Theresa Himmer deltog i studieophold ved Whitney Museum of American Art i New York.
Theresa Himmer var én af de ialt 27, der blev udvalgt blandt 500 ansøgere til optagelse på Whitney Independent Study Program under Whitney Museum of American Art i New York i 2011.
I sin rapport om studieopholdet, der foregik i 2011-2012, skriver hun blandt andet:
“Udover et langt mere nuanceret blik på kunstens og arkitekturens rolle set i et bredere samfundsmæssigt perspektiv, har opholdet ved ISP givet mig et værdifuldt teoretisk og processuelt værktøjsæt, som jeg kan bruge i håndteringen af både nuværende og fremtidige projekter. Samtidig har jeg den store glæde at være blevet en del af det særlige fællesskab, der eksisterer omkring Whitney ISP, som er et stærkt internationalt netværk funderet i fælles faglige og personlige værdier,”.
Theresa Himmer modtog i maj 2013 den prestigefyldte American Scandinavian Society Cultural Award.
Læs Theresa Himmers rapport om udbyttet af studieopholdet her