”Differentier kravene til dokumentation efter, om man bygger en carport eller en fabrik,” lyder anbefalingen fra arkitekterne. Kritikken af BR18 er ikke ny, og byggebranchen har længe ventet på en evaluering af bygningsreglementet, som sidst blev revideret i 2018. Derfor tog Arkitektforeningen med støtte fra Dreyers Fond tyren ved hornene og fik Amsterdam Data Collective (tidligere Damvad Analytics) til at lave en undersøgelse blandt foreningens medlemmer, arkitekt MAA’ere, for at konkretisere effekterne af BR18. Og konklusionen er klar: Der er akut behov for at gentænke og simplificere reglementet.

”Vi har løbende fået meldinger fra vores medlemmer, om at BR18 skaber udfordringer i det daglige arbejde, og at de øgede dokumentationskrav går ud over den arkitektoniske kvalitet – både i den enkelte bygning og i det byggede miljø som helhed. Men vi havde også behov for at blive mere konkrete på, hvor skoen præcis trykker, hvis politikerne skal forstå problemet og gøre noget ved det. Det har vi fået nu”, udtaler Lars Autrup, direktør i Arkitektforeningen.

Øgede dokumentationskrav forlænger byggeproces og sagsbehandlingstid; det koster dyrt. I byggelovens formål står, at bygningsreglementet skal fremme arkitektonisk kvalitet i byggeriet og sikre foranstaltninger, der kan øge byggeriets produktivitet. Men ifølge arkitekternes besvarelser har BR18 ført til, at det stik modsatte er sket. Hele 83 procent af arkitekt MAA’erne oplever, at BR18 har medført øgede omkostninger, som fordyrer byggeriet. Begrundelsen er øget bureaukrati og dokumentationskrav, herunder krav om brug af certificerede rådgivere inden for konstruktion og brand. Den øgede kompleksitet påvirker for en stor dels vedkommende også effektiviteten i arbejdet. Samtidig vurderer 71 procent af respondenterne, at sagsbehandlingstiden er steget på trods af, at formålet med at lægge godkendelserne ud til de certificerede rådgivere var at nedsætte den.

Når det kommer til spørgsmålet om at fremme den arkitektoniske kvalitet, svarer hele 78 procent af arkitekt MAA’erne, at de ikke oplever, at BR18 fremmer den arkitektoniske kvalitet, som byggelovens formål anviser. Derimod oplever tre fjerdedele, at det går ud over den arkitektoniske helhedstænkning. Og netop helhedstænkningen er afgørende for den arkitektoniske kvalitet, forstået som gode materialer, sammenhæng mellem form og funktion, bygningens æstetiske udtryk og dens relation til det omkringliggende miljø. Flere fremhæver også, at kravet til de certificerede godkendelser blandt andet resulterer i besparelser på materialerne eller standardløsninger, der allerede er dokumenteret og godkendt. Og det skaber et ensartet og kedeligt bygget miljø. Arkitektforeningen opfordrer på baggrund af undersøgelsen til, at Social- og Boligstyrelsen igangsætter en snarlig revision af BR18 og anbefaler, at reglementet opdeles, så det tager hensyn til byggeriets størrelse og kompleksitet.

Læs hele Arkitektforeningens historie og download Arkitektforeningens analyse.

Topfoto: Avi Chomotovski