Grækenland bliver ofte gæstet for oldtidens mest berømte ruiner, men enhver på besøg bemærker også de mange ufærdige bygningsværker overalt i landskabet. Et makkerpar fra en dansk tegnestue har set et potentiale og undersøgt sagen. Resultatet er ’Moderne ruiner – på Peloponnes’, der er både bog og udstilling fra 28. maj i Brønshøj Vandtårn.
”Projektet ’Moderne ruiner – på Peloponnes’ er først og fremmest et oplæg til debat om bæredygtighed og byggematerialer. En debat alle i vores branche interesserer sig for og er nødt til at forholde sig til i fremtiden. Mens de lokale synes at se forbi de mange ufærdige og forladte byggeprojekter, ser vi et oplagt potentiale for opblomstring. Vi ønsker at andre også kan se mulighederne – og får lyst til at udnytte dem,” fortæller arkitekt Peter Sim Sand.
Sammen med industriel designer Michael Stabell har han besøgt og undersøgt de moderne ruiner på den græske halvø Peloponnes. Til dagligt er de to kolleger og vant til at udvikle idéer og deltage i arkitektkonkurrencer sammen.
Idéen til ’Moderne ruiner – på Peloponnes’ opstod, da ferieminder blev delt under en fredagsbar, og siden gav støtte fra Statens Kunstfond og Dreyers Fond mulighed for først en studierejse og nu en udstilling i Brønshøj Vandtårn fra den 28. maj til den 5. juni 2021.
Sydkyst med nordisk arkitektur
Ud over udstillingen om projektet udgiver makkerparret også en bog, og de håber, at den langtfra er sidste kapitel i eventyret. For dem sætter de mange moderne ruiner gang i både idéer og drømme. Men det kræver interesse fra andre aktører at få dem til at gå i opfyldelse.
”Når noget skal på fode igen efter en nedtur, som for eksempel Grækenland har brug for, er det nødvendigt at tænke kreativt, og potentialet på Peloponnes er enormt. Halvøen huser oldtidens mest berømte ruiner, har idylliske olivenlunde, udfordrende klatrevægge og strande med krystalklart vand. Engang boede de græske guder på Olympen, og i dag kunne stedet blomstre op, hvis beslutningstagere og investorer havde lyst og vilje”.
Makkerparret mener, at den ikke optimale offentlige infrastruktur er en udfordring, men derudover er der nærmest kun muligheder i de moderne ruiner. De kunne blive genoplivet som for eksempel kunstprojekter eller med nye idéer gennem arkitektkonkurrencer. Idéerne ville stå i kø, mener Michael Stabell:
”De nøgne rammer nærmest inviterer til at blive fyldt ud med for eksempel glas- eller træpartier, som vil være med til at fremhæve betonens struktur. Vores nordiske arkitekturtradition ville nemt og forholdsvist billigt kunne forvandle de forladte byggeprojekter til noget nyt og gøre området attraktivt – gerne til inspiration for andre da Sydeuropa er fuld af ufærdig bygningsmasse og materialer, der fortjener at blive udnyttet”.
