”Jeg er overbevidst om, at arkitekturens byggesten er den kultur, der omgiver den, og derfor er det som arkitektstuderende vigtigt at udforske sine omgivelser,” mener Emil Hvelplund Kristiansen.
Den danske arkitektstuderende er støttet af Dreyers Fond i gang med sin kandidatgrad på Accademia di Architettura di Mendrisio i den italienske del af Schweiz.
På akademiet i Mendrisio er kontekst og kulturel betydning sat i højsædet, og nogle af Europas dygtigste arkitekter underviser der – blandt andet J. Sergison, V. Olgiati og Q. Miller.
På roadtrip i Italien
I starten af dette semester var Emil Kristiansens hold på et roadtrip fra Rom til Milano med atelier Bijoy Jain fra Studio Mumbai, hvor de blandt andet besøgte Villa Adriana,
”Stedet ligger i dag ligger som en arkæologisk ruin men som studie i bygningsmassens relation til landskabet Villa Adriana stadig giver mening,” fortæller Emil Hvelplund Kristiansen og fortsætter:
”Her studerede vi bygningsmassens relation til landskabet, og hvordan arkitekturen stadig bærer en mening længe efter den blev efterladt til en ruin.
Læring ude i landskabet
Holdet besøgte mange steder på turen gennem Italien, men et særligt indtryk gjorde byen Bango Vignoni, der ligger skjult i Toscanas bakkede marker og samler vandet fra kalkkilderne i landskabet. Den danske arkitektstuderende fortæller:
”Centreret i byen var et bassin, som vandet løb igennem, før det blev fordelt ud gennem små kanaler i dalen. Denne nænsomme tilgang til vandets distribution og bevægelse var betagende på grund af dens tidsløse betydning”.
Holdets præsentationer og kritik blev afholdt forskellige steder på rejsen fra på kirketrapper til langt ud på natten til som her, hvor den svenske arkitektstuderende Emilie fortæller om musklernes hukommelse, mens medstuderende og professor Bijoy Jain lytter interesseret.