Arkitektvirksomheden Lenschow & Pihlmann har i år modtaget Dreyers Fonds Hæderspris og 400.000 kroner i anerkendelse. Kim Lenschow og Søren Pihlmann fra er tidligere studiekammerater fra arkitektskolen og grundlagde tegnestuen i 2015. De er allerede prisbelønnet med blandt andet Danish Wood Award som de yngste modtagere nogensinde og Hack Kampmann Arkitekturpris, som de er de første til at modtage.

Tegnestuen udmærker sig ved at gå imod tidens strømninger. I moderne byggeri er alt godt pakket ind; beton beklædt med plader, pynte-mursten eller trælameller. I Lenschow & Pihlmanns bygninger er materialer, rørføring, ventilation og ledninger ofte synlige. Flere unge tegnestuer følger samme tendens, men hos Lenschow & Pihlmann er ønsket om at vise tingenes iboende natur som et grundlæggende træk tilgangen til arkitektur.

Materialerne spiller hovedrollen

Lenschow & Pihlmann holdninger til arkitektur er befriende anderledes og vigtige i en tid, hvor alt moderne byggeri er af beton og ugennemskueligt for de fleste. De mener, vi skal være i kontakt med vores bolig, og hvad vi kan se, kan vi forstå. Desuden genopliver de tidligere tiders tradition for arkitekttegnet interiør. Tegnestuens DNA blev skabt allerede på studiet.

”Da vi gik i gang med vores afgangsprojekt på arkitektskolen i 2014, var der opstået et skel imellem arkitektbranchens idealer og byggebranchens rationaler. Det fik os til at basere vores projekt på en undersøgelse af byggematerialer og processer og derudfra tænke æstetisk. Det var måske ikke så brugbart i virkeligheden men det åbnede for en ny måde at tænke på”.

De to nyuddannede arkitekter grundlagde en fælles tegnestue med et mindset om at sætte materialerne i centrum. Denne tilgang forstærkede hurtigt sig selv, fordi de hele tiden opdagede nye potentialer ved materialer. En af de første opgaver var et midlertidigt orangeri i Gl. Holtegaards barokhave, skabt af en stålkonstruktion beklædt med plastik.

Hylder det andre pakker ind

”Vi fik en blød overgang til den virkelige verden via først mindre pavillon-projekter, snart boliger og senest et større kompleks i form af en landsby til studerende. Men tilgangen var det samme. Vi arbejder indefra og ud, så konstruktion, bæreevne, og materialer er vores udgangspunkt for arkitekturen frem for proportioner og overflade. Vi hylder det, som andre pakker ind”.

Resultatet er en ærlig byggestil, der varierer alt efter bygherres mod, men sagtens kan indebære både rå gipsvægge og ubehandlede mdf-plader samt synlige ventilationsrør og ledninger ført på ydersiden af væggen. Tegnestuens transparente arkitektur står i skarp kontrast til moderne byggeri, hvor funktionalitet er gemt væk i væggene indvendigt og betonen er beklædt med pynt udvendigt. For nogen så meget, det kan virke provokerende.

”Det er jo en smagssag, hvad der er smukt og grimt, og ofte er øjet præget af, hvad det er vant til at se på. Vi vil gerne skabe huse, som folk forstår, fordi de kan se, hvad de består af, og hvordan de fungerer. Det tager tid at forandre byggeskik og æstetisk forståelse, men vi vil gerne vænne folk til at se på og værdsætte det, vi definerer som ærlig arkitektur”. 

Nøjsomhed er attraktivt

Som mange andre arkitekter har Lenschow & Pihlmann en forkærlighed for ruiner, der med deres nøgenhed afslører sandheden om sin opståen. Også en egns natur og kultur er i fokus, når tegnestuen skaber ny arkitektur, som for eksempel et moderne langhus på Fanø.

”Selv om vi arbejder med nyt, forankrer vi det altid historisk, og ved at blotlægge byggeriets materialer skaber vi en ny oplevelse. Vores tilgang er i tiltagende grad også udtryk for den ressourcebevidsthed, vi alle sammen er nødt til at forholde os til. Som arkitekter har vi et særligt ansvar for at gøre det nøjsomme til det nye attraktive”.

Får Kim Lenschow og Søren Pihlmann frie hænder, griber det om sig. Ud over at tage hensyn til grundens beplantning, bygningens placering, lysindfald, udsigt og materialernes samspil, bliver der arbejdet ned i mindste detalje.

Så skaber de lamper, der matcher det specialbyggede køkken. De designer fliser med afrundede hjørner, der er afstemt i farven efter det udvendige træværks forventede patinering. Nøjsomheden gælder nok materialer, men aldrig den arkitektoniske æstetik.

Med afsæt i kulturarven

Den kompromisløse sans for detaljer og design samt den ærlige og æstetiske arkitektur bliver bemærket, værdsat og belønnet, som det også skete med Akademirådets Francisca Clausens medalje, som lenschow & pihlmann fik i 2019 for Studielandsbyen. Det er især også dette projekt, der har fanget Dreyers Fonds opmærksomhed fortæller arkitekt og bestyrelsesmedlem Mathilde Petri:

”Dette komplekse projekt peger længere ud end tegnestuens vanlige eksperimenterende omgang med materialer. Studielandsbyen vidner om evnen til at skabe velproportionerede mellemrum og rumforløb mellem flere bygninger og om fordomsfri symbiose med den danske kulturarv. At mestre hele det spænd fra materialernes egenart til sammenstillingen af bygningskroppe i en meningsfyldt og charmerende helhed med afsæt i kulturarven fordrer en hæderspris”.