Når Mungo Park viser forestillingen 16.29 er det gratis for alle unge under 25 år i hele spilleperioden 22. april til 13. maj. Dreyers Fond sponsorer de gratis billetter til teaterforestillingen for sammen med Mungo Park og med input fra Red Barnet at sætter fokus på digitale krænkelser. Billetterne er revet væk, og forestillingen er udsolgt allerede inden premieren.
Forestillingen 16.29 blev oprindeligt vist på Teater Momentum i Odense og er løst inspireret af historien om et af Europas første online-selvmord. 16.29 er et rørende, vigtigt og loyalt portræt af en ung kvinde, der krænkes på nettet af sin ekskæreste, ikke tør søge hjælp og tager sagen i egen hånd, med fatale konsekvenser til følge. Teaterforestillingen handler om de komplekse følelser, der opstår i kølvandet på en digital krænkelse og bliver fulgt op af et kort juridisk oplæg om de juridiske rettigheder. Emnet er desværre højaktuelt for mange unge.
”Det er komplekst, svært og nuanceret når digitale medier bliver blandet sammen med et overgreb. Alle de følelser, der opstår i kølvandet på en digital krænkelse, kan være så svære at sætte ord på, derfor har vi teatret til at udfolde – i alle deres gråzoner. Samtidig er dine rettigheder, det stik modsatte – de er konkrete og du skal kende dem, for at kunne bruge dem. Det har vi den juridiske rådgivning til. Derfor giver det så god mening, at Mungo Park og Dreyers Fond går sammen om 16.29”.
Det fortæller teaterdirektør Anna Malzer. 16:29 fik topanmeldelser af medier og publikum og vandt en talent-reumertpris, da den først havde premiere i 2019. Nu genopstår den på Mungo Park, der efter henvisning og anbefaling fra Dreyers Fond har valgt at samarbejde med Red Barnet. Herfra har børnerettighedsjurist Amalie Bang hjulpet med formuleringen af den juridiske 2. akt, der også slutter en video, hvor Amalie Bang fortæller om retsligt efterspil. Forestillingen er så godt som udsolgt.