50 deltagere fra danske vækstlagstegnestuer har lagt hovederne i blød for at finde den optimale måde at præsentere dem selv og deres faglige ståsted, for som ny i branchen er det vigtigt både at være tydelig og at adskille sig fra andre tegnestuer i mødet med kunder og samarbejdspartnere. Resultatet af indsatsen er 50 foreløbige manifester.
Manifesterne er en del af ansøgningen til Projekt START, der er skabt af Arkitektforeningen og Dreyers Fond, fordi det i den løbende dialog med de nystarterede arkitektvirksomheder er blevet tydligt, hvor svært det kan være at blive inviteret med i konkurrencer og udbud hos kommuner på trods af både flid og talent.
”Mange vækstlagstegnestuer oplever, at de ikke kan lægge billet ind på de udbudte opgaver, fordi de mangler referencerne og den dokumenterede erfaring. Og dét kan være frustrerende. For hvordan skal man bruge sin kunnen, hvis man aldrig får chancen?” lyder det retoriske spørgsmål fra Sidsel Gelting Hodge, fagkonsulent i Arkitektforeningen og overordnet ansvarlig for Projekt START.
Interesserede kommuner
Målet med Projekt START er at matche de nyetablerede tegnestuer med opgaver i kommunerne samt støtte en række kommunale pilotprojekter, der udforsker mulighederne for nye typer af samarbejder mellem kommunale bygherrer og unge talenter. Tanken bag er, at tillidsbaserede relationer ofte kan føre nytænkende løsninger af høj kvalitet med sig. Og kommunerne viser allerede stor interesse, fortæller Sidsel Gelting Hodge:
”Vi har været rundt og besøge en række kommuner rundt omkring i landet, og det har givet os ekstra blod på tanden. Vi oplever en utrolig åbenhed over for muligheden for at blive koblet til vækstlaget og høste fordel af den nye generations ildhu. Vi kommer til at fortsætte indsatsen med, gennem konkrete eksempler, at vise kommunerne, hvad vækstlagstegnestuerne formår.”
Engagerede tegnestuer
Som optakt til ansøgning om at deltage i Projekt START har der været servereret inspiration dels fra tegnestuerne JAJA Arkitekter og ReVærk og dels fra Aalborg Kommune som bygherre. Desuden har cirka 50 arkitekter fra vækstlaget deltaget i workshops om at skrive manifest. I en tidligere artikel er samlet pointer fra oplægsholdere, mens deltagerne selv kom mere på banen i den sidste workshop, hvor de kommenterede hinandens første udkast.
Et tydeligt fællestræk i teksterne blev bemærket: Ambitionen om at forholde sig til bæredygtighed, fordi arkitekterne bærer et stort ansvar i den forbindelse. Samtidig blev det påpeget, det rent formidlingsmæssigt er en fare, at bæredygtighedsagendaen bliver formidlet i floskler, uanset hvor væsentlig den ellers er. Fra dagen markerede et par pointer om at skrive manifest sig.
Teksten bør hænge sammen og fastholde fra start til slut. Hverken være akademisk eller kommerciel men vise værdier og fagligt ståsted.
Store fortællinger, om hvad ønsket er at skabe og forandre, må ikke stå i vejen for den særegne, autentiske, nære fortælling fra hjertet.
Der er ikke en entydig modtager, og teksten må gerne være særegen i sin udformning; fra poetisk til højrøstet i såvel sprog som visuelt udtryk.
Selv om noget er skabt af frustration, og drivkraften er indignation, kan kernefortællingen om en virksomheds værdier sagtens være positiv.
Alt er i udvikling – også et manifest om en virksomheds værdier – så det bliver formentlig aldrig færdigt, men vigtig er alligevel en god START.
Over 50 tegnestuer har indsendt deres forslag til bedømmelsesudvalget i Projekt START, og i oktober offentliggøres de udvalgte tegnestuer, der hver bliver forsøgte koblet med en konkret kommunal opgave i mindre skala. Læs mere om projekt START.
Billeder fra workshop af Alonso Mayo
