Hvor går grænsen mellem overvågning og privatliv? Tænketanken Justitia har netop indgivet et høringssvar til Regeringens trygheds- og sikkerhedspakke med en appel om, at forslaget går hånd i hånd med styrkede retsgarantier for borgerne.
”…Regeringens ønske om at forebygge og opklare kriminalitet hurtigt og effektivt må anses for et helt legitimt formål…Udvidelsen af adgangen til overvågning skal være proportional i forhold til formålet. Og der kan stilles spørgsmålstegn ved, om den markante udvidelse af adgangen til tv-overvågning er et effektivt og egnet redskab til at opnå det ønskede formål, og om indgrebet i borgernes frihedsrettigheder står i rimeligt forhold til det,” står der blandt andet i høringssvarets indledning.
Høringssvaret er en del af Justitias overordnede fokus på at værne om borgernes klassiske frihedsrettigheder, der også er kernen i projekt Frihedens Fremtid, som Dreyers Fond støtter. Justitias aktuelle bekymring er, i hvor høj grad den foreslåede trygheds- og sikkerhedspakke er et indgreb i borgernes ret til privatliv, målt op i forhold til de sikkerhedsmæssige effekter.
Husk retssikkerheden
Justitia sætter i sit høringsforslag blandt andet fokus på, at flere undersøgelser viser, at tv-overvågning ikke afhjælper vold og terror og derfor kan signalere falsk tryghed. Uanset effekten mener Justitia, at øget overvågning skal være suppleret af styrkede retsgarantier.
I høringssvaret har Justitia en lang række anbefalinger, og blandt de vigtigste er, at der med indførelsen af øget overvågning skal følge en reel og smidig adgang for borgerne til at klage over uberettiget overvågning. Desuden bør der være en sikring af, at overvågningen ikke bliver anvendt til bekæmpelse af mildere former for kriminalitet.
Justitia anbefaler også, at øget overvågning bliver ledsaget af en ekstern kontrol af politiets anvendelse af tv-overvågningsmateriale, samt at reglerne efter en vis tidsperiode bliver evalueret. Dette skal sikre, at overvågningen er effektiv til at opnå formålet og bliver anvendt korrekt af både private virksomheder og offentlige myndigheder.
Centralt i alle Justitias anbefalinger står borgernes frihed og retssikkerhed.
Justitias direktør Jacob Mchangama og vicedirektør og Birgitte Arent Eriksson
Justitias projekt Frihedens Fremtid fokuserer på klassiske frihedsrettigheder, som ytrings-, forenings- og forsamlingsfrihed samt retten til privatliv, der er særligt under pres.
Justitia ønsker med Frihedens Fremtid, at…
– identificere og komme med løsningsforslag til konkrete udfordringer for basale frihedsrettigheder
– sikre offentligheden en større viden om væsentligheden af frihedsrettigheder
– skabe en kultur blandt beslutningstagere, hvor hensynet til retssikkerhed og frihedsrettigheder vægtes højere end i dag
– skabe større bevidsthed om og samlende opbakning til frihedsrettigheder og retssikkerhed i civilsamfundet.
Dreyers Fond støtter projektet Frihedens Fremtid i foreløbigt tre år.
Læs også seneste artikel om Frihedens Fremtid
