Nystartet tegnestue bygger på historien

Kan erfaringer med traditionelle byggeskikke og materialer overføres til et fuldt ud moderne og bæredygtigt nybyggeri? Ja, mener de to arkitekter MAA Caroline Hahn og Ebbe Lavsen. I det gamle fiskerleje Agger i Thy opfører de en ny, moderne bolig, som bliver prototype for tegnestuens tilgang og metode, der trækker rødder til historien.

Det startede med drømmen om et familieliv i bedre balance, om at bygge et moderne hus ved hjælp af traditionelle metoder og materialer – og med et spørgsmål: ”Kan restaureringsfagets tilgang til for eksempel æstetik, holdbarhed og bæredygtighed være svaret på mange af de problemstillinger, byggeriet står overfor netop nu?”

Caroline Hahn og Ebbe Lavsen er begge restaureringsarkitekter og havde længe overvejet, hvordan de kunne omsætte deres viden om traditionelle materialer og byggeskikke til moderne nybyggeri og samtidig få bedre tid til familien.

”Efterhånden stod det klart, at det, vi havde behov for, var at komme helt ind til kernen af vores faglighed. Vi ville tegne helt ned i detaljen, vi ville bygge selv uden indblanding, og vi ville have størst mulig frihed til at eksperimentere,” siger Ebbe Lavsen.

Måske det nemmeste havde været at beholde lejligheden i København og jobbet på den svenske tegnestue, hvor de to arkitekter arbejdede med store, prestigefyldte transformations- og restaureringsprojekter. Men idéen bed sig fast og blev startskud til at sætte alt på bræt og rykke familien til Agger.

I Thy har de købt et lille, stråtækt fiskerhus fra 1827, som de nu er i fuld gang med at sætte i stand. Og på samme matrikel lægger de for tiden sidste hånd på opførelsen af en moderne familiebolig. Den bliver tegnestuens helt konkrete bud på et ærligt og nutidigt nybyggeri med afsæt i traditionen, og – ud over at være ramme om arkitekternes egen familie – skal den også være visitkort og prototype for tegnestuens tilgang og metode.

”Vi har valgt at bruge få, ærlige materialer, som har en lang levetid, og vi er ikke bange for at prøve os frem. Det kan vi gøre, fordi vi downsizer og lægger vores tid og privatøkonomi i projektet. Vi har fuld kontrol med projektet, også selv om vi nogle gange bliver mødt med skepsis fra håndværkere og byggemarkeder og indimellem mangler nogen, vi kan ringe til og spørge til råds,” fortæller Caroline Hahn.

Den nye nabo

Når projektet når målstregen, vil det nye og det gamle hus ligge som spejlinger af hinanden, men de bliver ikke ens. Og mens det gamle hus primært får funktion som gæstehus, skal det nye danne ramme om familieliv og tegnestue.

”Det bliver to lidt sjove naboer, som får et slægtskab i skala og materialevalg, lige som også stedets forudsætninger er de samme som for 200 år siden. Vi skal stadig underordne os vestenvinden, solen står stadig ind fra syd og så videre. Men det bliver også tydeligt at se, at bygningerne er opført i to vidt forskellige århundreder,” siger Caroline Hahn.

Det overordnede dogme for projektet? At det skal være så enkelt som muligt, og at udgifterne ikke må overstige 1,5 mio. kr. – og det er vel at mærke inklusive køb af grund:

“Men vi tror også på, at det mindst mulige indgreb ofte er det bedste, det billigste og det grønneste,” uddyber Caroline Hahn.

Hun opridser de materialer, arkitekterne har udvalgt til projektet: Muslingeskaller til at isolere terrændækket med. Træuldsisolering. Træ. Sand, kalk, cement og ler. Det er materialer, som i deres grundbestanddele er de samme, som man traditionelt har anvendt, men som i deres nye ‘udgaver’ stadig er fuldt gyldige og lige til at anvende i moderne byggeri.

Selve huset er opført i letbeton, som er uden kemi og kan knuses og bruges igen. De linoliebehandlede fyrretræsvinduer kommer fra en lokal fabrik, som ikke havde malet med linolie før, men var med på idéen. Loftbeklædningen består af de billigste fyrretræsbrædder fra byggemarkedet. Til gulvet er der brugt almindelige gule mursten, lagt i sand. Og møbler og interiør bygges for en stor del af overskudstræ fra konstruktionen. Læreprocessen er udfordrende, men også givende og kan overføres til andre projekter, mener Ebbe Lavsen:

“Nogle vil måske mene, at det er lidt blåøjet, dét vi har kastet os ud i, og vi bander indimellem, når vi bygger. Folk får lidt ondt af os, når de ser vores byggerod, men zoomer man lidt ud, går det hele, som det skal. Det har aldrig været meningen, at det skulle være let. At blive hurtigt færdig er ikke et mål i sig selv.”

Tomme bygninger har potentiale

Ved siden af deres eget projekt arbejder Hahn Lavsen Arkitekter på vinde fodfæste som tegnestue i det nordvestjyske. Det gør de med bevidstheden om, at det tager tid at modne markedet og med blik for områdets mange funktionstømte bygninger.

”Bygninger er i overskud her. Vi ser dem som et potentiale. I virkeligheden er det én stor legeplads, hvis bare man tør kaste sig ud i det,” siger Ebbe Lavsen.

Med støtte fra blandt andet Realdania er den lokale afdeling af By og Land i gang med at restaurere en firlænget gård, som skal omdannes til formidlingssted for traditionelle håndværk og genbrugsmaterialer, og Hahn Lavsen Arkitekter bidrager con amore ved at føre tilsyn.

”Desuden har vi ’fundet’ en gammel bindingsværksgård, som der kun er få tilbage af i Thy, tæt ved Doverodde Købmandsgaard, hvor den kommende underafdeling for SMK skal være. Vi har lavet undersøgelser, som viser, at det nok er Danmarks ældste fritliggende bondegård, og vi drømmer om at føre den tilbage til sin oprindelige tilstand. Den kunne blive en fantastisk smeltedigel for det lokale kulturliv,” siger Caroline Hahn.

En ny byggeskik?

Omsorg for stedet, bygningskulturen og restaureringsfaget løber som en rød tråd igennem samtalen, men er den også symptomatisk for den kommende generation af arkitekter?

”Der er helt klart sket et skifte, hvor flere fra den yngre generation interesserer sig for det eksisterende og for traditionelle metoder og bæredygtighed. Tidligere blev restaurering opfattet som noget antikvarisk, og som restaureringsarkitekt blev man måske sat lidt i bås. Men faget har meget at tilbyde i en moderne kontekst. Det er der mange i vores generation af arkitekter, som godt kan se,” siger Ebbe Lavsen.

Og det spørgsmål, der startede det hele? Caroline Hahn svarer:

”Vi er egentlig slet ikke i tvivl. For os er traditionelle materialer og byggeskik helt klart en del af svaret på de udfordringer, nutidens byggeri står overfor, og kan bruges til at skabe et godt, ærligt og holdbart nybyggeri. Nybyggeri, som balancerer æstetik og bæredygtighed og bærer på mening, tradition og historie frem for fremmedgørelse – en nutidig byggeskik. Det er et godt udgangspunkt for os som ny tegnestue.”

Tekst: Birgitte Lindegaard Jensen, Arkitektforeningen