Gennem en årrække har Dreyers Fond i tiltagende grad støttet og samarbejdet med flere af de organisationer, der fokuserer på nogle af samfundets mere udsatte grupper, og corona forstærkede dét fokus. Især Red Barnet er på flere områder prioriteret, og til inspiration for andre fondsansøgende organisationer, og til dels fondsverdenen også, serverer generalsekretær Johanne Schmidt-Nielsen et par pointer.
Red Barnets generalsekretær har mange års erfaring i at levere skarpskårne budskaber, og evnen fornægter sig ikke, selv i et interview givet i begejstring for fondsstøtte. Vigtigheden af opmærksomhed i ulige relationer, hvor nogle har og andre får, er nemlig én af pointerne. Men først og fremmest er fokus på sagen, og dem er der en hel del vigtige af hos Red Barnet, der blandt andet har samarbejdet med tænketanken Kraka om at udvikle et holistisk børnefattigdomsmål. Analysen er støttet af Dreyers Fond og bliver gentaget årligt.
“Samarbejdet med Kraka om et nyt fattigdomsmål, er så vigtigt, fordi det tilføjer nogle meget væsentlige perspektiver til debatten om børnefattigdom i Danmark. Foruden økonomisk fattigdom tager det nye mål nemlig også højde for en række sociale indikatorer, der er knyttet til børns opvækst – f.eks. forældres misbrug eller sygdom. Og samtidig ser man også på de børn, der lever lige omkring fattigdomsgrænsen og deres risiko for at blive ramt af fattigdom senere i livet,” siger Johanne Schmidt-Nielsen og fortsætter:
”På den måde skærper det nye mål opmærksomheden på nogle grupper af børn, som hidtil ikke har været så synlige i debatten om børnefattigdom, men som i den grad er udfordret – både af en barndom på økonomisk lavblus og en svær situation i familien. De perspektiver er med til at gøre os klogere og sikre, at vi som samfund kan blive bedre i det forebyggende arbejde.”
”For os som børnerettighedsorganisation er børnefattigdom et hovedfokus, og derfor bakker vi op, når Kraka går ind og kvalificerer debatten,” siger Johanne Schmidt-Nielsen.
Børn har en stemme og skal høres
Kraka er én af de tænketanke Dreyers Fond samarbejder med. Justitia er en anden, og også her byder Red Barnet ind med viden, så deltagerne på Justitia Akademi, under overskriften ”Børn som rettighedshavere”, nu får en fuld dag med fokus på børns rettigheder som en del af deres tillægsuddannelse i retsstatslige principper. Johanne Schmidt-Nielsen fortæller, hvorfor både hun selv og andre kompetente kræfter fra Red Barnet bidrager til Justitia Akademi.
”Vi er kæmpe fans af Justitia Akademi og glade for samarbejdet, for det er så afgørende, at fremtidens jurister, advokater og dommere er knivskarpe på børnerettigheder. På akademiet sidder nogle af fremtidens dygtigste jurister, og vi vil gerne være med til at skærpe deres blik for børn som selvstændige individer og give dem lyst til at sikre samt kæmpe for børns rettigheder. Det kræver for eksempel en særlig børnefaglighed at kunne inddrage børns stemmer og kunne hjælpe dem på deres niveau”.
Kraka er én af de tænketanke Dreyers Fond samarbejder med. Justitia er en anden, og også her byder Red Barnet ind med viden, så deltagerne på Justitia Akademi, under overskriften ”Børn som rettighedshavere”, nu får en fuld dag med fokus på børns rettigheder som en del af deres tillægsuddannelse i retsstatslige principper. Johanne Schmidt-Nielsen fortæller, hvorfor både hun selv og andre kompetente kræfter fra Red Barnet bidrager til Justitia Akademi.
”Vi er kæmpe fans af Justitia Akademi og glade for samarbejdet, for det er så afgørende, at fremtidens jurister, advokater og dommere er knivskarpe på børnerettigheder. På akademiet sidder nogle af fremtidens dygtigste jurister, og vi vil gerne være med til at skærpe deres blik for børn som selvstændige individer og give dem lyst til at sikre samt kæmpe for børns rettigheder. Det kræver for eksempel en særlig børnefaglighed at kunne inddrage børns stemmer og kunne hjælpe dem på deres niveau”.
Blevet lettere at påvirke politisk
Netop for at kunne påvirke lovgivningen kvalificeret og effektivt har Red Barnet med støtte fra Dreyers Fond oprettet en stilling som børnerettighedsjurist. På baggrund af dennes første udspil, pressedækning og drøftelser med Justitsministeriet samt Folketinget, lykkedes det allerede i 2021 at skabe konkrete forandringer i form af politiske initiativer og lovændringer, der skal sikre børn bedre retlig beskyttelse mod seksuelle overgreb, præsenteret af daværende justitsminister.
Efterfølgende blev der nedsat en arbejdsgruppe under Justitsministeriet, som Red Barnet og børnerettighedsjuristen blev inviteret ind i. Formålet med gruppens arbejde var blandt andet på Red Barnets foranledning at udarbejde et forslag til indførelsen af en grooming-paragraf i straffeloven samt se på en yderligere opdatering af loven til den digitale virkelighed, som børn og unge lever i. Arbejdsgruppens arbejde og anbefalinger resulterede i en bred politisk aftale i 2022, der ud over vigtige forandringer også indeholder en selvstændig kriminalisering af grooming, hvad der var et af Red Barnets hovedforslag.
”Når det handler om overgreb på børn online, er det input fra vores psykologer, børnefaglige samt fra efterforskere, der giver vores børnerettighedsjurist faglig indsigt til at kunne formulere forslag til en forbedring af lovgivningen. Nu er vi nået så langt, at lovforslaget er til behandling i Folketinget og forhåbentlig blive vedtaget, så vi får sat en tyk, fed streg under, at børn aldrig bærer ansvaret og ikke kan give samtykke til en seksuel relation med en voksen,” fortæller Johanne Schmidt-Nielsen.
”Og det her er altså en retspolitisk milepæl. For ligesom samtykkelovgivningen har været med til at ændre samfundets forståelse af, hvad voldtægt er, så er det aktuelle lovforslag med til at ændre forståelsen af, hvad børn kan give samtykke til og hvad digitale krænkelser er. Det er en kæmpe sejr for børn og deres rettigheder,” siger Johanne Schmidt-Nielsen.
Det gode samarbejde er ligeværdigt
Voksenverdenens landvindinger inden for #metoo, victim blaming og samtykke afspejler sig også i børn og unges univers, hvor begreber som sexstortion og grooming altså er på vej ind i dansk lovgivning. Børnerettighedsjuristen har i høj grad fået det til at ske, mener generalsekretæren for Red Barnet, og det fører hende til videre til en vigtig pointe, hun allerede rejste på årets Fondskonference.
”Vores arbejde er blevet kvalificeret af at have en jurist, der konkret kan vise, hvor og hvordan straffeloven bør ændres og formulere det på en måde, der er til at forstå i befolkningen og for politikerne. Det er et godt eksempel på, hvor vigtig kapacitetsopbygning er, og derfor er vi glade for, at en fond har turde støtte netop dette,” siger Johanne Schmidt-Nielsen og uddyber:
”Vi er så glade for, at Dreyers Fond har valgt at støtte en egentlig kapacitetsopbygning. Der er ingen tvivl om, at børnerettighedsjuristen skaber afgørende og solide resultater for børn. I dialogen mellem fonde og organisationer er der naturligvis en vis asymmetri. Og i enhver ulige relation er der indbygget en fare for, at den underlegne part gør, hvad den overlegne ønsker. Jeg er for eksempel den overlegne part, når Yemens landechef kommer her for hjælp, og det er min opgave at lytte til, hvad behovet egentlig er, frem for hvad jeg formoder eller ønsker. Vi oplever i den grad at Dreyers Fond lytter – og det gør en forskel”.
Det er i særdeleshed sket via børnerettighedsjuristen, der fortæller om det alsidige og afgørende juridiske arbejde, der bliver gjort for at styrke børns rettigheder, blandt andet digitalt og internationalt. Læs artiklen om Red Barnets børnerettighedsjurist.
