Dreyers Fonds Hæderspris til advokater går i 2020 til højesteretspræsident Thomas Rørdam. Det er første gang, at fonden uddeler prisen til en jurist, der ikke er advokat, og det har modtageren ikke været i 18 år. Men selv uden advokattitlen har Thomas Rørdam gjort en stor forskel for advokatbranchen og samtidig sikret at landets højeste retsinstans har udviklet sig i takt med tiden. Desuden sætter han som dommer lige så stor pris på livet i en retssal, som han gjorde som advokat.
Retssagerne har været den røde tråd i Thomas Rørdams karriere, siden han blev advokat i 1985, og det er stadig dem, der dominerer hans hverdag som højesteretspræsident. Som advokat var han især kendt for at tage komplekse sager og forsvarede dem, alle andre allerede havde dømt, før domstolene gjorde det. Som ansvarlig for landets højeste retsinstans er hans rolle og ansvar et helt andet, men han har gjort det til sin mission at sikre, at domsstolenes afgørelser er anvendelige i forhold til både kommende retssager og samfundet som helhed.
”Højesteret har udviklet sig meget igennem det sidste årti, og vi stræber hele tiden mod at begrunde vores domsafsigelser så grundigt som muligt. Den juridiske præcision må og skal altid udgøre fundamentet, men vi supplerer i dag med en omhyggelig og sprogligt mere letlæselig udgave,” fortæller Thomas Rørdam og forklarer:
”Det kan være en stor hjælp for embedsværk og ministre, der skal forklare, hvorfor en given dom er faldet ud, som det er. Det er også gavnligt for journalister og andre, der ønsker et mere indgående indblik og en større forståelse. Endelig, og allervigtigst, skaber det mere klarhed om afgørelserne, så de også kan danne præcedens for lignende, fremtidige sager”.
.
Kritik er en anledning til forbedring
I en højesteretssag er der altid mindst fem dommere for at sikre, at hver en sten er vendt, inden sagens afgørelse. I Højesterets to retssale på Slotsholmen er der endda plads til op til 15 dommere, i fald en sag er så afgørende, at endnu flere øjne skal på.
Kun principielle sager kommer for Højesteret, der som landets sidste retsinstans, har det sidste ord. Institutionen agerer i en tid, hvor sociale medier har givet forbrugerne magt, og hvor folkets dom indimellem får mere spalteplads i dagbladene end landets domstole.
”Det er da sket, vores afgørelser har fået en kritik, vi slet ikke havde set komme, og så kan vi da ærgre os over, at begrundelsen ikke var endnu mere grundig, eller var blevet formidlet mere tydeligt,” siger Thomas Rørdam.
Han er ikke blind for, at sociale medier kan give plads til frustrationer, og at nogen reagerer, så snart de kender resultatet af en sag. Ofte kommer de mest kraftige reaktioner fra dem, der ikke har sat sig ind i begrundelsen for afgørelsen. Det er en realitet for enhver domstol.
”Vi orienterer om vores afgørelser på Twitter, men ellers skal Højesteret ikke være på en masse sociale medier og skal slet ikke gå ind i diskussioner dér. Vi lytter til kritik og vi prøver at lære af den, men vi indgår ikke i offentlig dialog om vores afgørelser.”
.
Advokat og dommer – essensen er det samme
Før Thomas Rørdam blev præsident for Højesteret i 2017, var han dommer samme sted. Da han blev udnævnt i 2002, var det kun tredje gang, at en advokat blev højesteretsdommer. Rekrutteringen af dommere til Højesteret har ændret sig inden for de sidste 25 år. Den brede rekruttering sikrer en alsidig dommerstand, hvad præsidenten er overbevist om er gavnligt for alle. Hvad der kan synes mere overraskende, er hans syn på forskellen mellem at være advokat og dommer.
”Som advokat var min drivkraft at hjælpe min klient. Der var sager, hvor jeg kunne blive indigneret over, hvordan min klient var blevet behandlet. Uanset hvad var det opgaven, der drev mig. Som dommer er samfundet min klient, så fokus er et andet. Men mit engagement og min drivkraft er det samme, som da jeg var advokat”.
Det er en noget anden opgave at være præsident for Højesteret end for eksempel en landsret med mange flere ansatte og mange flere administrative opgaver. Det giver mulighed for, at Højesterets præsident kan møde meget mere i retten, end hvad der er muligt for en landsretspræsident.
Derfor har Thomas Rørdam på trods af sine administrative og repræsentative opgaver kun to dage mindre om måneden i retssalen end de øvrige højesteretsdommere. Det passer ham rigtig godt, at retssagerne fortsat udgør den største del af det arbejdsliv, der spænder bredt med både fagligt engagement i Advokatrådet og en lang række tillidshverv samt undervisning, forfatterskab og rollen som juridisk redaktør på Karnov. Thomas Rørdam har som både advokat og dommer bidraget positivt til advokatbranchen, og får nu Dreyers Fonds Hæderspris.
Hvert år bliver Dreyers Fonds Hæderspris uddelt til ildsjæle inden for de to brancher, fonden har til formål at støtte og udvikle. Prisvinderne får hver 400.000 kroner i anerkendelse for deres faglige virke og engagement som henholdsvis arkitekt og advokat. I 2020 modtager dels arkitektvirksomheden Lenschow & Pihlmann og dels højesteretspræsident Thomas Rørdam Dreyers Fonds Hæderspris.
Læs også bestyrelsens motivering for advokathædersprisen og bestyrelsens motivering for arkitekthædersprisen og se videoer med interview af tegnestuen og interview af højesteretspræsidenten.
Thomas Rørdam
(f. 1952)
Højesteretspræsident (2017-)
Højesteretsdommer (2002-2017)
Møderet for Højesteret (1991)
Møderet for Landsret (1986)
Selvstændigt advokatfirma Nyborg & Rørdam (1985 – 2002)
Ekstern lektor ved KU (1980-1996)
Fuldmægtig i Justitsministeriet (1977-1985)
Cand.jur. fra AU (1977)
LLM-grad fra University of California at Berkley (1976)
Øvrigt
Medlem af Advokatrådet 1991-1997 – herunder medlem af råd og udnævn inden for strafferet, menneskerettigheder og retsudvalg
Medlem af bestyrelser for bl.a. Landsforeningen af Beskikkede Advokater, Thorvaldsens Museum og flere fonde
Medlem og leder af flere arbejdsgrupper og nævn under Justitsministeriet
Formand for Pressenævnet (2009-2017)
Forfatter til bogen ’Forsvareren’ (2012)
Medforfatter på bogen ’Pant’ (med Vagn Carstensen)
Medforfatter til udgivelserne ’Kommenteret Retsplejelov’, ’Straffeprocessen’ og ’Proceduren’
Hovedredaktør på Karnovs Lovsamling