En ny analyse fra Kraka viser, at det ikke kun er de fattigste børn, der har høj risiko for at ende i fattigdom som voksne. De 56.300 børn, der vokser op på grænsen til fattigdom i Danmark, har lige så dårlige fremtidsudsigter, som de børn, der ifølge Danmarks Statistik, vokser op i fattigdom. Det viser nye tal fra Krakas holistiske fattigdomsmål, der med støtte fra Dreyers Fond er blevet udgivet for andet år i træk. Årsagen er, at mange børn på grænsen til fattigdom, udover at vokse op på lave indkomster, også vokser op i et socialt udsat miljø. Det kalder på et bredt politisk fokus, mener Red Barnet og Kraka. Allerede ved udgivelsen denne weekend var der bred mediedækning af Analysen Fremtid i Fattigdom 2.0.
I Danmark er vi vant til at tale om børnefattigdom som et øjebliksbillede af den økonomiske situation i børns familier. Dermed udelades vigtig information om det miljø, som børnene vokser op i, og som har en afgørende betydning langt ind i børnenes fremtid. Kraka har derfor udarbejdet et udvidet mål for børnefattigdom, der tager højde for både familiernes økonomiske situation her og nu, men også for børns risiko for at leve i fattigdom i fremtiden og en række sociale indikatorer, der er knyttet til børns opvækst. Derfor kalder de det nye mål for et holistisk børnefattigdomsmål.
En helt ny analyse fra Kraka viser, at risikoen for at leve i fattigdom som voksen, er den samme for de 56.300 børn, der vokser op på grænsen til fattigdom, som for de 53.800 børn, der ifølge tallene for Danmarks Statistik, vokser op i fattigdom nu. Risikoen er i gennemsnit ca. 15 pct. for begge grupper af børn.
En opdateret analyse fra november 2023 viser samtidig også, at ved at reducere fattigdoms-risikoen med 5 procentpoint for de 110.000 børn i Danmark, der lever i eller tæt på fattigdomsgrænsen, kan deres samlede livsindkomst øges med 30 milliarder kroner, hvilket er en markant gevinst for børnene og ikke mindst samfundet.
Af de 56.300 børn, der vokser op på grænsen til fattigdom, vokser en betydelig del altså op i socialt belastede miljøer. Miljøer, hvor relativt mange forældre har en fængselsstraf, en svær psykisk sygdom, et stofmisbrug eller lignende. Disse børn har altså lige så høj risiko for at havne i fattigdom som voksne, som de børn, der vokser op i fattigdom i dag. Det er vigtigt at have politisk fokus på de børn, der vokser op i fattigdom. Mange af disse børn lider større afsavn rent økonomisk end de børn, der vokser op på grænsen til fattigdom. Analysen viser dog, at hvis vi skal mindske børns risiko for at ende i fattigdom som voksne, så bør vi som samfund udvide diskussionen.
”Det er enormt problematisk, at så mange børn er fattigdomsudsatte. Det er vigtigt, at vi fokuserer på børn under fattigdomsgrænsen. De har brug for økonomiske ressourcer her og nu, men der er altså en stor gruppe børn, som har fuldstændig samme fremtidsudsigt på lang sigt, som bliver overset. Det bør der ændres på, både for børnenes skyld, men så sandelig også for samfundet. For disse børn risikerer i høj grad at komme til at ende i den såkaldte ’restgruppe’,” siger Peter Mogensen, direktør i Kraka.
Opmærksomhed fra medspillere og medier
Red Barnet vil med rapporten opfordre regeringen til at udarbejde en decideret handleplan til forebyggelse og bekæmpelse af børnefattigdom. Handleplanen bør både se på det akutte behov hos de 53.800 fattigste børn herhjemme, men det er også vigtigt at kigge på de 56.800 børn på grænsen til fattigdom, som med Danmarks nuværende fattigdomsopgørelse risikerer at blive overset.
”Hvis vi vil bekæmpe fattigdom i Danmark, så skal vi sætte ind allerede i barndommen. Den her analyse viser, at vi både skal have fokus på de børn i familier, der lever under fattigdomsgrænsen og dem, der ligger lige over. Og lige præcis forebyggelse af fattigdom er helt afgørende, fordi vi ved, hvor alvorlige konsekvenserne af et liv i fattigdom er. Ikke mindst for børnene,” siger Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær i Red Barnet.
Analysen Fremtid i Fattigdom 2.0 blev udgivet lørdag den 12. august og opnåede bred medieomtale allerede fra morgenstunden, hvor cheføkonom Ulrik Beck var live i News studiet for at uddybe analysen og inden var analysen præsenteret i indlæg med kommentarer fra både Johanne Schmidt-Nielsen og en case. Resten af dagen kørte nyheden på TV2 og blev også dækket af en lang række andre medier: Berlingske, Information, Avisen Danmark, Nordjyske Stiftstidende, Kristeligt Dagblad, Stiften.dk, BT, EB, Sjællandske Nyheder, Jyske og flere lokalaviser som Horsens Folkeblad, Viborg-Folkeblad, Helsingør Dagblad, Fredericia Dagblad, Ringkøbing-Skjern Dagblad etc. Nu er tiden inde til politisk opfølgning.
