On-site eksperimenter i Australiens næststørste by gav Sara Chire Jensen mod på at arbejde mere legende og nysgerrigt med arkitektur. Hendes udvekslingsophold, og særligt faget ‘Rewilding Architecture’, gav hende i det hele taget et nyt blik på samspillet mellem natur og arkitektur – et blik, der udfordrer det antropocentriske verdensbillede og tendensen til pompøs arkitektur.
”Melbourne er en by af diversitet, både i dens bygninger, madscene, mennesker og natur,” fortæller Sara Chire Jensen, der netop har afsluttet sit studieophold i Australiens næststørste by.
Hun valgte at studere i Melbourne, fordi universitetet RMIT har et eftertragtet ‘Architecture and Urban Design’-program. Og så betød den lange distance hjemmefra, at hun var tvunget til at finde sig til rette i en ny hverdag, omgangskreds og rutine uden mulighed for lige at smutte hjem på visit. Det gav en mere fordybet oplevelse.
Genforvildning
Valgfaget ’Rewilding Architecture’ på RMIT gjorde særligt stort indtryk på Sara Chire Jensen. Professoren, Richard Black, havde samlet et stort katalog af referencer – både tekster, udstillinger, beskrivelser, kataloger og projekter – der alle handlede om menneskers relation til naturen.
”Mange af referencerne fokuserede på, at vi som mennesker er en del af naturen, men at vi har skabt et antropocentrisk verdensbillede, hvor vi ser os selv som ”over”-naturlige. En del af referencerne handlede også om, at vi i lyset af den nuværende klimakrise skal forholde os til, hvordan vi med det urbane kan ændre synet på naturen og vores rolle i verden,” fortæller Sara Chire Jensen.
De studerende skulle udvælge referencer og derfra skrive en problemformulering med fokus på konkrete løsningsforslag og on-site undersøgelser. Professoren lod det være op til de studerende at udvikle deres egne projekter, i par og på baggrund af de tanker og holdninger, der var blevet diskuteret i undervisningen.
”Min nyfundne partner, Hannah, og jeg sporede os ind på, at vi ville undersøge, hvordan jord, som er udgangspunktet for alt liv, og jordforhold mon havde ændret sig i takt med Melbournes udvikling og ekspansion. Her tænkte vi både fysisk i forhold til byens areal, mens også hvordan byens behov, i takt med tilvæksten af indbyggere, strækker sig langt udover byens grænser,” siger Sara Chire Jensen.
Leg, eksperimenter og idéudveksling
Undersøgelserne af jord og jordforhold samt teorien og diskussionerne i valgfaget gav Sara Chire Jensen nye værktøjer, referencer og arbejdsmetoder, siger hun. Men først og fremmest var det en stor akademisk gevinst, at hun blev skubbet til at gentænke begrebet ”natur” samt natur i relation til arkitektur.
”Arkitektur skal ikke nødvendigvis altid være pompøst, bygningsmæssigt, urbant, eller med mennesket i centrum. Arkitektur handler i lige så høj grad om at danne sig en større forståelse af helheden via eksperimenterende tilgange og on-site undersøgelser i stedet for kun at fokusere på det nære, enkeltstående miljø,” siger hun og tilføjer:
”Mit udvekslingssemester har gjort mig mere nuanceret i mine refleksioner og legende i mine metoder – og mere åben for at arbejde med en partner. Når man arbejder sammen, er der en konstant idéudveksling, inspiration og læring af hinanden. At være nysgerrig og at eksperimentere, lege, diskutere og dele viden er også en måde, vi sikrer, at arkitektur – og vi som mennesker – fremadrettet kan udvikle os.”
