REPORTAGE

Mens tusmørket sænker sig over november-kolde Vesterbro, bliver Dreyers-salen i Valencia langsomt fyldt op af mennesker, der alle har afsat en aften til at høre om klimaforandringer i relation til vores eksistens, fra menneskerettigheder til arkitekturens grundvilkår. På trods af det tunge tema emmer den historiske dansehal af forventning, mens alle finder en plads.

Dreyers Fonds bestyrelsesformand, Claus Barrett Christiansen, byder velkommen og præsenterede Andri Snær Magnason, forfatter til bogen ’Tiden og vandet’, der er oversat til over 30 sprog. I stedet for et klassisk foredrag har Andri Snær Magnason skabt en forestilling, hvor multiinstrumentalist Högni Egilsson supplerer med musik undervejs.

Svært emne pakket smukt ind

Med billeder fra de ældste nordiske skrifter og af overdådig islandsk natur på filmlærred i baggrunden går Andri Snær Magnason i gang med sin fortælling om tid og vand og viser, hvor stor betydning begge dele har for verdens tilstand og livet for hver enkelt af os.

Forestillingen følger bogens kronologi, der handler om, hvordan en forfatter blev klimaaktivist, og hvordan en fortid baseret på familiefortællinger og bøger om uberørte egne står i kontrast til en fremtid med smeltede gletschere, forsurede have og ubeboeligt land.

Historien handler også om, hvordan kærlighed gennem generationerne binder mennesker sammen over århundrede. Mest af alt er det en fortælling, der rummer håb om forandring, for selv om det kan tage 100 år, er det muligt at ændre mindset, fokus og forandre sin levevis. Det kræver ”bare” at vi overgiver og til det paradigmeskift, der uundgåeligt er på vej.

Tre syn på samme sag

Paradigmeskiftet er også på tapetet i den efterfølgende paneldebat, der er sammensat af Marianne Krogh, kurator af Den danske Pavillon i Venedig. I panelet sidder advokat Knud Foldschack, arkitekt Søren Pihlmann og forfatter Andri Magnason. Arkitekt og rådgiver Boris Brorman Jensen modererer dialogen, hvor hver af de tre deltagere byder ind med forslag til at gøre klimaforandringer mere nærværende samt skabe forbedrende forandringer.

Søren Pihlmann søger at gøre en forskel, ikke blot i den arkitektur hans virksomhed Pihlmann Architects repræsenterer, men også i generel og vedvarende opfordring til at tænke anderledes. Konkrete eksempler er en byggestil blottet for pynt med synlige installationer og elementer, så brugerne kan se, hvad byggeriet består af og dermed forstår og bevarer. Bevaring og genbrug af det eksisterende kendetegner også flere af Pihlmanns projekter.

Advokat og aktivist Knud Foldschack er især kendt for sit menneskeretlige fokus og forsvar for de svageste stillede i en sag. Han peger på, at andre steder i verden er rettigheder for naturen allerede tænkt ind i lovgivningen, og at vi i Danmark dels er bagud og dels arbejder i den forkerte retning ved alt for ofte at udfordre internationale konventioner i stedet for at implementere og respektere dem. For at løse globale klimaudfordringer er tværnationalt samarbejde altafgørende.

Andri Magnason ønsker debatten flyttet fra dommedagsprofetier og frygt for fremtidige klimaflygtning for ellers bliver det dem, der vil bygge det højeste hegn, der får opbakning. Også her er ordene så afgørende, og han forstår forskernes frustration over ikke at kunne råbe hverken politikere eller befolkninger op. Han tror på, der er håb, for corona har vendt op og ned på alt, og MeToo-bevægelsen har vist, at de unge har deres egen dagsorden.

Bud på en bedre verden

Fra hver deres stol på scenen i Valencia og med hver deres faglighed byder arkitekt, advokat og forfatter ind med bud på at forbedre verdens tilstand. Denne aften er arkitektens tunge åg, at han repræsenterer byggebranchen, der står for cirka 40 procent af den samlede CO2-udledning.

Søren Pihlmann peger på, at der findes for eksempel naturlige isoleringsmaterialer, der virker, men sjældent bliver anvendt. Han foreslår et eksperimentarium til test og klassificeringer, der kan sikre implementering af bæredygtige byggematerialer. Udfordringen er at få det finansieret og formaliseret. Indtil da bærer hver enkelt arkitekt også et ansvar for at skabe mere ægte byggeri. Han tilføjer, at det ærlige ofte også er mere interessant.

Også Knud Foldschack synes, at hans branche bærer et ansvar, og at juristerne må banke på hos magthaverne, da politkernes eget sigte ofte kun rækker til næste valg. De står dog til ansvar for Grundloven, og dén ser Foldschack gerne ændre til en mere tidssvarende version, der også tager hensyn til klode og klima.

Advokaten mener, at det juridiske aspekt er altafgørende, for adfærdsreguleringer sker mest effektivt gennem lovændringer. Eksempler er at retænke frihedsrettigheder, indføre klimaafgifter og gøre det muligt uden tidsbegrænsning at stille erstatningsretligt til ansvar på klimaets vegne. Foldschack minder om, at demokratiet rækker ud over Christiansborg, så ansvaret er kollektivt, og at alle spiller en rolle.

Det er Andri Magason meget enig i, og han påpeger, at løsningen ikke ligger i, at alle opgraderer til en Tesla. Der skal en del mere til. Forfatteren selv ser det som sin borgerpligt at filtrere problemer gennem ord, for han tror på historiens magt til at skabe forandring. I forhold til klimaudfordringen beskrev en italiensk anmelder det så sigende som, at Andri gennem sine fortællinger giver sjæl til data.

Input til fremtiden

Undervejs er der også tid til både at tale frit og til at stille spørgsmål eller komme med kommentarer til paneldeltagerne, og flere benytter sig af lejligheden. En af dem er Bjarke Ingels fra BIG, der henviser til Andris pointe om, at vi relationelt og følelsesmæssigt hænger sammen med både dem før og efter os selv. Set i lyset af heraf vil det være relevant at erstattet tidligere tiders imperialistisk tankegang, der handler om at tage (fra andre) samt forbruge ressourcer, men et nyt mål om at give og gøre noget godt for fremtidige generationer.

Selv om forestilling og debat tilsammen varer over tre timer, går der længe, før alle gæster forlader salen, for der er behov for at få aftenenes mange input talt igennem og fordøjet til dette første af Dreyers Fonds åbne event i Valencia. Fremover låner Dreyers Fond også salen ud til arrangementer, der samler mennesker og skaber samfundsudvikling. Måske alle denne aften går ud i mørket med lyst til handling og håb for fremtiden.

Aftenens hovedpersoner, fra venstre; Søren Pihlmann, Marianne Krogh, Andri Magnason, Knud Foldschack og Boris Brormann Jensen.

Aftenens panel samt repræsentanter fra Dreyers Fond: Søren Pihlmann (arkitekt), Mathilde Petri (næstformand), Claus Barrett Christiansen (formand), Marianne Krogh (kurator), Knud Foldschack (advokat), Andri Magnason (forfatter), Boris Brormann Jensen (moderator) og Bo Rygaard (adm. direktør).

Fotograf: Niels Busch