Af Mathilde Petri, arkitekt MAA og medlem af Dreyers Fonds bestyrelse

Kim Lenschow og og Søren Pihlmann tildeles Dreyers Fonds Hæderspris for deres begavede, uhøjtidelige og fordomsfrie arbejde med materialer, tid og sanselighed som afsæt for oplevelsesmæssige kvaliteter.

Lenschow og Pihlmann får os til at se tingene på ny. De spørger ind til tingenes egenart fra de enkelte materialers iboende potentialer til kulturarvens dna. Med en fordomsfri og nysgerrig tilgang til arkitektfaget arbejder de i spændingsfeltet mellem kunst og videnskab, uden at vi rigtigt bemærker det – deres værker føles blot vedkommende.

Stoffet er deres udgangspunkt. Stoffet i bred forstand fra fysiske materialer til stoffet som tid i form af vores bygningsarv. For dem handler det ikke om at finde en ny form men snarere om at fortsætte og udvikle en levende bygningstradition. En tradition som har sit formmæssige afsæt i menneskers gøren og laden gennem århundrede og i generationers opbyggede viden og erfaring.

Lenschow og Pihlmanns tilgang er sanseligt afprøvende og eksperimenterende. De undersøger materialer og rums muligheder og umuligheder, leger sig frem og forfølger et spor. De forkaster og begynder forfra. De søger hele tiden balancen mellem det nødvendige og det vedkommende. Processen drives og guides af deres ubestridte kunstneriske blik for rumlige kvaliteter og sanselige oplevelser.

Hvidt kraftigt udspændt plast illuderer barokkens kurvede former i deres pavillon til barokhaven på Gl. Holtegård. Det rå industrielle materiale transformeres til en hvid sart dug, der tillader et diffust lys med refleksioner og skygger fra træer og planter. Oplevelsen vækker erindring om den fortolkede barokkirke med dens mange forskudte planer i lys og skygge.

Fustager i gråt metal stables i deres forslag til en udendørs bar i gården på Charlottenborg til Chart Art Fair. Barens egne materialer – fustagerne – stables og spændes sammen med orange spændbånd over cirkulære træplader i en høj cylinderformet samlende figur. I midten stables belyste ølglas, så glassets transparente og glimtende egenskaber træder tydeligt frem.

Finerplader krummes og gentages i en slynget s-form i installationen Konkav til Trailerpark Festival i København. Den fritstående installation danner rum for events og nicher til at sidde i.  De krumme finerplader er spændt sammen af orange tynde spændbånd. Midt i hvert spændbånd hænger en enkel arbejdslampe. I tusmørket lyser lamperne nicherne op og understreger installationens rytme og nichens favnende udtryk.

Alle tre projekter sætter en dyd i at udvikle og synliggøre enkle prisbillige materialers potentiale.

På Fanø har tegnestuen netop færdiggjort et nyt længehus, som på fineste vis føjer sig ind i den øst-vest vendte række af nabo længehuse. Et stort sadeltag i rødt tegl og rødpudsede mure mimer den dominerende farveholdning, mens vinduessætningen afspejler en præcis vægtning af lukkede og åbne flader i forhold til det indre. Interiøret er præget af materialer, der i sig selv har en stoflig karakter og ikke kræver malerbehandling, og alle eliinstallationer er synlige. Alt sammen med en vis dekorativ effekt.

Det gælder for alle tegnestuens arbejder, at de er usædvanligt velproportionerede og nemt opfattelige trods mange betydningslag.

Tegnestuens til dato mest komplekse projekt – studielandsbyen – peger dog endnu længere ud end enkelthuse og fordomsfri og eksperimenterende omgang med materialer. Studielandsbyen vidner tillige om evnen til at skabe charmerende mellemrum og rumforløb mellem flere bygninger og om fordomsfri symbiose med en levende bygningstradition. At mestre hele det spænd fra materialernes egenart til sammenstilling af bygningskroppe i en meningsfyldt og charmerende helhed fordrer en hæderspris.