Unge tegnestuers særlige gnist

  • Fonden
    • Organisationen
    • Ejendomme
    • Økonomi
    • Historie
  • Nyheder
    • Presse
    • Nyhedsbreve
    • Aktuelt
    • Projekter
  • Støtte
    • Søg støtte
    • Open call
    • Lån Valencia
    • Dreyersprisen
  • Kontakt
Dreyersfond  /  Projekter  /  Unge tegnestuers særlige gnist
Forrige Næste
6. marts 2023

Unge tegnestuers særlige gnist

Man bliver gladere af at samarbejde med unge arkitekter, lyder det fra Gladsaxe Kommune. Kommunen er én af de første, der har grebet chancen i Projekt START for at opleve den særlige ansvarsfølelse, stolthed og kreativitet hos små tegnestuer. START er et fælles initiativ mellem Arkitektforeningen og Dreyers Fond.

Denne artikel er skrevet af freelanceskribent Emilie Koefoed og udgivet i Magasinet TEKNIK & MILJØ den 6. marts 2023.


Dyrelegepladsen ’Dyren’ i Valby: Omdannelsen er tegnet af NOAA Arkitekter på baggrund af utraditionelle inddragelsesmøder og workshops med legepladsens brugere. Resultatet er et multifunktionelt hegn. Foto: NOAA Arkitekter


”Unge tegnestuer har bare en gnist. Det er en gave at kunne samarbejde med sådan to, der giver deres hjerteblod.”

Sådan siger teamleder i Gladsaxe Ejendomscenter og Arkitekt MAA Jan René Rasmussen om sin oplevelse af tegnestuen Gründl Haahr og deres fælles projekt, som er støttet af Projekt START.

Gladsaxe er én af de første kommuner, der drager fordel af Projekt START. Arkitektforeningen og Dreyers Fond står bag det nye initiativ, som handler om at matche nyetablerede tegnestuer med kommunale bygherrer om mindre bygge-, skitse- eller analyseopgaver. De nu i alt 35 START-tegnestuer er udvalgt af en fagkomité over to ansøgningsrunder. Formålet er at vise kommunerne bredden og kvaliteten i vækstlaget i dansk arkitektur.

Børnehus under behandling

På en grund i Gladsaxe, som er udset til et nyt børnehus, ligger der tre gamle villaer. Én af villaerne er bevaringsværdig og skal danne udgangspunkt for den nye institution. De to andre villaer skal enten rives ned eller bevares som en del af transformationen. Politikerne har bedt forvaltningen om at undersøge, om det kan lade sig gøre at bevare alle tre villaer – og at præsentere forskellige forslag, der tager højde for støj, økonomi og bæredygtighed. Gründl Haahr blev valgt som ekstern rådgiver.


Gründl Haahr, som er én af de udvalgte nyetablerede tegnestuer i Projekt START, består af Stefan Gründl og Magnus Haahr. Foto: Daniel Knudsen  


”Forslagene, Gründl Haahr kom frem til, bærer præg af, at de har sat sig ind i, hvad vi ønsker os, og at de forstår opgaven – som i øvrigt er så kompleks, at jeg tænkte, at hvis det var mig, der havde fået den, ville jeg ikke ane, hvor jeg skulle starte. Men de har været supergode og har læst sig ind i nogle dagsordener, vi har i kommunen. Vi går jo blandt andet meget op i ikke at fælde træer, og Gründl Haahr har været ude og registrere alle træer, der var interessante, så arkitekturen også passede til beplantningen,” siger Jan René Rasmussen.

”Fagligt var det meget høj kvalitet, og så er Stefan Gründl og Magnus Haahr også bare nogle søde mennesker. Vi har fået noget rigtigt værdifuldt ud af samarbejdet, vi kan gå videre med,” tilføjer han.

Man bliver selv gladere

Når Jan René Rasmussen skal bruge en ekstern arkitekt til et projekt i kommunen, plejer det at være meget store tegnestuer, som han skal i EU-udbud for at få fat i. Men han er glad for, at han prøvede at gøre noget nyt.

”Med store tegnestuer så ved du, hvad du får, men du får så heller ikke mere. Der bliver ikke givet ved dørene. Med Gründl Haahr var det hele simpelthen så ligetil og ukompliceret, og de svarede fra den ene dag til den anden. Det er jo den store gevinst ved at arbejde med en lille tegnestue; der er en ansvarsfølelse og en stolthed. Det er bare noget særligt. Man bliver selv en gladere arkitekt af at arbejde sammen med sådan nogle som dem,” siger han.

En ung tegnestue har selvfølgelig ikke erfaring med alting, og derfor satte Jan René Rasmussen de to arkitekter til at samarbejde med COWI, som kunne lave støjberegninger, og med en bygherrerådgiver, der kunne støtte op om blandt andet prissætning.

”Jeg var lidt i tvivl, om de havde erfaring nok til at prissætte de forskellige forslag, så jeg fik en tung, ældre bygherrerådgiver på sagen også. Det tror jeg faktisk var en god kombination: sådan en gammel, garvet bygherrerådgiver sammen med unge, kreative arkitekter,” siger han.

Oplagt at bruge små tegnestuer

Jan René Rasmussen anbefaler både sine kolleger internt og andre kommuner at arbejde sammen med unge tegnestuer, så snart man kan komme til det.

”Du kan jo ikke komme uden om udbudsregler, hvis du skal bygge stort set noget som helst som offentlig bygherre. Men hvis du skal have lavet en mindre ting som for eksempel et lille naturformidlingshus, eller hvis du skal lave nogle analyser eller konceptuelle ting som her, så er det oplagt at bruge små tegnestuer. Vi har brugt ganske få hundrede tusinder på rådgivningen, og de penge er godt givet ud,” siger han og fortsætter:

”Jeg ville ikke være bleg for at kontakte Gründl Haahr igen; det er helt sikkert. Og jeg har også fået den lille mappe med præsentationer af START-tegnestuer, og der var flere, hvor jeg tænkte, at dem ville jeg da også gerne have fat i.”

START fra Valby til Vejle

Flere kommuner er ved at få øjnene op for de unge arkitekter med hjælp fra Projekt START. Valby har fået renoveret sin dyrelegeplads ’Dyren’ med et nyt, arkitekttegnet hegn, som både udgør bænk, bålplads, lysarmatur og klatretårn. Hegnet, som er tegnet af NOAA Arkitekter, er det første START-projekt, der er bygget færdig, og det er blevet modtaget med begejstring – både hos personale, børn og dyr.

Det senest afsluttede START-projekt er en skovpavillon i Vordingborg. Huset er med hjælp fra de lokale arkitekter Lynge Lynge blevet indrettet til scenekunst og kreativitet og styrket som et vigtigt samlingspunkt for hele byen.


Pavillon K i Vordingborg efter renovering: Omdannelsen til nye, lyse lokaler er tegnet af Lynge Lynge Arkitekter og udført i fællesskab med scenekunstnere, kommune og lokale håndværkere. Foto: Lynge Lynge Arkitekter


Snart følger de næste projekter: et kulturhus i Tisvilde, en vandlegeplads i Nørre Sundby og en ny promenade langs Vejle Å. START-projekterne dækker små byggeopgaver men også skitser til beslutningsoplæg og andre analyser i de tidlige faser af større byggeprojekter.


Visualisering af en ny promenade langs Vejle Å. Ådalspromenaden er 1.4 km og løber gennem varieret terræn. OS Arkitekter har indtænkt ophold og oplevelser i den nye promenade samt klimasikring og bevarelse af de store træer. Foto: OS Arkitekter


Arkitektforeningen og Dreyers Fond fortsætter arbejdet med at matche de 35 tegnestuer med kommuner, som har lyst til at gribe chancen og opleve værdien af at samarbejde med unge arkitekter.

Kontakt fagkonsulent i Arkitektforeningen Sidsel Gelting Hodge på sgh@arkitektforeningen.dk for at høre mere om Projekt START.



Tidligere artikel

Rundt om START

Tidligere artikel

START deltagerne

Tidligere artikel

+ 12 til START

FONDEN
Kontakt

Dreyers Fond
Løvenborg
Vesterbrogade 34, 3
1620 København V

 

Cookiepolitik

Administrationschef
Patricia De Moor
Tlf. 33 25 53 11 /
info@dreyersfond.dk

Kommunikationschef
Katrine Krebs
Tlf. 61 61 44 12 /
presse@dreyersfond.dk

Følg Dreyers Fond på:

   
 
 
Cookies

Denne hjemmeside bruger cookies til at tilpasse vores indhold, vi og tredjeparter bruger cookies til at vise dig funktioner til sociale medier og til at analysere vores trafik på hjemmesiden. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere. Ved at klikke "Accepter alle" giver du samtykke til brugen af cookies.. Du kan også klikke på "Cookieindstillinger" for at vælge præcist hvad du vil give lov til eller helt klikke afvise.
Cookieindstillinger Afvis Accepter alle
Tilpas dine cookietilladelser

Privatindstillinger

Bestem hvilke cookies du vil tillade.

Du kan til enhver tid ændre disse indstillinger på vores cookiepolitik side. Dette kan dog medføre, at nogle funktioner ikke længere er tilgængelige.
For information om sletning af cookies, bedes du rette i din browsers indstillinger.

Lær mere om de cookies, vi bruger.

Med skyderen kan du aktivere eller deaktivere forskellige typer cookies:
Nødvendige
Altid aktiveret
Nødvendige cookies er absolut nødvendige for, at webstedet fungerer korrekt. Disse cookies sikrer grundlæggende funktioner og sikkerhedsfunktioner på hjemmesiden, anonymt.
CookieVarighedBeskrivelse
cookielawinfo-checkbox-advertisement1 yearThe cookie is set by GDPR cookie consent to record the user consent for the cookies in the category "Advertisement".
cookielawinfo-checkbox-analytics11 monthsThis cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Analytics".
cookielawinfo-checkbox-functional11 monthsThe cookie is set by GDPR cookie consent to record the user consent for the cookies in the category "Functional".
cookielawinfo-checkbox-necessary11 monthsThis cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookies is used to store the user consent for the cookies in the category "Necessary".
cookielawinfo-checkbox-others11 monthsThis cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Other.
cookielawinfo-checkbox-performance11 monthsThis cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Performance".
viewed_cookie_policy11 monthsThe cookie is set by the GDPR Cookie Consent plugin and is used to store whether or not user has consented to the use of cookies. It does not store any personal data.
Funktionelle
Funktionelle cookies hjælper med at udføre visse funktioner som deling af webstedets indhold på sociale medieplatforme, indsamling af tilbagemeldinger og andre tredjepartsfunktioner.
Performance
Performancecookies bruges til at forstå og analysere nøglepræstationsindekserne på hjemmesiden, som hjælper med at levere en bedre brugeroplevelse for de besøgende.
CookieVarighedBeskrivelse
_gat1 minuteThis cookies is installed by Google Universal Analytics to throttle the request rate to limit the colllection of data on high traffic sites.
Analytics
Analytiske cookies bruges til at forstå, hvordan besøgende interagerer med hjemmesiden. Disse cookies hjælper med at give oplysninger om metrics antallet af besøgende, afvisningsprocent, trafikkilde osv.
CookieVarighedBeskrivelse
_ga2 yearsThis cookie is installed by Google Analytics. The cookie is used to calculate visitor, session, campaign data and keep track of site usage for the site's analytics report. The cookies store information anonymously and assign a randomly generated number to identify unique visitors.
_gid1 dayThis cookie is installed by Google Analytics. The cookie is used to store information of how visitors use a website and helps in creating an analytics report of how the website is doing. The data collected including the number visitors, the source where they have come from, and the pages visted in an anonymous form.
CONSENT16 years 5 monthsThese cookies are set via embedded youtube-videos. They register anonymous statistical data on for example how many times the video is displayed and what settings are used for playback.No sensitive data is collected unless you log in to your google account, in that case your choices are linked with your account, for example if you click “like” on a video.
Reklame
Annoncecookies bruges til at give besøgende relevante annoncer og marketingkampagner. Disse cookies sporer besøgende på tværs af websteder og indsamler oplysninger for at levere tilpassede annoncer.
CookieVarighedBeskrivelse
IDE1 year 24 daysUsed by Google DoubleClick and stores information about how the user uses the website and any other advertisement before visiting the website. This is used to present users with ads that are relevant to them according to the user profile.
test_cookie15 minutesThis cookie is set by doubleclick.net. The purpose of the cookie is to determine if the user's browser supports cookies.
VISITOR_INFO1_LIVE5 months 27 daysThis cookie is set by Youtube. Used to track the information of the embedded YouTube videos on a website.
YSCsessionThis cookies is set by Youtube and is used to track the views of embedded videos.
yt-remote-connected-devicesneverThese cookies are set via embedded youtube-videos.
yt-remote-device-idneverThese cookies are set via embedded youtube-videos.
Andre
Andre ukategoriserede cookies er dem, der analyseres og endnu ikke er klassificeret i en kategori.
GEM & ACCEPTÈR
Powered by CookieYes Logo
  • Fonden
    • Organisationen
    • Ejendomme
    • Økonomi
    • Historie
  • Nyheder
    • Presse
    • Nyhedsbreve
    • Aktuelt
    • Projekter
  • Støtte
    • Søg støtte
    • Open call
    • Lån Valencia
    • Dreyersprisen
  • Kontakt