To store sager er svære at komme uden om i forhold til retssikkerhed og retsstatsprincipper. Det er den stadigt uafklarede FE-sag og den meget skarpe kritik fra Minkkommissionen. De vidner om en retsstat, der har taget nogle alvorlige slag i 2022. Men forringelser af retsstaten sker hyppigt i mindre skala, som ikke tiltrækker lige så meget opmærksomhed. Men det burde det. Retsstatslige principper, frihedsrettigheder og retssikkerhed er selve fundamentet i vores demokratiske retssamfund. Mener Justitias vicedirektør Birgitte Arent Eiriksson.

“Det skal naturligvis tages alvorligt, når Minkkommissionen fremsætter kritik af ledende embedsmænd. Men vores retsstat og retssikkerhed er på spil hver eneste dag. Når kommunale afgørelser i stort omfang bliver omgjort af Ankestyrelsen, når tiltalte i straffesager må vente længere og længere tid på at få afgjort deres sager ved domstolene, når digitaliseringen af den offentlige sektor fortsætter i højt tempo, selvom op mod en fjerdedel af den voksne befolkning har vanskeligt ved at begå sig i det digitale samfund, og når statslig myndighedskontrol uden retskendelse nærmest bliver hovedreglen i praksis, er det alt sammen udtryk for erosion af vores retsstat, som ikke altid får den fornødne opmærksomhed i den offentlige debat”.

Værn om de vigtige værdier

Retssikkerhed er ikke politik som regulering af topskat, skolereformer og behandlingsgarantier, men selve kittet i en moderne, demokratisk stat. Det er retssikkerhedsniveauet, der sikrer borgernes tillid til og velvilje mod velfærdsstaten og demokratiet. En svækkelse kan medføre at borgere og virksomheder er mindre tilbøjelige til at bidrage til samfundet og overholde lovgivning. Retssikkerheden er vital for økonomisk vækst i Danmark, da det giver virksomheder en klar og stabil ramme at operere indenfor.  Det er risikabelt at file på disse principper og rettigheder, uanset hvor gode de politiske hensigter måtte være.

Selvom 2022 startede med, at den daværende regering fjernede alle de Corona-restriktioner, som i de forgange år har sat mange af frihedsrettigheder under pres, har 2022 stadig budt på flere tiltag, som må betragtes, som et trykpres på frihedsrettighederne ifølge Justitia, hvor direktør Jacob Mchangama siger:

”Særligt har vi set et pres mod informations- og ytringsfriheden. EU besluttede at censurere en række russiske medier i kontekst af krigen i Ukraine. En beslutning, som har direkte effekt i Danmark, som gør det mere vanskeligt for danske borgere at opnå et retvisende billede af den aktuelle konflikt. Også nedsættelsen af et nyt medieansvarsudvalg, som skal se på, hvordan de retlige rammer for medierne kan tilpasses nutiden, ser ud til at vægte andre hensyn højere end ytringsfriheden”.