Deltagere og mentorer fra Dreyer Fonds legat til nystartede arkitektvirksomheder var i juni samlet til afslutning på forretningsudviklingsforløbet, der havde serveret undervisning af Søren Henning Jensen og Jan Mouritsen fra CBS, Janie Nielsen fra Reimer Legal, Trine Bøgelund Kjær fra Winsløw Advokatfirma og Claus Berg fra Bech-Bruun. Denne sidste dag er deltagerne i fokus.

Værn om de vigtige ideer

Audur Hreidarsdottir fra ESJA Architecture lægger ud med sin visuelle og ret personlige forretningsplan, der er tegnet som en vandring i bjerge. Der er både retning og mål og en tidsplan for at nå dertil med vigtige fikspunkter undervejs som mennesker, markeder, formidling og faglighed. Mentor Uffe Leth fra Leth og Gori roser Audur for planen.

Uffe Leth er også mentor for Pia Dyrendahl Staven, der tager over. Her bliver der drømt om projekter i Norge til at supplere dem, hun allerede har i Danmark og på Sicilien med et mål om at skabe merværdi for bygherre. Dyrendahl tænker altid stedspecifikt, og transformation og addition af eksisterende byggeri er hendes mission, fordi hun tror på, at fremtiden kalder på ombyg frem for nybyg.

Mentor Uffe Leth bliver suppleret af Kent Martinussen, direktør fra DAC, der minder Pia Dyrendahl – og alle andre – om vigtigheden af ikke at sælge det vigtigste for billigt: Ideerne. Han opfordrer til at være mere aggressiv og gå efter kunder og bygherre, der ønsker mere end idéer og skitser, og som er klar til at gå hele vejen med deres arkitekt.

Værdien ved egen virksomhed

Det næste team til at fremlægge er Caspar Wissing og Nicole Gry Holme fra henholdsvis Arkitekt Caspar Wissing Aps og Holme Architects. Deres mentor Søren Daugbjerg fra SØREN DAUGBJERG ApS er med på Teams fra Italien for at kunne kommentere deres forretningsplaner.

Holmes er udarbejdet som et internt dokument i udvikling sideløbende med forretningen, der fokuserer på historiske bygninger. Der er meget samarbejde med officielle myndigheder, og Nicole Gry Holme har også et ønske om at samarbejde med andre parter på projekter, selv om hun gerne fortsat vil være enkeltmandsvirksomhed og have tid til forskning.

Det vil Caspar Wissing også gerne, for han kommer med lang erfaring og sætter stor pris på den personlige frihed og medbestemmelse ved at være selvstændig. I forretningsplanen fokuserer han på de tre områder kundekortlægning, organisation og samfund, der alle spiller en rolle i hans arbejde med fredede og bevaringsværdige bygninger.

Skærpet forretningssans

Sofia Fors fra Fors Arkitekter og Marie Persson fra Studio Marie Persson har Peter Thorsen fra Lundgaard & Tranberg Arkitekter som mentor og er næste hold til at fremlægge. Forretningsplanen fra Fors Arkitekter er et lille kunstværk i sig selv, og om den siger Sofia Fors:

”Den grafiske forretningsplan viser virksomhedens mission, fokusområder og relationer. Den har mange lag og er i konstant udvikling.”

Studio Marie Persson arbejder med transformations- og renoveringsprojekter, herunder omdannelsen af historiske bygninger til kontorer, besøgscenter og event spaces. Marie Persson er den samlende figur og får typisk opgaver fra netværk. Mentor Peter Thorsen minder om, at der er meget værdi i at få opgaver den vej, men Marie Persson vil gerne selv være tydeligere på, hvad hun vil. Om forløbet siger hun:

”Dreyers forløb har givet en bred og vigtig indsigt i alt det forretningsmæssige omkring at drive en tegnestue, som er grundlaget for, at vi kan omsætte vores visioner til virkelighed. Men det mest udbytterige har faktisk været, at forløbet har igangsat en intern proces med at skærpe vores faglige profil og ståsted. Vi har fundet ind til essensen af hvad vi gør, vores særlige styrker og hvilken værdi, vi derigennem skaber for vores kunder, som jo er kernen for forretningen”.

Når ny start er det bedste

Fremlæggelsen fra Tower x Wednesday skulle Charlotte Budtz, Lise Bjerre Schmidt og Sofie Trier Mørk stå for, men aftenen inden er de blevet enige om at splitte op og skabe en helt ny forretningsstruktur, så mentor Nikoline Dyrup Carlsen fra SPACON & X må vente på tre selvstændige forretningsplaner lidt endnu. Dreyers fonds legatforløb har igangsat samtaler om udviklingsmuligheder, der har fået de tre arkitekter til at indse, at de fortsat vil samarbejde, men må sætte en ny retning for at komme derhen, hvor de hver især vil. Nikoline Dyrup Carlsen roser dem for modet og glæder sig til fortsættelsen.

Når nichen er havet

Magnus Maarbjerg og Marshall Blecher fra Maritime Architecture Studio tager over, og mentor Søren Rasmussen fra ONV Arkitekter er med på sidelinjen. Forretningsplanen er delt op i fem år og er ret tydelig, ligesom forretningen er i sig selv, for Maritime Architecture Studio har fundet sin niche med flydende arkitektur i og omkring havet.

Forretningen er kommet godt fra start, for der er efterspørgsel på maritim arkitektur, og i løbet af de fem år vil Maritime Architecture Studio etablere sig som brand og udvikle sig organisatorisk. Et af de vigtigste og første steps er mere konceptualisering af flydende boliger, hvor markedet herhjemme er voksende, og så senere kunne udbrede det mere globalt.

Markedet er allerede stort i blandt andet Holland, men det bærer også præg af design fra en anden tid, så her vil Magnus Maarbjerg og Marshall Blecher gerne ind og gøre en forskel. Der er ikke mange som dem, og det er en fordel i forhold til at skaffe flere kunder, men de kommer også til at mangle flere mænd på dækket, fortæller de.

Basen er midt i landet

Anna Nicolaysen, Kalle Sæthre Jacobsen, Nanna Kley og Frederik Koefoed er fire selvstændige samlet i Verna, der adskiller sig fra de øvrige arkitektvirksomheder på forløbet alene ved at komme fra Fyn. Deres mentor Rikke Cora Larsen fra ETN Arkitekter ser det som en fordel, og fremhæver også det fine i at ville gøre sin livssituation til fundamentet for forretningen.

Verna vil gerne arbejde endnu mere med kulturarv, og på Fyn er der nok at gå i gang med blandt andet på grund af øens mange godser. De viser vejen i deres forretningsplan, der visuelt er en forunderlig hybrid mellem Fyn og Kina. Det handler om netværk og at etablere faste samarbejder – og forhåbentlig en dag have et fælles kontor med udstilling, undervisning og udsigt til åbne vidder.

En forretning er altid i forandring

Kent Martinussen fra Dansk Arkitektur Center byder ind til flere fremlæggelser, men formelt er han mentor for Jonas Swienty Andresen og Simon Strøyer fra Tideland Studio. Et barn er forpligtende, og en virksomhed er knap så meget, men dog en del og altid i forandring, og derfor er det godt at have en plan, siger Kent Martinussen til dem. Planen denne dag er meget visuel, som Jonas Swienty Andresen og Simon Strøyer selv kalder et spekulativt instrument og fortæller uddybende om:

”Inspireret af vores navn “Tideland” er instrumentet baseret på en maskine fra 1800-tallet, som ved hjælp af et elegant mekanisk system koblede månens bevægelse sammen med lokale forhold for at udregne tidevandets bevægelse. Ligesom det historiske instrument søger vi at tilgå design som en dialog mellem globale og lokale bevægelser. Instrumentet illustrerer hvordan virksomhedens dele er indbyrdes afhængige, men også kan skilles ad og ombygges, så virksomheden kan udvikle sig i takt med omgivelserne”.

Tideland er det engelske udtryk for et landskab under konstant forandring på grund af tidevand. Selv om Jonas Swienty Andresen og Simon Strøyer er uddannede arkitekter, ser de mere sig selv om aktivister og skabere af stedsspecifikke ornamenter, der er mere æstetiske end funktionelle og ligesom kunsten kan italesætte vigtige udfordringer som for eksempel klimaforandringer.

Tideland arbejder i det offentlige rum, og det vil de gerne blive ved med. De teknologiske muligheder udvider feltet, og allerede nu er den unge tegnestue prisbelønnet, så både mentor og øvrige følger spændt den videre færden. Efter sidste fremlæggelse er der frokost og uformelt netværk i Arkitektforeningens brostensbelagte gårdhave, hvor snakken går lystigt på det afsluttende hold, der mødes til efteråret igen.