Der ligger års arbejde bag at opnå det design og den teknik, Marlene Corydon i dag anvender og udvikler på sine keramiske fliser med primært blomstermotiver. Derfor har hun som andre kunsthåndværkere ønsket at beskytte sit design, og i lige så høj grad har hun ville sikre sig, at hun ikke selv fik skyld for at kopiere andres. Dette portræt af Marlene Corydon er skrevet til bogen ’Retten til det gode design’, der blev udgivet i forbindelse med lancering DesignNævnet, hvor Corydon også holdt oplæg.
Der er utallige eksempler på at små selvstændige kunsthåndværkere får kopieret deres designs af store kommercielle kræfter, det kan være alt for overvældende at kæmpe imod. Kampen kan dog være endnu hårdere, hvis den går den modsatte vej, og kendte brands lægger sag an mod en. Derfor begav Marlene Corydon sig ud i kunsten at sikre sit design.
Unikt design tager årevis at skabe
Marlene Corydons rejse begyndte for alvor i 2017, hvor den industrille designer sagde farvel til sit gode job i Coloplasts produktudviklingsafdeling for at blive kunsthåndværker. Målet var som selvstændig at få et liv i bedre balance samt at forene oprindelig faglig baggrund som glas- og keramikdesigner med lang erfaring fra kommerciel industriel storskalaproduktion.
”Inspireret af engelske håndmalede fliser var mit ønske at skabe nogle danske håndlavede fliser, der både kunne tale ind i historiske traditioner og moderne tendenser – for eksempel New Nordic Cuisine, som Noma, Geranium og andre restauranter og gjort Danmark kendt for. Jeg troede på, at der var et marked for produktet, og der har fra start været efterspørgsel”.
Marlene Corydon gik på jagt, og på Det Kongelige Bibliotek fandt og faldt hun for de gamle Flora Danica værker fulde af danske blomster. Hun affotograferede illustrationer, og i processen med at rentegne dem skabte hun sin egen stil, der tilførte de fine tegninger mere kant og karakter samt et ensrettet look, da de oprindeligt er skabt af forskellige illustratorer.
Sideløbende med at give blomstermotiverne et moderne udtryk og muliggøre aftryk på fliser i high end kvalitet, arbejdede Marlene Corydon på at finde en farveskala og formudtryk. Det hele endte med keramiske fliser i stramme geometriske former, støvede almuepasteller og med tydelige blomstertryk under et lag af glasur med fornemmelsen af let krakellering.
Varemærke frem for designbeskyttelse
”Selv om jeg vidste, jeg havde fundet mit helt eget udtryk, var jeg bekymret for, om nogen ville kunne finde på at kopiere det, og jeg ønskede derfor at opnå designbeskyttelse. Desuden var jeg opmærksom på, at Flora Danica er et kendt brand af kongeligt porcelæn, og jeg har ikke meget lyst til at ende i retssag med en mastodont som Fiskars, der ejer Royal Copenhagen”.
Derfor satte Marlene Corydon en advokat på sagen for at sikre sig, inden hun satte en større produktion i gang. Hun fandt ud af, at navnet Flora Danica er markedsføringsbeskyttet, men at illustrationerne frit kan benyttes af alle, da ophavsretten er udløbet på Flora Danica værkerne, der er udgivet 1761-1883. Rådet var derfor at skabe og få varemærkeregisteret sit eget brand.
”Efter fire års udvikling ville designbeskyttelse havde være rart, men jeg fik flyttet fokus hen på at få skabt et brand. Noget af det sværeste var navnet. I stedet for det latinske Flora Danica landende jeg på det oldnordiske navn for blomster, Blómstr. Det navn bygger jeg mit brand op omkring, og jeg ved, det vil være tæt på umuligt at kopiere min stil, teknik og kvalitet”.
Marlene Corydon er vant til at navigere i medicoindustrien, hvor produkter ringe værdi har uden patenter, så den begrænsede mulighed for beskyttelse har været en pille at sluge. Vendt til en fordel fremhæver hun, at ved at opbygge et brand vil forbrugerne også vide, hvornår de køber en kopi, hvad medieomtaler af kopierede kunsthåndværkere har skærpet fokus på.
Opbygning af autentisk brand
I dag er Marlene Corydons forretning forenklet sagt delt i to. Dels har hun større opgaver på tailor made løsninger til for eksempel eksklusive køkkener, og dels har hun en kommerciel serie af keramiske fliser som boligtilbehør samt mindre pyntegenstande. Drømmen er dog at udvide produktionen til stor skala, hvad der pt. ikke er muligt i Danmark på bæredygtig vis.
”Ét er udfordringen med at få produceret og brændt de keramiske fliserne, så de ikke belaster CO2-regnskabet, som fliser gør i dag. Desuden er de som regel sat op med cementbaseret fliseklæb, og kan derfor ikke tages ned uden at gå i stykker. Med den rette fliseklæb vil de kunne tages ned og genbruges i hundredevis af år. På den måde er bæredygtighed flere ting”.
Da Marlene Corydon før Coloplast har siddet hos et par store, kendte, danske designbrands, har hun både indsigt i produktion og holdninger til, hvad det der er god kvalitet og god karma. Det er det for eksempel ikke altid, når dansk design bliver produceret på det anden side af jorden med tvivlsomme underleverandører og ukendte vilkår for arbejderne.
”Et brand er kun for alvor autentisk, hvis der er sammenhæng mellem, hvad der bliver sagt, og hvad der bliver gjort. Det kan de færreste fuldt leve op til, men jeg vil i hvert fald gerne prøve. Med blomsterillustrationer, farver, form og glasering har jeg skabt et unikt design. Med bæredygtig produktion ville jeg for alvor kunne skabe et anderledes og værdifuldt brand.”
Vokseværk kræver samarbejde
Bæredygtig produktion er ikke let at opnå, for forbrænding af fliser kræver meget energi. Marlene Corydon er vant til at tænke i cirkulær økonomi samt Cradle to Cradle og ved, hvor store krav reel CO2-neutral produktion stiller. Det vil kræve et produktionsapparat, der aktuelt ikke findes, og dén mundfuld er trods alt for stor for en kunsthåndværker alene.
”Der er mange led i at skabe sig et varemærke, som andre ikke bare kan kopiere, herunder at kunne producere i stor skala på bæredygtig vis, hvad jeg tror, forbrugerne i tiltagende grad vil kræve. Kunsten i dette led er derfor at finde en samarbejdspartner, der kan hjælpe med produktion af fliser på en måde, der både er bæredygtig og sikrer et resultat af høj kvalitet.”
Da keramiske fliser på nuværende tidspunkt udgør en tung post i byggeriets CO2-regnskab, deler andre drømmen om at kunne producere fliser med et lavere energiforbrug. Arkitekt Anders Lendager er en af dem, der går forrest i den grønne omstilling, og Lendager Group bruger faste beregningsmodeller. Derfor er der en del interessesammenfald og fælles ønsker.
”Selv om vores ønsker til flisedesign er forskellige, er vores krav til produktionen de samme. Derfor giver det mening at samarbejde om at udvikle teknik og procesanlæg. Vi er et stykke fra målet, men jeg tror på, det er muligt at opbygge en bæredygtig produktion baseret på el fra vedvarende energikilder, fordi vi i Danmark er godt på vej i den grønne omstilling”.
