Matchmaking mellem kommuner og yngre arkitekter

Vækstlaget i dansk arkitektur sprudler af energi og nye idéer og løsninger, men de nystartede tegnestuer har ikke en chance for at vise deres værd, når det gælder kommunalt byggeri. Det vil Arkitektforeningen og Dreyers Fond rette op på med initiativet Projekt START, der skal hjælpe kommuner og yngre tegnestuer med at finde hinanden og skabe byggerier af høj kvalitet.

I en åben arkitektkonkurrence vinder det bedste forslag, og derfor har en lille, ny tegnestue en chance for at slå en stor, erfaren tegnestue. Mange af de etablerede tegnestuer i dag er skabt på baggrund af åbne konkurrencer, fortæller næstformand i Dreyers Fond Mathilde Petri.

”Stjerneeksemplet er jo Jørn Utzon, der vandt Operahuset i Sydney i en åben international konkurrence, men vi har også utallige hjemlige eksempler på banebrydende projekter vundet i åbne konkurrencer. Dem har vi desværre få af i dag, og det synes jeg er et kæmpe tab for standen, ikke mindst da det gør det svært for de nystartede at komme til,” siger hun.

I dag bliver næsten alle kommunale byggeopgaver lavet som indbudte udbud.

“Tendensen er, at udbuddene bliver større og større og i højere grad tilgodeser de store virksomheder, og det er ikke godt for innovation og for kvalitet, og det er slet ikke godt for det lokale,” siger direktør i Arkitektforeningen Lars Autrup.

Dreyers Fond og Arkitektforeningen har i fællesskab udviklet initiativet Projekt START, som skal matche kommuner og nyetablerede tegnestuer om et konkret projekt. Parterne håber på at synliggøre over for kommunerne og samfundet i øvrigt, at der er en stor gruppe af fagfolk, hvis kompetencer ikke bliver bragt nok i spil.

Kommunerne dummer sig

Udbudsprocesserne presser tegnestuerne til at lade sig opkøbe eller til at slå sig sammen i meget store virksomheder i storbyerne. På den måde kan de nemlig slå porteføljerne sammen og fremvise nok referencer til at byde på kommunale projekter, forklarer Lars Autrup, som gerne vil udfordre kommunernes måde at formulere udbud på.

“Kommunerne er underlagt nogle udbudsregler, som de fortolker meget rigidt. Hvis man f.eks. skal have lavet en ny børnehave, stiller man typisk krav i prækvalifikationen om, at ansøger skal have tegnet tre børnehaver inden for de seneste fem år. På den måde udelukker man nystartede tegnestuer, og kommunerne mister små virksomheder lokalt. Vi synes, at kommunerne dummer sig, når de laver udbud med den slags forsimplede kriterier,” siger han.

Jo simplere regler, man opstiller, jo nemmere er det selvfølgelig at dokumentere, at alt er gjort efter bogen. Men der står ingen steder i EU-lovgivningen, at man skal gøre det sådan, forklarer Lars Autrup. Der er faktisk frihed til at fortolke og til at opstille kriterier, som giver bedre match og bedre byggeprojekter.

”Hvis vi skal blive ved børnehaveeksemplet, er det ikke selvsagt, at man er den bedste til opgaven, fordi man har lavet tre børnehaver. Det kunne måske give bedre mening at stille et kriterie om, at ansøger har kendskab til og har arbejdet med lokalsamfundet, hvor børnehaven skal ligge,” siger han.

Match med Projekt START

Projekt START blev lanceret i år, og gennem flere ansøgningsrunder er i alt 35 tegnestuer udvalgt af en fagkomité. Den stramme udvælgelsesproces giver kommunerne en sikkerhed for, at fagligheden er høj blandt de udvalgte tegnestuer.

Når en kommune har et projekt, der er under tærskelværdien for udbud, kan de henvende sig til Arkitektforeningen og udvælge et par START-tegnestuer til at byde på deres projekt. Arkitektforeningen kan hjælpe med at kvalificere opgaven og udbuddet, og Dreyers Fond tilbyder at betale halvdelen af tegnestuens honorar som en slags legat, på betingelse af at kommunen betaler den anden halvdel.

”Tanken er, at kommunerne bliver glade for samarbejdet om pilotprojektet og inviterer tegnestuen igen, når de har et andet projekt. På et tidspunkt har tegnestuen så en størrelse og en portefølje af projekter, så de kan spille med i det almindelige udbudsregime,” forklarer Lars Autrup.

Direktøren rejser i øjeblikket land og rige rundt for at opfordre kommunerne til at udvikle en arkitekturpolitik, og i den forbindelse får han også fortalt om Projekt START.

”Jeg har været i et hav af kommuner allerede i år, og alle steder synes de, det er et interessant projekt. Mange af de kommunale bygherrer siger: ’Jamen, vi vil meget gerne undersøge vækstlaget, men vi ved slet ikke, hvor vi skal finde de unge.’ De bliver glade for, at vi har udvalgt de nye tegnestuer for dem.”

Ny generation, nyt blik

De udvalgte tegnestuer i Projekt START har meget forskellige baggrunde, interesseområder og erfaring. Nogle af dem består af to studiekammerater, der har startet virksomhed sammen lige efter arkitektskolen. Andre består af to kolleger, der har sagt deres job op på en stor tegnestue for at etablere deres eget. Alligevel er der nogle overordnede ting, der kendetegner dem. Mathilde Petri, som har været lektor på Arkitektskolen i 30 år, har været vidne til et skifte i de seneste generationer.

”Min generation er jo vokset op med, at alt er muligt. Der var mange store visioner og store armbevægelser, fordi det var tiden til. De unge er vokset op i en anden tid, og det giver et andet blik,” forklarer hun og fortsætter:

”Klimaproblemerne er meget nærværende for de yngre tegnestuer og måske især erkendelsen af, at vores livsform må forandres. For dem handler det om, at vi skal tage udgangspunkt i det eksisterende og i højere grad genbruge, bygge om og føje til. De er gode til at se kvaliteter i det nære. De unge er også meget interesserede i at få brugerne med og at oversætte deres ønsker og behov. Jeg oplever generelt enormt meget energi hos dem og et stort ønske om samfundsmæssigt at gøre en forskel.”

Værdi for vores fysiske rammer

Når de nye tegnestuer udelukkes fra at lave kommunale bygninger og byrum, er det et problem for de unge og for kommunerne – men også for arkitekturstanden og for samfundet generelt.

”Det at styrke de nystartede er også at styrke den samlede stand. Det er vigtigt at få alle generationer i spil i udformningen af vores fysiske rammer. Så selvfølgelig er det her initiativ en håndsrækning til de nystartede, men det er også en hjælp til at videreudvikle det samfund, vi har bygget op. Jeg vil faktisk sige, at det er synd for os som samfund, hvis vi går glip af, hvad de nystartede kan bidrage med,” siger Mathilde Petri.

Lars Autrup er også optaget af den værdi, de yngre tegnestuer kommer med.

”Som arkitektforening går vi jo op i den arkitektoniske kvalitet. Vi er overbeviste om, at der skal nye kræfter til, og at de nye tanker og inspiration i høj grad også kommer fra de nye. I sidste ende handler det jo om, at vi gerne vil sikre, at der kommer høj kvalitet, når der bygges,” siger han.

For mere info om START:
Kontakt Fagkonsulent i Arkitektforeningen
Sidsel Gelting Hodge på [email protected]