Borgere i tyndt befolkede områder i Grønland har sværere ved at opnå samme niveau af retssikkerhed, som borgere i tæt befolkede områder, hvor retsvæsenet opererer under andre vilkår og rammer. Advokatrådet har med støtte fra Dreyers Fond derfor igangsat et projekt, der afsøger mulighederne for, at retssikkerheden for borgere i Grønland generelt bliver styrket.
Advokatrådet har igangsat et nyt projekt om retssikkerhed i Grønland. Det nye projekt vil overordnet fokusere på ’access to justice’ for borgerne i Grønland med et særligt fokus på de sparsomt beboede områder, hvor balancen mellem høj faglighed og lokal tilstedeværelse af repræsentanter fra retssystemet kan være udfordret. Projektet skal afsøge, hvordan retssikkerheden for borgere i Grønland kan blive styrket. Indsatsen er opfølgning på et tilsvarende projekt fra 2016, der lige som det aktuelle bliver gennemført med støtte fra Dreyers Fond.
Aktuelt har Advokatrådet nedsat en arbejdsgruppe, som består af medarbejdere i Advokatsamfundets sekretariat, en repræsentant fra Grønlandske Advokater og medlemmer af Advokatrådet. Allan Nejbjerg er formand for arbejdsgruppen og medlem af Advokatrådet. Til dagligt er han forsvarsadvokat og har især arbejdet med udsatte unge, der er anklaget for kriminalitet. Desuden han i mange år haft tilknytning til Grønland og siger:
”Vi ved, at der er store retssikkerhedsmæssige udfordringer i Grønland, og at selvom der er sket forbedringer på en række områder, så er der stadig en del, der kan blive bedre. Noget af det som projektet skal afdække er, hvordan man sikrer, at beboere i mere sparsomt beboede områder har samme rettigheder som deres medborgere i de større byer i mødet med retsvæsnet. Det glæder jeg mig personligt til at blive klogere på. Vi forventer blandt andet at dykke ned i udfordringerne med lange sagsbehandlingstider i kredsretterne og undersøge mulighederne for en styrkelse af rammerne for forsvarerhvervet”.
Stadig arbejde at gøre
Arbejdsgruppen har indledningsvist været i dialog med repræsentanter fra det grønlandske departement for råstoffer og justitsområdet, det danske justitsministerium og Nordisk Ministerråd. Undervejs vil relevante aktører i Grønland, Danmark og norden blive inddraget, herunder Rådet for Grønlands Retsvæsen, Naalakkersuisut, aktører i retssystemet samt de nordiske landes respektive advokatsamfund. Her vil man blandt andet udveksle erfaringer de nordiske lande imellem. Arbejdsgruppen skal afholde en række møder med aktører i Grønland. I første omgang i Nuuk for at indsamle viden og erfaringer fra relevante interessenter.
Projektet følger op på anbefalingerne i Advokatrådets tidligere rapport fra 2016, hvor fokus især var på flow of justice, herunder især straffesagskæden. Desuden vedrørte anbefalingerne blandt andet kompetenceløft af domstolssystemet, bedre rammer for forsvarerhvervet og forbedret adgang til lovgivning og retspraksis. De blev taget godt imod af regeringen, Naalakkersuisut, der inddrog rapporten i deres indsatsplan på justitsområdet i 2017. Flere af anbefalingerne kan ses i indsatsplanens prioriteringer, og nogle er blevet gennemført. Advokatrådets arbejde har dermed allerede været medvirkende til forbedringer af retssikkerheden i Grønland, og Allan Nejbjerg mener, der er mere at gøre:
”Der bliver lyttet til os, og jeg er ikke i tvivl om, at vi efter undersøgelsen vil kunne pege på flere områder, hvor der kan ske forbedringer, som også er realistiske at gennemføre i et område med knap 60.000 indbyggere fordelt på mange byer og bygder med store geografiske afstande imellem. Det danske advokatsamfund er også advokatsamfund i Grønland, så det er helt naturligt, at vi undersøger, hvor de retssikkerhedsmæssige udfordringer kan være, og hvordan vi kan være med til at forbedre dem med konstruktive forslag”.
Den endelige rapport udkommer både på grønlandsk og dansk og lanceres på et seminar i foråret 2024, hvor relevante faglige interessenter fra Grønland, Danmark og de nordiske lande bliver inviteret til at deltage. Nogle vil måske undre sig over, at det danske advokatsamfund er initiativtager til et projekt af denne art, når det primært omhandler interne grønlandske forhold.
Foto: Bernd Hildebrandt, Pixabay