Det er umuligt at åbne en avis eller se nyheder i tv uden at blive konfronteret med kønsrelaterede forbrydelser, partnerdrab, hustruvold, stalking, seksuelle krænkelser på nettet, voldtægt, målbevidst sadistisk kvindemord og angivelser om krænkelser gennem #Metoo. Voldtægtsproblematikken og seksuelle krænkelser er ikke noget nyt, påpeger Annette Marie Olsen og Katia Forbert. Det har altid været der, som en godt bevogtet shame-crime og et tabu i vores kultur. Men nu vælger flere at stå åbenlyst frem, og skamfølelsen bliver flyttet over på forbryderen. De to filminstruktører er drevet af ønsket om at undersøge, hvordan vi kan opnå juridisk retfærdighed og forbedre kvinders og minoriteters retssikkerhed, og de fortæller, hvordan deres 30-års lange rejse startede.

”Det var et smertefuldt øjeblik for os, der har sat sig fast på nethinden, og boret sig helt ind i vores sjæle. Vi kom ind i fælleskøkkenet på flygtningeskibet “Flotel Europa” i 1992, i København, hvor de første flygtninge fra Bosnien krigen var blevet indkvarteret. En gruppe kvinder med tårer i øjnene og små børn i favnen diskuterede højlydt og viftede med knive og gafler, mens de lavede mad. Stemningen var desperat og håbløs, og mange af dem havde været udsat for voldtægt. Det var en dramatisk oplevelse for os at høre, at massevoldtægt blev brugt som en krigsstrategi, og scenen i fælleskøkkenet blev uforglemmelig for os. Den blev vores drive. Siden er det blevet tydeligere for os, at krænkende kultur under væbnede konflikter har sine rødder i fredstidskulturen. Seksuelle krænkelser i fredstid vokser til monsterstørrelse i krigstid”.

Fortæller for at forandre

20 år senere producerede Annette Marie Olsen og Katia Forbert Petersen dokumentarfilmen ”Voldtægt som Krigsvåben”, hvor de satte fokus på manglen af juridisk retfærdighed i forbindelse med kønsrelaterede forbrydelser for kvinder og børn men også for mænd. Dokumentaren er blevet broadcastet på DR og i flere lande og blev brugt som kickstart ved debatter ved danske ambassader, DIIS og også som forebyggende undervisningsmateriale i FN og Nato.

I forbindelse med de mange visninger fik de to formidlere kontakt med jurister i nationale og internationale domstole. Samtalerne her gjorde det tydeligt, hvor svagt kvinder står juridisk, og at der ingen juridisk retfærdighed er for ofrene, når krigene slutter. Der er ”gaps in justice” i kønsrelaterede områder selv i vores kultur, opdagede de. Der er overvejelser og diskussioner om juraens rolle, men oftest kun i den akademiske verden. Gennem årene er det lykkedes Annette Marie Olsen og Katia Forbert Petersen at skabe kontakt og opnå tillid i den juridiske verden og i samarbejde opfylde ønsket om at få den viden bredere ud, som inspiration til andre jurister, jurastuderende og til den brede befolkning. Det sker nu både på sitet Ways to justice.

”Vi lever heldigvis i et demokratisk samfund, hvor der er plads til at diskutere frit og til at danne fora- og mediaplatforme som vores ”Ways to justice”, hvor jurister med glæde har indvilget i at dele deres viden. Deres tillidsfulde medvirken støtter os i vores drive. Vi har fået bekræftet, at der er et tæt samarbejde mellem de nordiske lande i den akademiske juridiske verden. Vi har selv begge en akademisk baggrund inden for film og har for det meste beskæftiget os med undersøgende dokumentarfilm med fokus på især børn og kvinder. Vi har filmet i krigszoner, mens kampene har stået på, og vi er kommet tæt på menneskeskæbner. Med den erfaring ser vi klart, hvor vigtig en rolle jura har, når det drejer sig om kvindens retssikkerhed, såvel i hverdagskultur som i ekstreme krigshandlinger”. 

På baggrund af sitet Ways to justice er Annette Marie Olsen og Katia Forbert Petersen inviteret til at deltage i den næste konference på universitet i Göteborg ”The Nordic Law and Gender Conference” i efteråret 2023. Nedenfor er link til alle fem dokumentarprogrammer, der hver har en varighed på cirka 30 minutter og er markeret i emnefordelte kapitler, så det er muligt at gå direkte frem til en bestemt sekvens. Alle film er samlet herunder.

Fem jurister formidler

Professor Hanne Petersen

Hanne Petersen er professor emeritus i retskultur og berører emnerne køn og ret, retspluralisme og andre retsnormer, og hvordan der kan eksistere forskellige normer for forskellige grupper af mennesker i samfundet. Desuden fremkomsten af “Feminist Jurisprudence” og udviklingen til den nordiske kvinderet, båret af studerende og ulønnede kvindelige undervisere. Endelig hvordan den politiske bevægelse ledte videre til omfortolkning af domme set fra et kvindeligt perspektiv i form af “Feminist Judgements”, eller skyggedomme, og hvordan metoden blev anvendt som strategi til at ændre samfundsnormer.

Professor Ulrika Andersson

Ulrika Andersson er professor i strafferet på Lunds Universitet i Sverige, hvor hun underviser og forsker i strafferet og straffeprocessen. I dokumentarfilmprogrammet berører Ulrika Andersson lovens kontinuerlige udvikling og betydningen af den enkeltes virkelighedsopfattelse, samt kvinderet og hvordan lovgivningen påvirker mænd og kvinder forskelligt. Desuden “#metoo- backlash” og hvordan svenske kvinder blev dømt for injurier ved at stå frem med deres historie om seksuelle overgreb. Sidst men ikke mindst taler hun om begrebet “kalejdoskopisk retfærdighed”,  som er subjektiv betinget, og om hvordan den ændrer sig over tid.

Professor Eva-Maria Svensson

Eva-Maria Svensson er professor, docent og senior leder for forskningsgrupper i retspraksis ved Juridisk Institut, School of Business and Law ved Universitet i Gøteborg. Hun underviser i juridiske teorier og metoder, feministiske juridiske studier, diskrimination og ligestilling. I programmet taler hun blandt andet om udviklingen af kvinderetten på baggrund af kritik, og om lovens konstruktion af mennesket, som det lige, frie og uafhængige individ, som i virkelighed er en afspejling af mandens liv, og om faren ved at udtømme den politiske debat og kvinderettens potentiale ved at fokusere på individet, frem for magtstrukturerne.

Adjungeret professor Morten Kjærum 

Morten Kjærum er aktuelt direktør for Raoul Wallenberg Instituttet i Lund og adjungeret professor ved Aalborg Universitet, fhv. direktør for EU’s agentur for Grundlæggende menneskerettigheder og grundlægger af Det Danske Center for Menneskerettigheder. Medlem af FN’s Komité for bekæmpelse af racediskrimination og fortaler for at mænd skal med på ligestillingsrejsen. I dokumentarfilmprogrammet taler han blandt andet om kvinderet og ligestilling som en menneskeret og vigtigheden i at få mænd med på ligestillingsrejsen; herunder kønsneutral lovgivning og indførsel af kvoter i blandt andet bestyrelser.

Jurist Lykke Leth Lindskov 

Lykke Leth Lindskov er en ung jurist, der gennemgår sit speciale ”Genus, ret og feministiske bølger i forhold til #MeToo”. Hun analyserer hvilke barrierer, der eksisterer for reel ligestilling i Danmark og hvordan MeToo kan give input til retspolitiske overvejelser til ændring af lovgivning for at fremme ligestilling. Hun berør desuden temaerne genus og genusrelationen samt hvordan lovgivning, holdninger og værdier påvirker ligestilling. Desuden §216 og dennes indvirkning på ofrets skyldfølelse, feministiske bølgers indflydelse på lovgivningen og fremtiden for ligestilling.

Formålet er at forme fremtiden

Et af motiverne med projektet har også været at viderebringe de medvirkendes veje og erfaringer til andre jurister og unge jurastuderende. Derfor spurgte Annette Marie Olsen og Katia Forbert Petersen også, hvorfor de medvirkende fem personer havde valgt at læse jura. De fleste fortæller, at de oprindeligt havde ønsket at læse psykologi eller sociologi. Men nogle af dem fik ikke lov til at opfylde deres drømme af deres forældre; andre fandt ud af at de kunne få større indflydelse på samfundsudviklingen gennem jura.  Det er måske en af forklaringerne på, at de alle fem har en filosofisk indgangsvinkel til jura og beskæftiger sig med det retsfilosofiske område.

”Vi blev grebet af deres visioner, nytænkning og forslag til at forbedre retssikkerheden. De har valgt den akademiske verden, fordi her kan de koncentrere sig om “jurisprudence”, altså retsfilosofi. Vi blev også fascineret over den mangfoldighed af retningslinjer, der er inden for retsfilosofi, og som sætter fokus på kvinders og minoriteters ligestilling og retssikkerhed. Det bliver tydeliggjort og gennemgået i de fem dokumentarfilmprogrammer, der også viser, at danskernes nationale selvopfattelse hæmmer reel ligestilling i Danmark, så der er meget at arbejde videre med. Man kan bare se på “Samtykkeloven” i europæisk sammenhæng som er nærmest lige så møjsommelig og langvarig som kampen om stemmeret (1). I Danmark fik vi vores første kvindelige juraprofessor Eva Smith i halvfemserne. Og ordet “voldtægt” er først dukket op i medierne i nullerne. Vi håber, at mange vil lade sig inspirere af vores nye fem filmprogrammer“.

De fem dokumentarfilmprogrammer er støttet af Dreyers Fond, og produceret af Annette Marie Olsen og Katia Forbert Petersen, der sammen ejer produktionsselskabet Sfinx Film. De har vundet flere priser både sammen og hver for sig. Læs mere om de to filminstruktører.

(1) I Schweiz fik kvinder stemmeret i 1971, i Portugal i 1975 og i Lichtenstein i 1984.

Topbillede: Producer Annette Marie Olsen (tv) og fotograf Katia Forbert Petersen Personer (th).