De senere år har kunsten og kulturen været brugt som løftestang i byudviklingen, for eksempel i forbindelse med omdannelse af tidligere industriområder eller udvikling af nye bydele. Udstillinger, åbne atelierer og kulturevents har givet liv og kant til områder som Godbanekvarteret i Aarhus og Refshaleøen i København. Her og mange andre steder, har kunstnermiljøer været med til at indfri de politiske visioner om, at skabe mangfoldige, levende og blandede byer. Men primært i de tidlige udviklingsfaser.

Permanente kunstnermiljøer med kunstnerboliger og tilknyttede arbejdsfaciliteter er imidlertid et sjældent syn i storbyen i dag. De seneste permanente kunstnermiljøer i København blev opført i 1953, og det er svært at komme ind i de få, eksisterende kunstnerboliger, ligesom det er svært at få adgang til gode atelierforhold. Samtidig er antallet af betalbare boliger i Danmarks store byer faldet markant. Derfor risikerer vi, at de kreative kunstnermiljøer forsvinder fra byerne, sammen med det liv og den identitet, de giver til et område.

På den baggrund har Akademisk Arkitektforening, Foreningen Kunstnerboliger af 1873, UKK Organisation for Kunstnere, Kuratorer og Kunstformidlere, Billedkunstnernes Forbund og Bikubenfonden lavet forundersøgelsen ”Kunstnermiljøer – udviklingen af den blandede by”, der er udført af BARK Rådgivning og støttet af Bikubenfonden og Dreyers Fond. Leder af arbejdsgruppen bag undersøgelsen, direktør i Arkitektforeningen, Lars Autrup siger:

”Byudviklere og bygherrer er meget bevidste om, at kunsten og kulturen bidrager til byudviklingen, og de er gode til at invitere kunstnerne indenfor i de tidlige faser. Men så snart grundene er solgt og bebygges med dyre kvadratmeter, er kunstnerne ude igen. Derfor er der behov for at sætte fokus på behovet for og værdien af varige kunstnermiljøer, og hvordan de kunne tage form i dag. Det er det arbejde, vi har taget hul på.”

Stort behov og bud på løsninger

Den nye forundersøgelse afdækker kunstnernes forskellige behov, deres ofte begrænsede økonomiske råderum samt den værdi, kunstnermiljøer kan bidrage med til et lokalområde. Indsigterne kobles med inspiration og viden fra eksisterende kunstnermiljøer i Danmark og udland. Og på baggrund heraf bliver en række scenarier, der kan inspirere til udvikling, organisering og finansiering af nye kunstnermiljøer præsenteret. Blandt andet opstiller undersøgelsen tre modeller for boliger med adgang til atelier samt mulige ejerskabsformer. Desuden ser den på muligheden for at etablere kunstnermiljøer i nogle af de byudviklingsområder i københavnsområdet, som allerede er under udvikling.

Behovet for at tænke i nye tiltag understreges af, at gennemsnitsindkomsten blandt billedkunstnere er 242.000 kr. om året før skat. 15 procent har en årsindkomst på under 100.000 kr. før skat, hvilket er under den danske fattigdomsgrænse. Desuden viser forundersøgelsen, at 29 procent af kunstnerne i dag bruger over 60 procent af deres disponible indkomst på udgifter til bolig og atelier. Forundersøgelsen viser også, at kunstnernes behov ændrer sig over en livstid både i forhold til boligens størrelse og de arbejdsmæssige faciliteter. Derfor er der behov for både små og større boliger, som enten er knyttet til private atelierer eller til fælles arbejdsområder og funktioner.

Forundersøgelsen er udarbejdet for og i tæt samarbejde med Akademisk Arkitektforening, Bikubenfonden, Foreningen Kunstnerboliger af 1873, UKK Organisation for Kunstnere, Kuratorer og Kunstformidlere og Billedkunstnernes Forbund (BKF) og er løbende kvalificeret af arbejdsgruppen. Forundersøgelsen er støttet af Bikubenfonden og Dreyers Fond og udført af BARK Rådgivning i december 2022 – juni 2023 og lanceret i november 2023. Med forundersøgelsen i hånden håber partnerne bag at åbne op for en samtale om kunstnermiljøernes værdi for byen – og ikke mindst starte en dialog med politikere, ejendomsudviklere og investorer m.fl., der allerede arbejder med at skabe blandende byer og bruger kunsten som et strategisk greb i udviklingen af nye områder.

Læs fuld version af Arkitektforeningens artikel og download Kunstnermiljøer undersøgelsen.

Topbillede: Natascha Thiara Rydvald.