Arkitekt Marie-Louise Høstbo er været på tur i det danske land og med støtte fra Dreyers Fond skabt formidlingsprojektet arkitekTUR. Som specialist i dansk arkitektur og design håber Marie-Louise Høstbo at give andre lyst til tage afsted fra egn til egn og se bygningsværkerne i virkeligheden. Første del her handler om fire bygninger på Fyn – henholdsvis Nyborg Bibliotek, Odense Rådhus, Blandstedgård og Faaborg Museum.
”
Ved at udbrede viden om de skønne bygningsværker, der er at finde overalt i landet, håber jeg at inspirere til at opleve dem. I projektet her har jeg afsøgt æstetiske og holdbare bygningsværker, der alle har værdi i deres udgangspunkt. De appellerer til det nutidige, har afsæt i deres samtid samt en varig forankring og relevans i et kulturelt perspektiv. Værkerne er eksempler på en videreformidling af det basale grundlag, som dansk arkitektur bygger på.
Arkitekturen er en vigtig del af det grundlag, samfundet i dag er bygget op omkring. De viste værker er alle stadig i brug og beviser, at kvalitetsbyggeri betaler sig. Værkerne har en menneskelig skala og appellerer til brugeren; taktilt, sanseligt og visuelt. De har alle en æstetisk samt en praktisk væsentlighed – en raison d’être.
Værkerne eksemplificerer den universelle solide byggetradition, der omgiver os. Med respekt for tidligere værker og traditioner vidner de om en bevidst stillingtagen til elementer som kontekst, materialer og detaljering. Deres samtidighed opløses, en tidløs relevans træder frem og fremtidige generationer får muligheden for at bygge videre på den kvalitetsbevidste og historieforankrede udvikling.
___________________________________
Nyborg Bibliotek
Nyborg Bibliotek, Torvet 11, 5800 Nyborg
Erik Møller og Flemming Lassen, 1942
Som en fæstning ligger Nyborg Bibliotek placeret ved det tidligere fæstningsanlægs vandgrav. Den ene af kompleksets længer står på kanten af vandet, forankret i byen og i tiden. Den kompakte længe er forskudt fra og sammenkoblet via en visuel let og gennemlyst mellembygning med en smallere bygningslænge, og tilsammen udgør de tre bygningsdele biblioteket.
Vinklingen af de to længer åbner komplekset, som tager venligt imod den besøgende, som arkitekterne Flemming Lassen (1902-1984) og Erik Møller (1909-1988) stod bag. De vandt i 1935 arkitektkonkurrencen, og biblioteket stod færdig i 1942. Møblerne og interiørets design er udført i tæt samarbejde med Hans J Wegner (1914-2007). De lyse træreoler og møbler skaber en fin kontrast til bygningens røde teglfacade. Vinduerne i facaden lader dagslyset fylde rummene, og lyset optages i de organisk formede detaljer i indretningen.
I funktionalismens ånd er her lyst, let og ligefremt, i kontrast til fæstningen. Eller, kunne biblioteket være oplevet som en ny art fæstning, hvor alle havde mulighed for at opsøge viden og hermed finde en åndelig styrke? Fra omkring 1660 blev Nyborg Fæstning en væsentlig del af Danmarks forsvar, endnu i dag kan anlægget og Nyborg Slot opleves lige overfor biblioteket. Sådan fortælles historien i vores bygninger, og de kan opleves på en gåtur i området.
___________________________________
Odense Rådhus
Odense Rådhus, Flakhaven 2, 5000 Odense
Bent Helweg-Møller, 1937-1955
Ved indgangen til Odense Rådhus fornemmes samspillet mellem J.D. Herholdts (1818-1902) oprindelige bygning fra 1883 og Bent Helweg-Møllers (1883-1956) tilbygning opført mellem 1937 og 1955. Der er i dørenes indfatning en klar farveholdning med referencer til den historiske bygnings teglsten. Den ornamenterende reliefstruktur giver indtryk af bytorv og social samhørighed.
Bygningens forskellige elementer er i dialog gennem det sikre materialevalg, en meget sanselig dekoration samt taktile overgange. Disse stemningsskift, blandt andet de varme gule og røde nuancer i kontrast til den kolde blå og metallet, etablerer en nysgerrighed hos den besøgende, en lyst til at være i huset (samfundet) og et ejerskab. Samspillet materialerne i mellem og dekorationernes mangfoldighed danner en allegori; over byen og over den tid, hvori bygningen blev skabt. Tilbygningens anerkendende respekt for den oprindelige bygning viser sig klart i både tilbygningens facade og interiør.
Helweg-Møllers historiske respekt og viden ligger til grund for en gennemarbejdet detaljerigdom, spændende fra det historisk refererende, over funktionalisme til fine eksempler på sen modernisme. Bygningen er i sit collagerede udtryk et billede på Odense som by og det omkringliggende samfund. Dette var og er stadig byens hus, centralt placeret i byen såvel som landet.
___________________________________
Fredens Kirke i Odense
Fredens Kirke, Skibhusvej 162, 5000 Odense
P.V. Jensen-Klint, 1920
P.V. Jensen-Klint (1853-1930) var uddannet murer, hvilket ses i det gennemarbejdede murværk i Fredens Kirke. Kirken stod færdig i 1920 og viser tydeligt Jensen-Klints dedikation til detaljebearbejdningen. De gule mursten og det røde tegltag tilpasser sig den omkringliggende by. Jensen-Klint refererer tydeligt til tidlige danske kirker, samtidig kan vi i dag også se, at Fredens Kirke peger frem i tiden. Grundtvigs Kirke i København stod først færdig efter P.V. Jensen-Klints død og blev færdiggjort af sønnen Kaare Klint. Fredens Kirke samler dansk kirkebyggeri og håndværkstradition i et gennemarbejdet bygningsværk, der er et besøg værd.
___________________________________
Blangstedgårds tre bygninger
Porten, Baptisteriet og Længen, Blangstedgård,
Kirsebærgrenen 121-141, 5220 Odense
Poul Ingemann, 1988
Blangstedgård er et varieret byggeri ved Odense opført i slutningen af 1980’erne. De tre boligejendomme; Porten, Baptisteriet og Længen stod færdige i 1988 med Poul Ingemann (født 1952) som arkitekt. Han er også arkitekten bag to tilbygninger til Johannes Larsen Museet i Kerteminde fra henholdsvis 1990 og 2001. De tre bygninger i Odense refererer klart til klassiske arkitektoniske elementer som frontispicen og søljen. Formsproget refererer til den internationale nyrationalisme, hvor blandt andre arkitekterne Aldo Rossi, Leon og Rob Krier i både bygningsværker og tekster skabte en ny arkitekturretning på historiske referencer.
Materialevalget i de tre bygninger er nyt, hvilket giver et interessant møde med bygningerne benævnt i relation til historien Porten, Baptisteriet og Længen. I gennemgangen i Porten danner søjlerne et rum og i loftet er belysningen etableret af enkle elpærer. Her er helt enkelt en stor tidsfortælling i nuet.
___________________________________
Faaborg Museum
Faaborg Museum, 1915, Grønnegade 75, 5600 Faaborg
Carl Petersen, 1915
Underspillet er nærmest en overdrivelse, når man skal beskrive af Faaborg Museum, der blev grundlagt af erhvervsmanden Mads Rasmussen, som blandt andet samarbejdede med Fynsmalerne om kurateringen af samlingen. Bygningen er tegnet af Carl Petersen (1874-1923), møblerne af Kaare Klint (1888-1954) og vægmalerierne er skabt af Johannes Larsen (1867-1961).
I starten af 1900-tallet genopstod en arkitekturstrømning i Danmark. Som en modreaktion på historicismen og nationalromantikkens dekorationer og kakofoni af stilarter blev modsvaret et enkelt arkitektonisk formsprog, der hentede sin inspiration i antikken og i arkitekturen skabt af C.F. Hansen (156-1845), og andre arkitekter i hans samtid, som Domhuset og Christiansborg Slotskirke i København.
Faaborg Museum, tegnet af Carl Petersen i 1915, er et enestående, fænomenalt eksempel på nyklassicismen; underspillet og ordentligt. Samtidig er en enestående genkendelighed til stede i Grønnegade i den fynske by, hvor museet dels tilpasser sig de omkringliggende bygninger, dels refererer til antikkens formsprog.
Noget nyt er dog på spil i facaden, på hver side af indgangen ses et symmetrisk fag, det ene er plan mur, det andet er en bemalet træport. Og Faaborg Museum er ikke kun en skøn bygning udefra – interiøret er gennemarbejdet med skønne farver, mosaikgulve og møbler skabt til stedet. Et Gesamtkunstwerk uden sidestykke og til stadig inspiration.
___________________________________
