Bakterier gør arbejdet i biocement, som er en ny teknologi, der henter inspiration i mineraliseringsprocessen i blandt andet koralrev. På 72 timer binder en bakteriekultur aggregatmateriale sammen til et stærkt og fast materiale, der minder om beton, men som er både stærkere og lettere. Materialet ’gror’ ved stuetemperatur og minimerer dermed også den enorme CO2-udledning, der er forbundet med produktion af cement. Det amerikanske bioteknologifirma Biomason er de eneste i verden, som arbejder industrielt med at producere biocement. Deres produkt er en mindre gulvflise. I projekt #MATERIALER har et dansk team samarbejdet med Biomason for at videreudvikle teknologien og se nye potentialer. Teamet eksperimenterer med at skabe større elementer, der kan bruges til konstruktion.

Naturens byggesystem

”Drømmescenariet kunne jo være, at man kunne gro et helt byggesystem. At man i stedet for at producere med de energikrævende produktionsformer vi har i dag, kunne naturen egentlig producere et byggesystem for én. Vi har valgt at fokusere på søjlen, fordi det er sådan et arketypisk arkitektonisk element. Man kan næsten kendetegne forskellige arkitektoniske perioder ved, hvordan søjlen har set ud. Så vi er interesserede i at se, om vi kan forestille os søjlen til det 21. århundrede, hvor det handler om klima og om at nedbringe CO2.”

Det fortæller Lasse Lind, der er partner i 3XN. Derfor bruger holdet blandt andet affald, der i dag bliver knust ned i bygge- og anlægsbranchen, til aggregatmateriale. Som forstærkning bruger de bambus i stedet for stål. Og endelig designer og bygger de søjlen på en måde, så elementerne kan skrues fra hinanden igen og blive genanvendt i fremtiden.

Vores forhold til andre organismer

Kunstner Silas Inoue bidrager til projektet med et værk, hvor han eksperimenterer med biocement og samtidig sætter spørgsmålstegn ved menneskets forhold til andre levende organismer. Han siger:

”De fleste organismer skaber hårde ting ved hjælp af biomineralisering som en del af deres biologiske adfærd. Det kan både være knogler, tænder eller skaller – eller for eksempel et sneglehus. Det værk, jeg har lavet til det her projekt, forestiller et sneglehus, hvor der gror rødder ud af. Man kan også se det som et menneskeligt nervesystem. Jeg prøver at italesætte det her med: Hvad er et hjem? Er det bare noget, vi bor i, eller er vi forbundet med vores hjem? Man kan sige, at værket illustrerer et ønske om, at vi mennesker kan leve i tættere relation med de mineraler og organismer, som vi bygger ting af, vores huse og vores infrastruktur”.

I sin praksis bruger Silas Inoue ofte levende organismer som medskabere af værkerne og forsøger at give folk et andet forhold til den usynlige verden, som er så essentiel for alle organismer. På samme måde arbejder teamet med at genopdage de helt små, usynlige dele af naturen, som nu er blevet tilgængelige for mennesker via biocement-teknologien, fortæller Lasse Lind:

”Vi leger med nogle ting, vi ikke kan se, og som det faktisk kræver laboratorieforhold at få til at ske. Så på den ene side er det, som Silas siger, noget, der sker overalt i naturen. På den anden side er det noget, der har været utilgængeligt for os. Vi har jo ikke kunnet gøre det som mennesker; det er kun naturen, der har kunnet gøre det. Og nu er der så nogle, der har udviklet en teknologi, hvor man faktisk kan lave denne her proces. Det er i virkeligheden et helt paradigmeskifte i forhold til vores relation til naturen.”

Projektet er en del af initiativet #MATERIALER, et samarbejde mellem Dreyers Fond og Arkitektforeningen for at udvikle radikalt nye bud på fremtidens bæredygtige byggematerialer. Gennem et år har 10 udvalgte, tværfaglige teams, bestående af arkitekter, kunstnere og producenter, genbesøgt nogle af planetens ældste ressourcer samt affaldsprodukter fra moderne industrielle processer for at udvikle nye, bæredygtige materialer med særlige rumlige og sanselige kvaliteter. Biocement teamet består af Lasse Lind og Aleksander Kongshaug, arkiteker, GXN / 3XN Architects samt kunstner Silas lnoue. Desuden producenterne Esben Mølgaard fra IBF samt Jan Vandersande og Troy Hottle fra Biomason.

Alle 10 teams

Biocement
Lasse Lind, Aleksander Kongshaug (GXN / 3XN Architects)
Silas lnoue (kunstner)
Esben Mølgaard (IBF, producent)
Jan Vandesande, Troy Hottle (BioMason, producent)

Hempcrete
Søren Thirup Pihlmann og Jakob Rabe Petersen (Pihlmann Architects)
Rhoda Ting og Mikkel Dahlin Bojesen (Studio ThinkingHand, kunstner)
Christian Vædele-Larson (HempCrete.dk ApS, producent)

Jord
Simeon Østerlund Bamford og Mathias Ørum Nørgård (ReVærk, arkitekter)
Kasper Kjeldgaard (kunstner)

Monoblok
Desislava Lynge og Michael Lynge (Lynge Lynge Arkitekter)
Jakob Steen (kunstner)
Mikael Martlev (Master Mason, murermester)
Xella (producent)

Mycelium
lsak Worre Foged (Det Kongelige Akademi, arkitekt)
Jon Strunge og Jørgen Strunge (Naturpladen ApS, producent)
Jonas Aarsø (nikolova/aarsø, arkitekter)
Magnus Reffs Kramhøft (Henning Larsen Architects)

Nælde, hamp, hør og ålegræs
Frans Drewniak (arkitekt)
Sara Martinsen (Kunstner)

Plastik
Vicki Thake (arkitekt)
Grethe Wittrock (tekstilkunstner)
Torben Eskerod (fotograf)

Silicium
Anders Lendager, Nikolaj Callisen Friis, Daga Karlsson, Andreas Berg Bonnén (Lendager, Arkitektur og rådgivning)
Honey Biba Beckerlee (kunstner)
En Jord (producent)
Eco Silicate (Producent)

Strå
Anne Beim, Line Kjær Frederiksen and Lykke Arnfred (CINARK – Center for Industriel Arkitektur, Det Kongelige Akademi)
Tove Storch (kunstner)
Laura Feline Ebbesen (tækkere)
Thomas Gerner (Straatagets Kontor, tækkere)
Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut

Træ
Kim Lenschow og Anders Wilhelmsen (Office Kim Lenschow, arkitekt)
Bonnie Hvillum (Natural Material Studio, kunstner)
Hans Peter Dinesen (Dinesen, producent)