Den uafhængige tænketank Justitia udgiver fredag den 26. juni 2020 rapporten ”Retsstaten og Covid-19”. Direktør i Justitia Jacob Mchangama siger om baggrunden for rapporten:

”Danmark har været et smørhul forskånet for de store katastrofer, så det kom som et chok for os alle, da vi pludselig stod midt i en kritisk situation, der kunne blive en katastrofe. De fleste, jeg selv inklusiv, var derfor villige til at gå længere end normalt i forhold til vores normale retssikkerhedsniveau og frihedsrettigheder”.

Som krisestemningen løjede af, fandt tænketanken de kritiske briller frem igen og begyndte at stille spørgsmål: Var alle tiltag nødvendige? Er de det stadig? Vil de være det fremover? Jacob Mchangama mener, det er vigtigt at foretage afvejninger og diskutere dilemmaer, så Danmark ikke er uforberedt næste gang og risikerer at kaste mere retssikkerhed og flere rettigheder over bord, end det er absolut nødvendigt.

”Rapporten er vores forsøg på at kulegrave, hvad der skete, med fokus på retssikkerhed, frihedsrettigheder og retsstatslige principper. Vi kommer også med konkrete anbefalinger til, hvad vi som samfund bør gøre både nu og fremover”.

Da Covid-19 kom til Danmark

Den tidligere direktør for Institut for Menneskerettigheder og nuværende advokat Jonas Christoffersen er rapportens hovedforfatter og udtaler sig om udvalgte hovedpunkter.

Hvis vi spoler tilbage til først i marts, hvad skete der så ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt?

“Danmark stod over for en trussel, hvis karakter ingen kendte eller kunne forudsige konsekvenserne af, og derfor blev der forståeligt og fuldt berettiget reageret meget voldsomt.

Der var dog fra starten uenighed mellem sundhedsmyndigheder og regeringen. Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm mente, at det var muligt at bekæmpe epidemier inden for gældende lovgivning, men Folketinget haste-vedtog en ny epidemilov og gav omfattende magt til regeringen.

Den 31. marts 2020 blev anden hastelovsændring gennemført, selv om Danmark ikke var i nærheden af at ramme sundhedssystemets grænse for indlagte i respirator.

Regeringen skifter derfor politik, så målet ikke længere er at undgå katastrofen – nemlig et sammenbrud af sundhedsvæsenet a la Italien – men det optimale – nemlig at udrydde smitten. I dag er stort set ingen i respirator, men regeringen fastholder et jerngreb om situationen og Folketinget spræller som en fisk i nettet, selv om det kan ændre loven og tage magten tilbage”. 

Hvad er den største aktuelle udfordring?

“Som det er lige nu, har regeringen fået magten og holdt fast i den. Hvis regeringen holder sig inden for lovens rammer, så skal den ikke have flertal for sin politik. En regering kan køre, indtil den får et flertal i Folketinget imod sig. Det vil altså sige, at Folketinget skulle vælte regeringen, og det sker selvfølgelig ikke.

Derfor foreslår vi, at magtbalancen ændres, således at regeringen skal indhente Folketingets samtykke, inden den træffer væsentlige beslutninger. Så skal regeringen søge et flertal for sin politik, og vi vil slippe for alt dette med en zig-zag-kurs, hvor regeringen hele tiden bliver trukket i Folketingets retning og må ændre sine beslutninger”

Fremtidig håndtering

Hvad er jeres vigtigste anbefaling?

”Vores vigtigste anbefaling er, at Folketinget går i gang med at revurdere epidemiloven snarest muligt, da den udløber den 1. marts 2021. Vi anbefaler også, at uvildige eksperter deltager i arbejdsprocessen”.

Hvad har retssikkerhedsmæssigt været mest over grænsen og bør ændres?

”Regeringen skal have ros for ikke at søge om lovhjemmel til at udstede udgangsforbud, som vi har set i andre europæiske lande.

Til gengæld var det klart over stregen at bede private, for eksempel teleselskaber og banker, om at levere personlige data til regeringen med henblik på smitteopsporing. Denne ekstremt vidtrækkende beslutning vedtog Folketinget uden debat, og myndighederne forsøgte at bruge det, men opgav. Det bør tages ud af epidemiloven.

Det samme gælder muligheden for tvangsvaccination, der også griber voldsomt ind i den personlige frihed. Muligheden for tvangsisolation har været brugt fire gange under coronakrisen og kan være nødvendigt ved eks. psykisk syge. Som formuleringen er nu, gælder bestemmelsen alle, og vi mener, at den skal præciseres, så den ikke kan bruges bredt”.

Hvad er ud fra et demokratisk synspunkt vigtigt at være opmærksom på?

”Det er vigtigt at overveje, hvordan den politiske magt forholder sig til uafhængige institutioner. Regeringen pålagde IKEA og Zoo særlige regler, selv om de overholdt loven. Kulturministeriet sendte retningslinjer til DR om prioritering af udsendelser. Det bør vi som samfund overveje, om er i orden – selv i en krisesituation.

Det samme gælder de danske domstole. I Grundloven står, at deres forhold kun må ordnes ved lov; det sker konkret i retsplejeloven. Det er efter retsplejeloven retspræsidenterne, der skal prioritere sagerne, men det blev Domstolsstyrelsen, der fastlagde retningslinjerne for, hvordan retssagerne skulle prioriteres. Vi har ikke kunne komme til bunds i det, men det er et åbent spørgsmål, om Domstolsstyrelsen har holdt sig inden for lovens rammer.

Det er muligt, at det ville være praktisk med en lovhjemmel, hvorved retspræsidenterne kunne overlade ansvaret for domstolenes prioriteringer til en administrativ enhed, men det vil kræve en lovændring”.

Hvad bør magthaverne overveje mere overordnet, hvis og når der opstår lignende situationer?

”Det mentale pres på befolkningen har været massivt. Krisestemning var velbegrundet de første uger, men så skiftede man politik. I stedet for at undgå en katastrofe, sigtede man efter at udrydde smitten. Men jerngrebet om borgerne var det samme.

Regeringen har fastholdt kriseretorikken i stedet for at vise befolkningen tillid ved at fremlægge de oplysninger, der viste, at vi var ude af den umiddelbare krise. Det var hverken regeringen eller Folketinget, der førte an i afdækningen af, hvad der er sket i regeringen. Det er medierne, der ved aktindsigt med videre har afdækket det meste af det, som vi ved i dag”.

Er Justitias rapport en kritik af regeringen?

”Både ja og nej. På den ene side er vi – formentlig som alle andre – lykkelige for, at det ikke gik værre. Katastrofen blev afværget, og det er godt. Det fortjener regeringen, Folketinget og befolkningen ros for. Ingen tvivl om det. På den anden side er vi kritiske over for både Folketinget og regeringen.

Folketinget kastede magten fra sig og har siden sprællet i nettet. Regeringen bad om magten og løb med bolden, da de først fik den. Begge parter kan efter vores mening med fordel bruge sommerperioden til at tænke over, om det ikke ville være meget godt at vende tilbage til mere normale, politiske processer”.

Retsstatens vagtværn

Rapporten er støttet af Dreyers Fond, der også støtter Justitia Akademi og projektet ’Frihedens fremtid’. Fælles for de støttede projekter er, at Justitia med faglig indsigt søger at værne om demokratiet, retsstaten og frihedsrettigheder, hvilket også udgør rygraden i det at være advokat. Advokat og bestyrelsesmedlem i Dreyers Fond, Claus Barrett Christiansen, siger:

”Som fond har vi et samfundsansvar, og det har vi i særdeleshed haft under coronakrisen, hvor vi har støttet flere projekter for landets allermest udsatte. Justitias rapport samler erfaringer op og kommer med anbefalinger, der kan stille os bedre ved fremtidige kriser. Det er ikke kun et vigtigt bidrag til debatten men vigtigt for vores demokrati, og vi håber, det kan være et vægtigt indspark til, hvor langt man skal give køb på grundlæggende frihedsrettigheder, når vores samfund er under pres. Rapporten kan læses med stort udbytte af alle og ikke mindst politikere, statsadministrationen og advokater”.

Rapportens hovedforfatter Jonas Christoffersen er i dag selvstændig advokat, men mange års arbejde med og forskning i menneskerettigheder sætter sig på rygraden, fortæller han:

”Det at værne om retssikkerheden og Danmark som retsstat er ikke et job, men noget jeg interesserer mig dybt for. Enhver kunne se, at det der skete i Danmark – og hele verden – da corona kom, var helt usædvanligt, så da Justitia og Dreyers Fond gav mig mulighed for at dykke ned i det, sagde jeg straks ja”.