Administrerende direktør i tænketanken Justitia, Jacob Mchangama, indledte konferencen om ytringsfrihedens fremtid. Fokus i hans oplæg var den globale tilbagegang for ytringsfriheden og den trussel, det udgør for liberale demokratier på verdensplan. Endeligt sluttede han af med at præsentere en række forslag til at styrke ytringsfriheden, særligt online.

I løbet af dagen var der blandt andet oplæg fra direktøren for Memorial Human Rights Center, som for nylig har modtaget Nobels Fredspris. Hendes oplæg præsenterede levende, hvordan de autoritære tendenser er støt stigende i Rusland, og hvordan ytringsfriheden altid er den første frihedsrettighed, der går til grunde, når autoritære kræfter overtager.

På lignende vis bidrog både Kerem Altiparnak, Galina Arapova, og Ourveena Geereesha Topsy-Sonoo med førstehåndsberetninger fra ytringsfrihedens internationale kamppladser fra henholdsvis Tyrkiet, Rusland og det afrikanske kontinent.

Både Monika Bickert, der er Vicepræsident for Content Moderation hos Meta, og Nighat Dad, der er direktør i Digital Rights Foundation og medlem af Metas Oversight Board, bidrog med indsigt i de yderst komplekse problemstillinger, der opstår i sociale mediers forsøg på at moderere den enorme mængde information, der uploades til deres platforme hvert eneste sekund.

Endeligt bidrog Joan Barata og Eric Heinze med indsigter fra førende forskning på området og med tankevækkende indspark til, hvor vi bevæger os hen i den nærmeste fremtid.

Eksperter samlet om bordet

For en tænketank kan det være fornuftigt at samle kloge hoveder, og det var også formålet for Justitia med deres lukkede arrangement forinden konferencen på Christiansborg. Eksperter og repræsentanter for tech giganter var inviteret til ’Roundtable’ debat om EU-Kommissionens Digital Services Act, der skal sikre regulering af digitale platforme. Dels for at skabe transparens for eksempel i forhold til, hvordan algoritmerne fungerer, og dels for at kunne og skulle indholdsmoderere, hvilket i praksis betyder at fjerne indhold.

”EU mener selv, de har sat en ny guldstandard for alle lande. Vi er lidt mere skeptiske, for erfaringen viser, at mere autoritære lande ofte udnytter regler om indholdsmoderering til de facto censur. Til gengæld er kravet om mere transparens et tiltag, som peger i den rigtige retning. Hvis vi kan blive bedre til at se og forstå algoritmerne, kan vi også blive bedre til at forstå, hvad og hvordan indholdsmoderering foregår.”

Det forklarer Jacob Mchangama, direktør i Justitia om Digital Services Act. Da den også er en forordning fra EU-Kommissionen, har den direkte effekt på dansk ret. Loven er dog udformet så der er mange åbne spørgsmål, og implementeringen af den vil efter Justitias vurdering være vidt forskellig fra land til land, forklarer tænketankens direktør.

”Ingen ved, hvor grænserne kommer til at gå, og derfor er det en god investering, at vi får samlet input fra eksperter og fagfolk og kan komme med anbefalinger til, hvordan Digital Services Act bør blive anvendt i praksis. Her i Danmark er vi typisk langt mere fortalere for ytringsfrihed end andre lande, og der er store forskelle inden for EU. Regeringerne kan fortolke loven vidt forskelligt, så det er vigtigt, at også civilsamfundet tilskynder en beskyttelse af ytringsfriheden”.

For Justitia er det afgørende, at en europæisk harmonisering ikke ender i en form, så der på platforme bliver fjernet indhold, der efter danske standarder er helt legitimt. Med et lukket Round Table møde ønskede tænketanken at skabe det fortrolige rum, der gav mulighed for den mest åbne samtale om den ambitiøse forordning, og hvordan den bedst bør anvendes.

De to arrangementer i december afslutter fase 1 af Justitias Future Free Speech Project og videreføres nu i fase 2, hvor der i højere grad vil være fokus på at udvikle modeller for, hvordan den enkelte person kan overtage styringen af sin egen ytringsfrihed online.