Dreyers Fonds har modtaget 53 interessante og relevante ansøgninger til Open Call på #MATERIALER. Ud af disse har bedømmelseskomiteen udvalgt 10 tværfaglige teams, der hver modtager et arbejdslegat på 250.000 kroner til det etårige projekt.
53 ansøgninger blev optaget til bedømmelse, hvoraf 10 ansøgninger er blevet udvalgt af en bedømmelses-komité bestående af de tre arkitekter MAA’er Claus Pryds samt Mathilde Petri, næstformand i Dreyers Fond, og så Lea Olsson, der er leder af projektet herfra.
De 10 udvalgte forslag præsenterer alle innovative idéer til udvikling og brug af materialer, og i udvælgelsesprocessen er tværfaglige samarbejder, herunder deltagelse af en kunstner, blevet prioriteret. Det er også projekter med et stort udviklingspotentiale, særligt hvad angår oplevelsesmæssige og rumlige kvaliteter. Derudover indeholder de udvalgte ansøgninger meget konkrete forslag til materialeeksperimenter samt har et helt særligt blik på bæredygtig udvikling, materialegenbrug og recirkulering.
”Vi er utroligt glade for den store tilslutning, som vores Open Call om Materialer har fået. Der er ingen tvivl om, at måden, vi bygger på, kommer til at forandre sig, og at dette skift vil åbne op for nye muligheder. For os er Open Calls en metode til at synliggøre et specifikt emne og ikke mindst skabe udviklingsmuligheder for de personer, der er optaget af emnet,” siger Mathilde Petri, arkitekt og næstformand i Dreyers Fond.
Dreyers Fonds incitament for projektet var et ønske om at se eksempler på undersøgelser af materialer, der er nemt tilgængelige på de nordlige breddegrader, og hvis potentiale ikke er fuldt belyst eller implementeret. Ud fra en tro på at den æstetiske og brugbare løsning er den mest robuste, skulle alle ansøgerteams som minimum bestå af en arkitekt og en kunstner. Hvert team modtager nu 250.000 kroner til udvikling og brug af materialer på nye måder i den étårige projektperiode. Lea Olsson, leder af projektet for Dreyers Fond, siger:
“Vi ser meget frem til at følge legatmodtagernes arbejde med udviklingen af nye materialer. Formålet er først og fremmest at give holdene plads til at nytænke og eksperimentere, men vi har også en intention om at åbne op for resultaterne af de konkrete projekter med blandt andet en udstilling og på længere sigt, at se de nye materialer sammenføjet med konkrete byggeprojekter”
De 10 bevillingsmodtagere og valgt materiale
Træ

Arkitekt maa Kim Lenschow
Foto: Asger Ladefoged

Kunstnerisk materiale researcher Bonnie Hvillum
Foto: Rebecca Norberg

Producent Hans Peter Dinesen
Plastik

Arkitekt maa Vicki Thake

Tekstilkunstner Grethe Wittrock
Foto: Anne Mie Dreves

Kunstfotograf Torben Eskerod
Foto: Steen Heine
Lerjord

Kunstner Kasper Kjeldgaard, arkitekt maa Simeon Østerlund Bamford og arktiekt maa Mathias Ørum Nørgård fra ReVærk.
Foto: Martin Gravgaard
Hempcrete

Arkitekt maa Søren Thirup Pihlmann fra pihlmann architects, konsulent Christian Vædele-Larson fra HempCrete ApS og kunstnere.
Foto: Jonas Petri/ ÅBEN
Ålegræs, nælde og hør

Arkitekt maa Frans Drewniak

Kunstner Sara Martinsen
Foto: Christian Bang
Cirkulært silicium

Anders Lendager fra Lendager Group
Foto: Maria Albrechtsen Mortensen

Kunstner Honey Biba Becker
Ytong

Arkitekt maa Desislava Lynge og arkitekt maa Michael Lynge fra Lynge Lynge Arkitekter
Foto: Jenny Sundby

Jakob-Steen
Foto: Rasmus Weng Karlsen
Halm og tagrør

Arkitekt maa Anne Beim

Arkitekt maa Line Kjær Frederiksen
Foto: I Do Art Agency
Biocement

Arkitekt maa Lasse Lind fra 3XN / GXN

Kunstner Silas Inoue

Arkitekt maa Henry Glogau fra 3XN / GXN

Arkitekt maa Aleksander Kongshaug fra 3XN / GXN

Mycelium

Arkitekt maa Isak Worre Foged fra Det Kongelige Akademi

Materialeproducent Jon Strunge og kunstner Jørgen Wedersøe Strunge fra Naturpladen ApS

Designarkitekt maa Magnus Reffs Kramhøft fra Henning Larsen Arkitekter

Arkitekt maa Jonas Aarsø fra Nikolova/Aarsø ApS
