Nordland er ikke bange for at tænke stort. De to idémænd, som er udvalgt af Arkitektforeningen og Dreyers Fond til at deltage i Projekt START, arbejder med klare koncepter og fortællinger og ser det f.eks. som en spændende udfordring at finde skønhed i et parkeringshus.

Idémænd med store tanker og armbevægelser
Det var ellers meningen, at de ville starte enkelt. Henrik Drejer Andersen og Simon Reseke havde netop startet tegnestue sammen og var blevet enige om, at de skulle finde en simpel konkurrence og lave en helt enkel bygning. Så lagde Simon Reseke sig syg med en paintball-relateret skulderskade.
”Tre ugers genoptræning og behandling senere kommer jeg så tilbage på morfin og med armen i bandage og slynge, og så ser jeg på Henriks computer, at han har kastet sig over en knap så simpel opgave med en noget usædvanlig løsning” fortæller Simon Reseke.


Det må gerne være svært
Bygningen på skærmen var et parkeringshus med en offentlig park på taget og publikumsrelaterede funktioner i stueetagen. P-huset voksede hen over et eksisterende togspor og bredte sig ud på en femkantet, forurenet og støjbelastet grund. Projektet beskriver godt, hvordan de arbejder, fortæller Henrik Drejer Andersen.
”Vi bilder os ind, at vi er gode til at se muligheder, hvor andre ser udfordringer. Hvad skal man stille op med en femkantet grund og et togspor igennem et så rationelt hus som et parkeringshus? Vi har prøvet at vende det til noget, der giver værdi til byen ved at skabe nye forbindelser og et rekreativt tilbud til byens borgere, der samtidig løser parkeringsbehovet i den tætte by” forklarer han.
Siden den første opgave har Nordland kastet sig over mange andre vanskelige og umiddelbart mindre attraktive områder og bygninger som f.eks. busterminaler, p-huse, forsyningsløsninger og områder udfordret af havstigninger.
”Det er virkelig interessant at arbejde med den type kompleksitet. Nogle gange kan de unikke løsninger opstå, når tingene er svære,” siger Henrik Drejer Andersen.

Den soleklare idé
Dengang Henrik Drejer Andersen og Simon Reseke startede på samme årgang på arkitektskolen, fik de ikke mulighed for at arbejde sammen.
”Vi blev aldrig sat i gruppe sammen, for vi havde lidt for mange gode idéer. Det kunne godt stikke af,” fortæller Henrik Drejer Andersen.
I dag er der ingen, der skiller dem ad, og idéerne er stadig mange. I de indledende faser på et nyt projekt er der ikke en idé, der er forkert eller for meget, ifølge de to arkitekter, som gerne vil undersøge hele mulighedsfeltet. På den måde er det lettere at få øje på det rigtige koncept og den klare fortælling, som skal være rettesnor gennem hele projektet.
”Af og til kan man jo opleve, at den soleklare idé bliver mudret til i de efterfølgende faser, i projekteringen. Dér prøver vi at holde fast i idéen,” siger Henrik Drejer Andersen og tilføjer:
”Samarbejdet med bygherre er også nemmere, når man har det klare koncept. Fordi alle kan se konceptet for sig og ved, hvor vi skal hen. Så bliver det en konstruktiv snak, og formgivningen bliver et fælles mål.”

Tro mod deres arkitektopdragelse
Nordland er godt bevidste om, at de adskiller sig fra mange arkitekter fra deres generation. Først og fremmest fordi de ikke gør op med deres arkitektopdragelse.
”Vi er uddannet på arkitektskolen i en tid, hvor f.eks. COBE og BIG voksede frem med fokus på stærke koncepter. Hvor man godt må tænke stort, og hvor arkitekturformidlingen er i øjenhøjde. Det er vi inspireret af,” siger Henrik Drejer Andersen.
”Hvor nogle i dag måske går lidt mere forsigtigt til værks, slår vi gerne ud med armene og prøver det uforudsete – i den overbevisning, at man godt kan passe ind i en kontekst, samtidig med at man laver arkitektur, der af og til skiller sig ud,” siger Simon Reseke.
Der skal til gengæld ikke være for meget snak. Der skal tegninger på bordet.
”Vores kunder og samarbejdspartnere, er ofte glade for, at vi er konkrete fra projektets start. Hvis man sidder og gemmer på sine tegninger, er der ikke noget konkret at have en dialog om. Vi tegner derfor altid det, vi ønsker tale om, forud for et møde, og vi er heller ikke bange for at lægge flere forskellige idéskitser på bordet. På den måde kan brugerne og kunden give deres input og være med til at træffe beslutninger,” forklarer Henrik Drejer Andersen.
Store spillere
I Nordlands kontor står der indtil videre kun én reol med én lille hvid 3D-model fra et rækkehusprojekt. På væggene hænger plakater af deres projekter, og i vinduet står deres ”Nordland-plante,” som de købte, da de startede virksomheden. Ellers er der ret bart. I den ene side af det store rum har de fire arkitekter i Nordland klumpet sig sammen bag en masse store skærme.


Kontoret har helt klart brug for en kærlig arkitekthånd, indrømmer de. Nordland er lige flyttet fra BLOX til deres nye og større lokaler i en fornem opgang på H.C. Andersens Boulevard med udsigt til bl.a. Glyptoteket og Tivoli og med tagterrasse i baggården. Den lille tegnestue vokser nemlig, og de to tegnestuepartnere er ved at vænne sig til rollen som arbejdsgivere for deres to nye medarbejdere og to praktikanter – med alt hvad det medfører af administration og MUS-samtaler.
Nordland er desuden totalrådgivere på flere projekter med større samarbejdspartnere såsom C.F. Møller og MOE.
”Vi tror på, at der er en særlig værdi i samarbejdet mellem store spillere og mindre tegnestuer, hvor kombinationen af mange års erfaring og et sæt unge, friske øjne giver et nyt og stærkere syn på arkitekturen. Vi er ikke blege for at tage ansvar og indgår måske lidt atypisk for en lille tegnestue som totalrådgiver i nogle konstellationer,” siger Henrik Drejer Andersen.


Klar til kommunen
Nordland håber på at komme til at arbejde på et større kommunalt projekt gennem Projekt START.
”Vi synes jo, at byudvikling er interessant, og så er vi trygge i den store skala, selvom vi er en lille tegnestue,” forklarer Henrik Drejer Andersen.
Evnen til at formidle arkitektur på en klar og inspirerende måde er også en styrke, tilføjer Simon Reseke:
”Det er jo politikerne, der i sidste ende skal sige ja eller nej til projekterne i kommunen, så det er vigtigt at få dem med på vognen. Og de er som oftest ikke arkitekter. Derfor er kommunikationen til dem sindssygt vigtig, og dér kan vi hjælpe.”
Han tilføjer med et nik mod vinduet:
”Og så er vi jo tæt på Københavns Kommune; man kan faktisk se rådhuset herfra. Så hvis de ringer, kan vi være der på fem minutter.”

Tekst og fotos: Emilie Koefoed
