Spillehallens historiske lag

Pengeskabet er én af de få ting, der er bevaret fra den gamle spillehal på Frederiksberg, hvor tegnestuen Hald og Ravnborg i dag har tegnestue. Og så ulvebilledet.

”Det giver et meget godt praj om, hvordan her så ud før,” siger Peter Ravnborg og peger på et changerende billede af tre ulve, der står oven på pengeskabet (i dag: barskab).

Det er svært at forestille sig, at det lyse og indbydende rum engang har været tilrøget og mørklagt. Dengang nabokiosken rådede over lokalet, var hele vinduet dækket af folie med NærKØB-logo, og alle vinduer var boltet til. Tykke gulvtæpper og et laminatgulv dækkede det oprindelige trægulv. Det var et ret vildt øjeblik, fortæller de to arkitekter, da de første gang åbnede døren på klem og lod en flig af dagslys strømme ind i deres nye tegnestue.

Graver i historiens lag

Lokalet ligger i en gammel nationalromantisk bygning fra 1915 med ornamenterede bånd og detaljer, så der var masser af potentiale i stedet, når man fik skrællet nogle af lagene af. Projektet med at omdanne spillehallen til tegnestue hjalp Hald og Ravnborg med at finde frem til deres særlige arbejdsmetode og værdier.

”Vi synes, det er spændende at grave i historien og fremkalde de kvaliteter, der ligger inde bagved. Her var de jo ret godt gemt væk bag en masse lag af uheldige beslutninger,” siger Simon Hald og uddyber:

”Det handler om at forstå det sted, man er kommet til – både konteksten, det byggetekniske og det kulturhistoriske – og så fremhæve de vigtigste ting og måske forkaste andre. Sådan lidt usentimentalt. For vi har jo ikke lavet en konservering af et gammelt butikslokale her. Vi er ikke restaureringsfolk, som modsat os forsøger at tilbageføre et sted til et bestemt årstal. Vi er meget bevidste om, at vi kommer med nogle fortolkninger og nogle nye lag.”

Hald og Ravnborg har fået smag for at omdanne gamle bygninger, og den slags projekter er der heldigvis mange af.

”Hvis vi skal holde os nogenlunde inden for klimamålene, skal vi jo bruge og omdanne den eksisterende bygningsmasse. Derfor er mange projekter i dag omdannelses- og transformationsprojekter,” siger Peter Ravnborg.

Ventilationsriste og den store fortælling

Simon Hald og Peter Ravnborg var ansat i en større arkitektvirksomhed i ca. fire år, før de besluttede at starte egen tegnestue.

”Vi var i meget høj grad blevet specialiseret begge to og sad og lavede nogle bittesmå ting på nogle kæmpestore projekter. Så selvom vi sad med nogle ekstremt spændende opgaver og designede nogle smukke ting, føltes det afkoblet fra det endelige værk. Vi manglede en tættere forbindelse til byggeriet og materialerne,” fortæller Peter Ravnborg. Al den tid han taler, tegner han linjer og former i sin skitsebog.

I øjeblikket er Hald og Ravnborg ved at totalrenovere skuespillerinden og teaterchefen Betty Nansens gamle hus, der ligger på Asgårdsvej – en sidegade til teatret.

”Her får vi lov faktisk at skabe et større hovedgreb, samtidig med at Simon f.eks. har siddet og tegnet ventilationsriste. Så vi står for alt fra den store fortælling til de helt små detaljer og sammenhængen mellem dem. Det er det, vi synes er superfedt, og som vi allerhelst vil gøre på alle vores projekter,” siger Peter Ravnborg.

Nedknuste æggeskaller og andet brugbart

I en reol i baglokalet står en række konservesglas fyldt med alle mulige forskellige genstande og materialer. Simon Hald peger derop:

”Det er vores materialesamling. Der er biopsier, levn fra byggesager og steder. Men der er også prøver til eksperimenter. Derovre står der f.eks. nedknuste gule teglsten.”

”…og rester af pigment og nedknuste æggeskaller,” fortsætter Peter Ravnborg. ”Vi ved ikke, hvad vi skal bruge det til endnu, men det skal nok komme.”

Mens de renoverede spillehallen, stod de i baglokalet og arbejdede med et gammelt dørblad som bord. Her blandede de bl.a. ”alle mulige underlige substanser” til et hvidt loft.

”Det er en vigtig del af vores DNA, at vi har det her sted, som vi kalder vores lille byggelaboratorie. Vi er begge to interesserede i hele byggeprocessen og kan godt lide at lære ting nedefra og op,” forklarer Peter Ravnborg.

Samlermani

Også hovedlokalet bærer præg af deres interesse for gamle materialer og genstande med historie.

”Vores kontor er en blanding af et værksted og en tegnestue. Her er måske ikke typisk arkitektet, men vi synes, det er hyggeligt,” siger Peter Ravnborg.

Et stykke stuk, som de fandt under et falsk loft i baglokalet, står udstillet i reolen ved siden af bygningsmodeller, et stykke kalk fra Faxe Kalkbrud og et vindertrofæ med en gylden mursten. Alting er placeret meget sirligt som museumsgenstande.

På gulvet står bl.a. en murhammer, en model af Roskilde Fjord og en afskallet vinduesramme – ”et klenodie fra et transformationsprojekt,” som Simon Hald forklarer. Han reddede det fra en byggeplads og cyklede igennem byen med det under armen.

”Vi har nok lidt en samlermani,” siger han.

Kobberbryllup

De to venner og virksomhedspartnere har det med at afbryde og rette lidt på hinanden og fortsætte hinandens sætninger. Lidt som et gammelt ægtepar.

”Når man har tegnestue sammen bliver man hele tiden konfronteret og udfordret på sine egne holdninger og argumenter. Og lige meget hvor godt man kender hinanden, så kommer man til at opleve nye sider af hinanden,” siger Peter Ravnborg og fortsætter:

”Vi har nu været heldige indtil videre, men vi kendte også hinanden relativt godt inden. Vi havde faktisk vores allerførste dag på arkitektskolen sammen.”

”…og nu er vi så her – 12 år senere. Sidder stadig sammen i et rum og tegner,” siger Simon og tilføjer efter en kort pause:

”Vi har jo på en måde snart kobberbryllup.”

Tekst og fotos: Emilie Koefoed