At bygge med monoblokken er lidt som at lege med Lego. Dreyers Fond og Arkitektforeningen har i det fælles projekt #MATERIALER sat arkitekter, kunstnere og producenter sammen for at udvikle nye bud på fremtidens bæredygtige byggematerialer. Ét af de 10 teams eksperimenterer med monoblokken – en optimeret byggeklods af porebeton – for at gøre den mere genanvendelig og højne dens æstetiske værdi. Deres resultater er vist på udstillingen Reset Materials og her forklaret i en kort film.
Porebeton er ikke et nyt materiale, men det nye ved monoblokken Energy+ fra Xella er, at den firkantede blok har både bærende og isolerende kvaliteter. Det gør, at materialet er nemt at bygge med, og at det giver et godt indeklima med god varmeisolering. Samtidig er det 100 procent genanvendeligt som råmateriale. I øjeblikket bliver monoblokkene dog muret op med cement, og det betyder, at de ikke kan blive skilt ad, når byggeriet skal rives ned.
I projekt #MATERIALER af Dreyers Fonds og Arkitektforeningen, murer et team monoblokken op med kalkpuds og arbejder med blokkens overflader og æstetiske udtryk. Porebeton består nemlig af kalk, sand og vand, så ved at bruge kalkpuds i stedet for cement i opmuringen, vil væggen bestå af samme materiale fra inderst til yderst og kan dermed blive knust og lavet om til nye sten igen, forklarer Michael Lynge, arkitekt i Lynge Lynge Arkitekter.
”Vi synes, det er ret fascinerende at kunne bygge et hus i ét materiale. Det er lidt ligesom at lege med Lego; den enkelhed, der ligger i det. For i dag kræver det næsten en ph.d.-grad i byggeteknik at kunne lave en almindelig ydervæg. Med monoblokken kan kompleksitet blive reduceret og den giver plads til noget leg.”.
Foto: Claus Lillevang
Et smukt, billigt materiale
Porebeton er et udbredt og billigt materiale og det bliver ofte brugt i parcelhusbyggerier, hvor det pakkes væk under lag af PVC-net, puds, mursten, filt eller maling. Måske derfor oplever mange det ikke som et vigtigt eller smukt materiale i sin egen ret, selvom det faktisk har en interessant tekstur og en smuk farve ifølge Michael Lynge. Der er heller ikke en håndværkstradition forbundet med materialet, ligesom der er med for eksempel murstenen og de forskellige murstik, ornamenter og detaljer. Derfor forsøgte holdet at arbejde med håndværket omkring monoblokken og det æstetiske udtryk. De teamede op med en lokal murer, der hjalp dem med at mure blokkene op med kalkpuds. Arkitekt i Lynge Lynge Arkitekter, Desislava Lynge fortæller:
”Mødet med murermesteren Michael Martlev, har været spændende, fordi det på en måde bliver et møde mellem et nutidigt materiale og et gammelt håndværk, som kan få et nyt liv, bare i et nyt materiale. Og det synes jeg er en ret fin tanke.”
Michael Lynge (TV) og Desislava Lynge (TH). Foto: Claus Lillevang
Hver sten er et værk i sig selv
Kunstner Jakob Steen overfladebehandlede blokkene, blandt andet ved hjælp af er en gammel italiensk teknik kaldet scagliola-teknikken, der efterligner marmor eller andre natursten. Det er dermed også en teknik til at ændre en opfattelse af et materiale, påpeger Desislava Lynge. Samarbejdet med Jakob Steen synliggjorde nogle nye æstetiske potentialer i materialet, fortæller hun:
”Den måde Jacob gik til det var meget inspirerende. Han så hver enkelt sten som et værk i sig selv. Så hver enkelt sten fik den her indlevelse og særlige påføring, som havde noget spil og noget sanselighed i sig. Så stod de der som 20-25 små værker i sig selv. Og så satte vi det så sammen og murede det sammen til et nyt samlet udsnit.”
Foto: Emilie Koefoed
Projektet er en del af initiativet #MATERIALER, et samarbejde mellem Dreyers Fond og Arkitektforeningen for at udvikle radikalt nye bud på fremtidens bæredygtige byggematerialer. Gennem et år har 10 udvalgte, tværfaglige teams, bestående af arkitekter, kunstnere og producenter, genbesøgt nogle af planetens ældste ressourcer samt affaldsprodukter fra moderne industrielle processer for at udvikle nye, bæredygtige materialer med særlige rumlige og sanselige kvaliteter. Monoblok teamet består af arkitekterne Desislava Lynge og Michael Lynge fra Lynge Lynge Arkitekter samt kunstner Jakob Steen, murermester Mikael Martlev og producenten Xella.
FAKTA om #MATERIALER
10 deltagende teams er udvalgt gennem et Open Call iværksat af Dreyers Fond i maj 2022 og siden projektstyret af Arkitektforeningen. De udvalgte teams fik adgang til udviklingsprojektet #MATERIALER og et étårigt legat til undersøgelse og udvikling af deres respektive materialer.
Udstillingen Reset Materials – Towards Sustainable Architecture på Copenhagen Contemporary er kurateret i samarbejde med ekstern kurator og arkitekt Chrissie Muhr og skabt i et samarbejde mellem CC og Arkitektforeningen. I forbindelse med projektet vil der blive udgivet en publikation af Arkitektens Forlag i slutningen af udstillingsperioden. Alt er støttet af Dreyers Fond og udspringer af fondens projekt #MATERIALER.
Film er skabt af Emilie Koefoed, Martin Gravgaard, Sebastian Kerdil og Claus Lillevang.
Topbillede: Emilie Koefoed.
Alle 10 teams
Biocement
Lasse Lind, Aleksander Kongshaug (GXN / 3XN Architects)
Silas lnoue (kunstner)
Esben Mølgaard (IBF, producent)
Jan Vandesande, Troy Hottle (BioMason, producent)
Hempcrete
Søren Thirup Pihlmann og Jakob Rabe Petersen (Pihlmann Architects)
Rhoda Ting og Mikkel Dahlin Bojesen (Studio ThinkingHand, kunstner)
Christian Vædele-Larson (HempCrete.dk ApS, producent)
Jord
Simeon Østerlund Bamford og Mathias Ørum Nørgård (ReVærk, arkitekter)
Kasper Kjeldgaard (kunstner)
Caroline Nørgård (arkitekt)
Monoblok
Desislava Lynge og Michael Lynge (Lynge Lynge Arkitekter)
Jakob Steen (kunstner)
Mikael Martlev (Master Mason, murermester)
Xella (producent)
Mycelium
lsak Worre Foged (Det Kongelige Akademi, arkitekt)
Jon Strunge og Jørgen Strunge (Naturpladen ApS, producent)
Jonas Aarsø (nikolova/aarsø, arkitekter)
Magnus Reffs Kramhøft (Henning Larsen Architects)
Nælde, hamp, hør og ålegræs
Frans Drewniak (arkitekt)
Sara Martinsen (Kunstner)
Plastik
Vicki Thake (arkitekt)
Grethe Wittrock (tekstilkunstner)
Torben Eskerod (fotograf)
Silicium
Anders Lendager, Nikolaj Callisen Friis, Daga Karlsson, Andreas Berg Bonnén (Lendager, Arkitektur og rådgivning)
Honey Biba Beckerlee (kunstner)
En Jord (producent)
Eco Silicate (Producent)
Strå
Anne Beim, Line Kjær Frederiksen and Lykke Arnfred (CINARK – Center for Industriel Arkitektur, Det Kongelige Akademi)
Tove Storch (kunstner)
Laura Feline Ebbesen (tækkere)
Thomas Gerner (Straatagets Kontor, tækkere)
Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut
Træ
Kim Lenschow og Anders Wilhelmsen (Office Kim Lenschow, arkitekt)
Bonnie Hvillum (Natural Material Studio, kunstner)
Hans Peter Dinesen (Dinesen, producent)
