæller danske og internationale arkitekter om deres syn på Utzon og den betydning, hans værker og måde at arbejde på, har haft for dem.
Serien omfatter blandt andre Renzo Piano og Rafael Moneo og danske arkitekter som for eksempel Bjarke Ingels, Jan Gehl, Lene Tranberg, Louis Becker og Johansen Skovsted Arkitekter.
Serien er resultatet af et samarbejde mellem Louisiana Channel og Utzon Center i Aalborg, der viser flere film som del af deres jubilæumsudstilling Horisont 100.
Hele serien bliver også vist på det internationale arkitektursite ArchDaily i starten af april.
Arkitekturvideoerne på Louisiana Channel stilles gratis til rådighed for alle, og er støttet af Dreyers Fond.
Serien kan ses via linket her
Læs mere om Louisiana Channel her
De 11 interviews kan ses nedenfor
Johansen Skovsted Arkitekter har i øvrigt tidligere udstillet i Dreyers Arkitektur Galleri, der viser den næste bølge i dansk arkitektur. Læs mere her