ReVærk er en del af Projekt START, der er skabt af Arkitektforeningen og Dreyers Fond for at matche tegnestuer fra vækstlaget med opgaver i kommunerne. Portrætter præsenterer de deltagende tegnestuer, og i dette af ReVærk fortæller grundlægger og arkitekt MAA Simeon Østerlund Bamford om opgaver, erfaringer, bæredygtighed og meget mere.
Foto: ReVærk
Bæredygtighed er en præmis
Interessen for traditionelle materialer og teknikker har drevet ReVærk siden tegnestuens start i slutningen af 2016. Med en kompromisløs tilgang til bæredygtighed og arkitektonisk kvalitet har den lille tegnestue skabt en række nytænkende projekter med inspiration fra tidligere tiders byggeskik. Arkitekt MAA Simeon Østerlund Bamford fortæller om tegnestuens rejse og dét, de har lært undervejs.
”Vi er en lille tegnestue med to partnere og en bachelorudannet arkitekt, som holder til midt i Aarhus. Vores tilgang er, at vi forsøger at arbejde med få projekter ad gangen, som vi til gengæld går i dybden med. Det betyder, at vi skitserer, projekterer, er tilsynsførende og nogle gange også er koordinerende i byggefasen. Og at vi både tegner og bygger inventar og møbler til et givent projekt, når muligheden byder sig.
Vi kan godt lide både at arbejde med hænder og hoved, så på tegnestuen har vi regulære kontorpladser, men vi har også et værksted, som vi bruger meget. For tiden er vi for eksempel i gang med at producere 50 taburetter, nogle borde og syv lænestole. Selvfølgelig er der en øvre grænse for, hvor meget inventar, vi selv kan overkomme at bygge, men vi synes, at arbejdet i værkstedet skaber værdi på flere niveauer. Det giver idéer til arkitektoniske løsninger, styrker os i dialogen med håndværkerne og forbinder os bedre til projekterne.”
Foto: Martin Gravgaard
Foto: Anders Rajendiram
Det faglige ståsted
”For os er det nysgerrigheden efter materialer og byggeteknikker, der er igangsætter for arkitekturen. Det er vigtigt for os, at de byggetekniske løsninger ikke overkomplicerer byggeriet eller forulemper arkitekturen, men at de i stedet bibringer en egen æstetisk værdi til den helhed, de indgår i.
Vi har fokus på indeklima og naturlige, miljørigtige materialer og løsninger – ofte nogle, der har vist deres værd gennem flere hundrede år, men som i flere tilfælde er blevet glemt i den hurtige udvikling.
For eksempel har vi arbejdet med stampet lerjord, der rummer uforløste potentialer i moderne byggekontekst. Et andet eksempel er ‘ventilationsvinduet’, som vi ofte benytter. Det er baseret på det gamle koncept for “russervinduet” fra Vinterpaladset i Skt. Petersborg. Sammen med Madsens Vinduer har vi videreudviklet det til store vinduespartier i et af vores projekter.”
Foto: Anders Rajendiram
Den første opgave
”Da vi startede i 2016, var noget af det første, vi gjorde, at tage kontakt til et byggefirma, som havde mange af de samme værdier som os og både projekterede og byggede. Vi har fået en del opgaver ad den vej, primært boligprojekter. I stor lighed med Arkitektforeningen og Dreyers Fonds Projekt START fik vi, via en organisation i Aarhus, mulighed for at løse nogle opgaver for Aarhus og Herning kommuner.
Derfra har det været en kombination af netværk og referencer, der har givet os opgaver. Et eksempel er et af vores seneste projekter med at tegne Friluftshuset for Silkeborg Højskole. Det fik vi, fordi min kollega har gået der som elev, og højskolen ønsker at bakke op om ungt iværksætteri og innovation. Så vi har ikke manglet opgaver endnu.”
Foto: Martin Gravgaard
Råd og tendenser
”Det er både godt og ondt at starte op som ny tegnestue, og det er sindssygt hårdt. Som arkitekter er vi, groft sagt, uddannede til at skitsere, men der følger mange andre opgaver og en enormt stejl læringskurve med.
Det er nødvendigt at søge al den bistand, man overhovedet kan få fra erfarne konstruktører og ingeniører, markedsføringsspecialister, advokater og revisorer. Det er vigtigt at være skarp på, hvad man ikke ved, og søge hjælp. Det er også en bedre måde at lære på, og det kunne vi utvivlsomt have gjort mere brug af.
Det er svært at pege på en generel tendens for vores generation af arkitekter, men den herskende praksis i byggeriet behøver ikke være det endelige svar. Det håber jeg, at der er tilstrækkeligt mange i vores generation, som kan se. Arkitektonisk kvalitet og bæredygtighed er ikke to separate ting.
Bæredygtighed er en præmis for arkitekturen. Så vi skal ikke fokusere på, hvordan vi med nød og næppe gør det godt nok i forhold til vedtagne standarder og certificeringer, men i stedet forsøge at bygge så bæredygtigt som overhovedet muligt.”
Foto: Anders Rajendiram
Tekst: Birgitte Lindegaard Jensen, Arkitektforeningen
