Hampeplanten vokser hurtigt, og den behøver ikke at blive sprøjtet. Hamp har historisk været brugt i mange sammenhænge, og i dag indgår den blandt andet i isoleringsmaterialet hempcrete, der består af hampeskærver, kalk og vand. Hempcrete kan enten kombineres i blokke, støbes på stedet eller sprayes op direkte på væggen. I projekt #MATERIALER har et team bestående af arkitekter, kunstnere og producent undersøgt mulighederne i de tre ingredienser i kombination med forskellige støbeforme, applikationsmetoder, blandingsforhold og tætheder.

Moderne bindingsværk

”Jeg synes, der er noget meget ærligt, noget meget tiltalende ved, at det er tre så simple materialer, vi bruger, og du kan se det, hvis du skærer det op, både inde og ude, at det er det samme materiale hele vejen igennem. Vi har kunnet se, at der er et uudnyttet potentiale, hvis vi ikke kun blotlægger hampen, vandet og kalken, men måske også går ind og blotlægger de bærende trækonstruktioner, der ligger inde i væggene. Så får vi noget, der minder mere om et moderne bindingsværkshus,” siger arkitekt Søren Pihlmann fra pihlmann architects, der ser et stort æstetisk potentiale i hempcrete.

Folk er vant til flade og glatte overflader, men hvis vi i stedet vænner os til – og sætter pris på – den mere levende og ru overflade i hempcrete, behøver vi måske ikke engang at pudse til sidst, men kan nøjes med at støbe, sprøjte eller mure hampblokke op og lade det stå. Det har været nogle af tankerne bag holdets materialeundersøgelser. Kunstnere Rhoda Ting og Mikkel Dahlin Bojesen fra Studio ThinkingHand har bidraget med diskussioner om, hvordan vi kan bygge fundamentalt anderledes og blive bevidst om nogle af de større udfordringer, vi som befolkning og som branche og som menneskehed står over for.

”Vores huse er lige som kroppe – de skal have lov til at bevæge sig. Og det kan de ikke, hvis alt bliver alt for hårdt. Så jeg tror, at lige så snart vi bliver bevidste om det, bliver det også lettere at få hamp ind i byggeriet, for det har nogle kvaliteter,” mener Søren Pihlmann.

Ingen byggeaffald her

Hamp har et enormt kommercielt og bæredygtigt potentiale, forklarer Christian Vædele-Larson fra HempCrete.dk ApS. Hamp er hurtigvoksende og stiller ingen særlige krav til sædskifte. Planten er desuden yderst modstandsdygtig over for ukrudt og kræver derfor ikke sprøjtegift. Industriel hamp optager store mængder CO2 ved dyrkning, der dermed bliver trukket ud af atmosfæren og lagret i det færdige byggeri. Derudover kræver hempcrete langt lavere temperaturer ved produktion, når den tilsatte kalk skal brændes, i forhold til byggematerialer som tegl og især beton.

Både i blokform og in-situ støbt har hempcrete desuden iboende bygningsfysiske egenskaber, der gør, at vi hverken behøver kemisk overfladebehandling, rockwool eller PVC-dampspærre som i konventionelt byggeri. Hempcrete har en høj åndbarhed, det isolerer naturligt og kan optage og frigive varme, hvilket sikrer stabilt indeklima året rundt. På grund af dens porøsitet giver den god akustisk, og kalken gør materialet brandhæmmende. Med kun tre, naturlige materialer, undgår vi også problematisk byggeaffald, når vi bygger med hempcrete, forklarer Christian Vædele-Larson:

”Når vi er færdige med sådan et byggeri, så har vi fraskær fra tømmeret, vi har, hvad der drysser ned fra væggene, og så efterlader vi typisk lidt drys, når vi pudser, og det fejer vi op. Men alt det affald skal ikke på deponi. Det hele kan komposteres og smides ud som haveaffald, så det føles bare mere rigtigt. Det giver mere mening at bygge med et materiale, vi ikke sviner med.”

Projektet er en del af initiativet #MATERIALER, et samarbejde mellem Dreyers Fond og Arkitektforeningen for at udvikle radikalt nye bud på fremtidens bæredygtige byggematerialer. Gennem et år har 10 udvalgte, tværfaglige teams, bestående af arkitekter, kunstnere og producenter, genbesøgt nogle af planetens ældste ressourcer samt affaldsprodukter fra moderne industrielle processer for at udvikle nye, bæredygtige materialer med særlige rumlige og sanselige kvaliteter. Hempcrete teamet består af Søren Thirup Pihlmann og Jakob Rabe Petersen, arkitekter, pihlmann architects, Rhoda Ting og Mikkel Dahlin Bojesen, kunstnere, Studio ThinkingHand samt Christian Vædele-Larson, producent, HempCrete.dk ApS.

Alle 10 teams

Biocement
Lasse Lind, Aleksander Kongshaug (GXN / 3XN Architects)
Silas lnoue (kunstner)
Esben Mølgaard (IBF, producent)
Jan Vandesande, Troy Hottle (BioMason, producent)

Hempcrete
Søren Thirup Pihlmann og Jakob Rabe Petersen (Pihlmann Architects)
Rhoda Ting og Mikkel Dahlin Bojesen (Studio ThinkingHand, kunstner)
Christian Vædele-Larson (HempCrete.dk ApS, producent)

Jord
Simeon Østerlund Bamford og Mathias Ørum Nørgård (ReVærk, arkitekter)
Kasper Kjeldgaard (kunstner)

Monoblok
Desislava Lynge og Michael Lynge (Lynge Lynge Arkitekter)
Jakob Steen (kunstner)
Mikael Martlev (Master Mason, murermester)
Xella (producent)

Mycelium
lsak Worre Foged (Det Kongelige Akademi, arkitekt)
Jon Strunge og Jørgen Strunge (Naturpladen ApS, producent)
Jonas Aarsø (nikolova/aarsø, arkitekter)
Magnus Reffs Kramhøft (Henning Larsen Architects)

Nælde, hamp, hør og ålegræs
Frans Drewniak (arkitekt)
Sara Martinsen (Kunstner)

Plastik
Vicki Thake (arkitekt)
Grethe Wittrock (tekstilkunstner)
Torben Eskerod (fotograf)

Silicium
Anders Lendager, Nikolaj Callisen Friis, Daga Karlsson, Andreas Berg Bonnén (Lendager, Arkitektur og rådgivning)
Honey Biba Beckerlee (kunstner)
En Jord (producent)
Eco Silicate (Producent)

Strå
Anne Beim, Line Kjær Frederiksen and Lykke Arnfred (CINARK – Center for Industriel Arkitektur, Det Kongelige Akademi)
Tove Storch (kunstner)
Laura Feline Ebbesen (tækkere)
Thomas Gerner (Straatagets Kontor, tækkere)
Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut

Træ
Kim Lenschow og Anders Wilhelmsen (Office Kim Lenschow, arkitekt)
Bonnie Hvillum (Natural Material Studio, kunstner)
Hans Peter Dinesen (Dinesen, producent)