Bogen er på trods af sin titel ikke en antikapitalistisk kampskrift, men dagens moderator, journalist på Politiken Byrum, Frederik Buhl lægger nu alligevel ud med referencen. Karsten R.S. Ifversen er som både arkitekturredaktør på Politiken og forfatter til flere bøger om byer en erfaren skribent, så titlen er ikke tilfældig. Han forklarer:

”Jeg ser med et kritisk blik på Københavns udvikling, hvor kapital ofte bestemmer mere end drømmene for en god by gør. Når store pengetanke står bag spekulationsbyggeri udelukkende med profit for øje, gør det pensionskasserne rigere men byen fattigere”.

Eksempler fra moderne projektbyggeri kommer i flæng: Havvendte altaner, der vender sig væk fra byens rum og er påsat i billige tremmeløsninger frem for at være indeliggende og beskyttende for vind og vejr. Baggårde kun med skraldespande og cykelstativer men uden plads til liv. Og gulv-til-loft-vinduerne der gør praktisk indretning så godt som umulig.

Arkitekturen i brug

I kontrast til debattens kritiske tone står bogens smukke billeder, der alle er taget af Jens Markus Lindhe. Det er bog nummer 100 om arkitektur, hans billeder bidrager til, så fotografens holdninger er helt klare. Bagerst i bogen tager han ordet og skriver blandt andet:

”I mit samarbejde med bogens forfatter gennem snart otte år har vi udviklet en særlig metode og et særligt blik på det byggede miljø. Det er blevet en spændende rejse at prøve at lade arkitekturens billeder nærme sig den oplevede virkelighed”.

I teksten bliver draget paralleller til impressionismens virkelighedsnære kunst. Når Lindhe forklarer det mere konkret, handler det om ikke blot at gengive arkitekturen i sin rå form. Det er den brugte og udnyttede arkitektur, der for ham er interessant at vise. Derfor holder han selv mest af de billeder, hvor mennesker og liv supplerer arkitekturen.

Arkitekternes andel

En af de ansvarlige for Københavns aktuelle arkitektur er Dan Stubbergaard fra COBE, der både har fået ris og ros af Ifversen i Politikens spalter gennem årene. Til bogudgivelsen bliver han og arkitektstanden i humoristisk tone kaldt kapitalismens håndlanger, og han (for)svarer:

”Som arkitekter har vi selvfølgelig et stort ansvar, da det er os, der formgiver og sætter processerne i gang. Men arkitektens råderum kan også være begrænset, da der ofte er mange samarbejdspartnere involveret. Arkitektur er på mange måder kompromisets kunst og et fælles samarbejde mellem mange forskellige partnere og beslutningstagere. Derfor er det ikke kun arkitekterne, der ender med at sætte det endelige præg på slutresultatet”.  

COBE har som arkitektvirksomhed i høj grad sat sit præg på det moderne København med vartegn som Nørreport Station og The Silo.

Øget gentrificering

Det netop afsluttede metrobyggeri bliver også bragt i spil under debatten mellem de to. Både Stubbergaard og Ifversen er stærkt begejstrede for den nyindviede metroring, men strukturerne bag byggeriet er ikke uden udfordringer for almenheden.

”Metrobyggeriet er finansieret ved salg af byggegrunde, der er så store, at kun pensionskasser og kapitalfonde kan være med. Når de små spillere som arkitektfirmaer og andelsforeninger ikke kan byde ind, kommer dynamikken til at mangle,” mener Karsten Ifversen.

Forfatteren minder også om, at metroen skaber en guldrand om København, der styrker den i forvejen tiltagende gentrificering – altså det faktum, det bliver så dyrt at bo i byerne, at kun de mest velhavende kan komme til.

På banen borgere!

En debat med uenighed og kritiske holdninger er altid mest interessant at lytte til, og publikum i den fyldte boghal, er da også naglet til stedet i en time. Men når mikrofonerne bliver slukket, er partnere enige om kernen:

At København skal være for alle, og at byens borgere bør lægge pres på politikere og pensionskasser, for at lokalplaner bliver lagt efter, hvordan byens rum bliver bedst mulige for fællesskabet, og ikke kun efter hvordan allerede kapitalstærke aktører får optimeret profit.

I stilheden efter debatten og blot med en nyudgivet bog i hånden står først og fremmest en fornemmelse af, at KAPITALEN er en kærlighedserklæring til København og til arkitekturen. Nok er den et indspark til en aktuel debat, men bogen er frem for alt interessant og æstetisk.