Arkitektkollektiv via Zoom-forbindelse

Forskelligartede og let ramponerede træmøbler står spredt i haven foran den bygning på arkitektskolen i København, hvor Martin Marker har kontor. Herfra bedriver han undervisning og forskning de dage, hvor han ikke arbejder på sin virksomhed A-A Collective – et internationalt arkitektkollektiv, der arbejder på tværs af lande, nationaliteter og normer.

Zygmunt, Srdjan, Furio og Martin, de fire partnere i A-A Collective, mødtes i Schweitz, hvor de i en periode delte atelier. I 2019 fik Martin Marker tilbudt et job i København, og i samme weekend som jobinterviewet mødte han sin nuværende hustru. Så var det afgjort, at han skulle hjem til Danmark. Omkring samme tid flyttede to af de andre også fra Schweitz, og da vennegruppen nu var i fare for at blive opløst, lagde de en plan:

”Vi blev enige om, at så måtte vi jo finde en arkitektkonkurrence, der var stor nok til at betale for vores flybilletter, så vi kunne blive ved med at være venner,” forklarer Martin Marker.

Det lykkedes over al forventning. Gruppen vandt en stor international arkitektkonkurrence om at omdanne en 25.000 m2 stor plads midt i Warszawa.

”Da vi vandt konkurrencen i første omgang, havde vi hverken et firma eller et navn. Vi havde bare en kæmpe model af vores projektforslag. Så det var en lidt omvendt måde at starte på,” siger han.

Digitalt på forkant

I dag er A-A en digital organisation, der opererer fra Basel, København, Warszawa og Milano. Gruppen mødes som minimum en gang om ugen online og prøver at se hinanden fysisk hver anden måned.

”Så det er noget med Skype og Zoom og så Easyjet-billetter frem og tilbage. Nu har alle jo prøvet at arbejde digitalt under corona, men for os har det været fundamentet for vores tegnestue fra begyndelsen. Før corona spurgte folk: Kan det overhovedet lade sig gøre? I dag tror jeg, at alle har fundet ud af, at det i høj grad kan lade sig gøre at arbejde digitalt, og at der også er en enormt stor frihed i det. Jeg kan også mærke, at vi har gjort os nogle erfaringer med at arbejde digitalt de sidste fem år, som mange andre først er ved at nå frem til nu,” fortæller Martin Marker.

A-A Collective startede – og fungerer stadig – som et kollektiv. Det vil sige, at indtjeningen som udgangspunkt deles lige, og at alt, hvad der bliver skabt i kollektivet, ejes ligeværdigt af de fire partnere. I nogle projekter er de alle fire lige involveret i arbejdet. I andre bruger de hinanden som sparringspartnere.

Den kollektive tanke

De fire partnere startede som kollektiv af praktiske årsager og for nemheds skyld, men i dag har praksisformen formet deres tilgang til arkitektur. Den kollektive tanke er stærkere end den individuelle stil, står der på deres hjemmeside. Martin Marker forklarer:

”Vi insisterer på, at vi ikke har svarene på alle de spørgsmål, som ligger i at skabe arkitektur, og derfor vil vi gerne arbejde sammen med andre i så vidt omfang som muligt. Vi prøver at designe for andre mennesker ud fra det princip, at alle skal være ligeværdige – både brugerne og kunden,” siger han og uddyber:

”Det er en naturlighed for os, at vi skal have alle med og forstå alle, fordi det ligger indbygget i vores måde at være praktikere på. Når alle fire parter i A-A Collective har lige stor indflydelse, kan det nemlig ikke handle om min eller én andens forkromede idé. Vi skal tale os frem og blive enige.”

Kommunalt drømmeprojekt

Martin Marker glæder til at samarbejde med en dansk kommune gennem Projekt START. A-A Collectives måde at arbejde på giver nemlig særligt god mening i større og offentlige projekter, hvor det jo ikke er en privat bygherres interesser, man skal repræsentere, men en by eller en kommune eller en befolkningsgruppe, påpeger han.

I sin forskning lige nu interesserer Martin Marker sig særligt for design til en bestemt befolkningsgruppe, som ofte bliver overset: folk med bevægelseshandicap eller kognitive handicap eller midlertidige funktionsnedsættelser pga. stress eller angst.

”Drømmeprojektet for os ville være et projekt, der turde tage dét emne seriøst, så det ikke kun handler om at opfylde bygningsreglementets krav til procentvis stigning i ramper, men at man går ind i en dialog om, hvordan man kan skabe en arkitektur, som er tilgængelig for alle. Det handler bl.a. om at se på den sanselighed, som skal være til stede, hvis man er frarøvet én eller flere sanser. Ikke for at kompensere, men for at stimulere de sanser, der er tilbage, om det så er lugt, berøring, syn eller lyd,” siger han.

DIY-møbler i haven

Træstolene i haven fortæller faktisk hele historien. De stammer fra et samarbejde mellem A-A Collective og arkitektskolen.

”Jeg spurgte mine studerende en dag: Hvis vi nu skal tage det seriøst, at vores samfund består af mange måder at være sammen på, hvordan kan det så være, at når man går ud i vores egen have, så er der kun bord-bænkesæt, hvor man skal sidde på én bestemt måde: over for hinanden og med en vis tæthed?” fortæller Martin Marker.

Ud fra dén tanke gik de i gang med at bygge møbler til de studerendes specifikke behov.

”Nogle havde brug for at sætte sig alene i skyggen, nogle havde brug for lænestole, nogle ville helst sidde sammen to eller tre. Hver måned tegner vi så en tegning over, hvordan møblerne står nu, og noterer vejrforholdene. Og det flytter sig enormt meget. Det er jo interessant i forhold til at designe byrum, for man er vant til, at der skal være X antal bænke osv., men man tager sjældent hensyn til de faktiske, forskellige behov,” forklarer Martin Marker.

Med til opgaven hørte, at de studerende skulle formidle, hvordan andre kunne kopiere deres møbel. Under corona lavede de i samarbejde med studerende fra i alt fem andre lande en digital, open source guidebog for DIY-stole. Bogen blev udstillet i print på Venedig Biennalen.

Stoleprojektet er et pragteksempel på A-A Collectives tilgang: digitalt, international, kollektivt, åbent, inkluderende og uortodokst.

Fremtidens arkitekter

Når Martin Marker ser på de studerende lige nu, oplever han, at de på mange måder dyrker den samme kollektive ånd, som A-A Collective har arbejdet sig frem til.

”Vi blev alle sammen opdraget til at tænke, at vi skulle være den næste superstjerne. Men mine studerende er en meget mere kollektivt funderet generation, end vi var. Inde på deres tegnesal hænger ikke referencer fra SANAA og OMA, som vi hang op. Der hænger kunstværker og filosofisk litteratur,” fortæller han.

Martin Marker glæder sig over den nye generation af arkitekter og deres bredere fokus.

”Jeg mener, at som arkitekt har man en forpligtelse til at gøre verden så interessant som muligt for så mange mennesker som muligt. Arkitektur skal være til at interagere med for alle,” siger han.

Tekst og fotos: Emilie Koefoed