Tanken om at vi som menneske er centrum for al udvikling, og at vores eftermæle er afgørende, er en del af vores gøren og laden. Vi er opdraget og uddannet til at skulle efterlade et aftryk, men det er blevet ret så tydeligt, at vi skal vende tankegangen fuldstændig og bestræbe os på at efterlade så lidt som muligt.

Vi skal selvfølgelig producere holdbare og gerne cirkulære produkter, men hvis vi tænker længere end til vores egen og vores børn/børnebørns levealder skal vi ikke efterlade en skid andet end viden og måske et fotoalbum.

Her kommer plantefibrene ind. De er nemlig forgængelige. Nedbrydelige. Det giver god mening, når du skal isolere dit hus, eller når du skal nedbringe mængden af beton og kan benytte plantefibrene som forstærkende fyldstof.

Det giver god mening at kigge mod plantefibre, når vi skal finde et alternativ til skumgummi i møbler, og det giver god mening at benytte plantefibre, når vi producerer tekstiler. Hvilke fibre, hvordan og i hvor store mængder er de næste spørgsmål i rækken. Når vi har en god og funderet viden om planternes forskellige egenskaber kan vi samtidig kigge på hele værdikæden og stille de gode spørgsmål.

Den øgede afstand mellem dyrkning, produktion og indkøb er afgørende. Afstanden udvisker vores viden, vores kritiske sans og vores ansvarsfølelse. Når vi ikke kan se, dufte, mærke og iagttage bliver vi dvaske og uopmærksomme.

På denne udstilling kan du få de rå fibre i hænderne. Dem som du kender fra din cykelkurv, dit sisaltæppe, din dørmåtte eller dit stolesæde i søgræs. Det betyder noget for din forståelse af materialerne og din respekt for, hvor mange kræfter og ikke mindst tid, der er gået forud for det produkt der ligger nede i din indkøbspose. Det er sundt, og det er vigtigt.