Nælde, hamp, hør og ålegræs er herboende planter, der med en meget lille miljøbelastning er tilgængelig i naturen. De er åndbare, og de er komposterbare, og så har de store æstetiske og sanselige kvaliteter. I projekt #MATERIALER af Dreyers Fonds og Arkitektforeningen eksperimenterer et af de ti teams med nælde, hamp, hør og ålegræs og undersøger, hvordan materialer, der gror, kan blive indarbejdet i en bolig. Designer Sara Martinsen forklarer:

”Plantefibrene kan aktivere vores sanser. Så når vi inviterer dem indenfor i vores bolig, sker der helt naturligt det, at vi har lyst til at komme tæt på dem og røre ved dem, og de dufter anderledes, og de er åndbare. De har et liv og en taktilitet, som jeg tror, gør os nysgerrige.”

Sansemotorik og frynsefuge

Stigende krav til isolering og brand og forestillinger om ‘vedligeholdelsfrie’ overflader i byggeriet gør, at bygninger i dag ofte ender med en fuldstændig indpakning og forsegling af bygningskroppen, forklarer arkitekt og lektor på Det Kongelige Akademi, Frans Drewniak. Udviklingen har medført, at mange byggerier har et stort miljøaftryk målt over den forventede levetid og kun med besvær lader sig skille ad og genbruge, samt at vi lever med en fattigere arkitektur og et mindre sundt indeklima. Plantefibrene kan være med til at vende den udvikling. Arkitekt Frans Drewniak siger:

”Den arkitektur, som vi bygger i dag, er en arkitektur, som virker forseglet, hvor materialernes sammensætning er skjult bag en lukket overflade. Denne her arkitektur, hvori de biogene materialer kan være en del, er en arkitektur, hvor vi nemmere kan fornemme, hvad tingene er lavet af. Vi kan sanse dem, og materialerne kan ånde frit. Vi kan også se på dem og opleve, både hvordan de er bygget, men også hvordan de kan blive skilt ad og blive brugt til noget nyt. Det er både visuelt, det er noget taktilt, det er noget indeklimamæssigt. Det er faktisk det fulde sansemotoriske apparat, der bliver aktiveret. Det gør det ikke af en væg, som er pakket ind i plastikmaling.”

Til udstillingen Reset Materials byggede teamet et fragment af en bolig op med murblokke for at vise, hvordan planter kan indgå i boligen på alle mulige forskellige måder. For eksempel bygger de en taburet af ålegræs, en panelvæg af hør og et rullegardin i nældetekstil. I fugen mellem murblokkene lægger de nælde- eller hamp som erstatning for cement. Når murblokkene stables, skal de nemlig bare bruge friktion, og det kan tekstil levere. Det gør også, at blokkene er nemme at skille ad igen. Teamet valgte at lade frynserne stikke ud mellem murblokkene, så de var synlige i alle vandrette linjer i rummet, fordi det var et mål for dem, at folk kan aflæse alle materialer og konstruktionsdetaljer, forklarer Sara Martinsen:

”Vi ønsker at inspirere folk, sådan at de helt håndgribeligt kan se, hvordan de kan bo med plantefibrene og integrere dem i deres liv og deres bolig. Folk må meget gerne opleve, at de går fra at være passive forbrugere til aktive, blive inspirerede, få lyst til selv at gå ombord i at flette og bevikle og tilsnøre. I det hele taget tage fat i et håndværk igen og have lyst til selv at lære nogle materialer at kende, så vi helt basalt kan få materialekendskabet tilbage til os alle sammen.”

Krop og sansning

Boligfragmentet er primært eksperimentelt men kan også ses som inspiration til, hvordan midlertidige rum kunne blive bygget til eksempelvis unge studerende eller flygtninge – og hvordan brugeren selv kan være med til at opsnøre, binde, bevikle og flette sig til rette i en temporær og sund bolig. Frans Drewniak uddyber:

”Hvis vi skal løse den krise, vi står i, så skal vi forstå, at det er en krise, som er mangefacetteret. Der er udfordringer med ressourcer, tilgang til materialer, deres miljøpåvirkning, toksicitet, biodiversitet, men også den sundhed, vores egen sundhed, vores krop og vores sansning af de nære omgivelser.”

Projektet er en del af initiativet #MATERIALER, der et samarbejde mellem Dreyers Fond og Arkitektforeningen for at udvikle radikalt nye bud på fremtidens bæredygtige byggematerialer. Gennem et år har 10 udvalgte, tværfaglige teams, bestående af arkitekter, kunstnere og producenter, genbesøgt nogle af planetens ældste ressourcer samt affaldsprodukter fra moderne industrielle processer for at udvikle nye, bæredygtige materialer med særlige rumlige og sanselige kvaliteter. Teamet består af arkitekt MAA og lektor Frans Drewniak fra Det Kongelige Akademi og designer Sara Martinsen.

Fire planter

Nælde

Brændenælde er mest kendt som en irriterende ukrudtsplante, der er svær at slippe af med og som brænder på huden ved nærkontakt. Nælde er dog en fantastisk plantefiber, og den blev brugt i Danmark helt tilbage i bronzealderen, og senere til soldateruniformer under både Napoleonskrigen samt 1. og 2. verdenskrig. Efter 2. verdenskrig blev nældefiber udkonkurreret af billigere bomuld og de nye syntetiske fibre. Nælde kan, modsat bomuld, gro uden brug af pesticider.

Hamp

Hamp er verdens ældste nytteplanter. Arkæologiske fund i Japan kan datere brug af hamp tilbage til 8000 f.Kr. Halvfjerds procent af den globale hampproduktion kommer fra Kina. Frankrig er Europas (og verdens anden største) hampproducent. Hamp kan dyrkes uden brug af sprøjtemidler.

Hør

Hørplanten er en meget gammel sort, der kan dateres tilbage til Egypten. Beklædning i hør er specielt udbredt i Sydeuropa, hvor tøjets kølende effekt værdsættes højt. Hør- og hampfibre har mange af de samme egenskaber; stærke lange og holdbare fibre samt ingen brug af kunstgødning eller pesticider.

Ålegræs

Ålegræs hedder også søgræs og er ikke en tangplante. Det er en blomstrende vandplante, der afgiver sine blade, som efterfølgende skyller op på kysterne. Ålegræs blev hårdt ramt af en svampesygdom i 1930’erne. Indtil da var ålegræs meget udbredt som fyld i madrasser samt til møbelfyld. Det var bedre fyldstof end hø og halm, da saltindholdet i søgræs holdt utøj som lus og lopper væk. Det er stadig, den dag i dag, en glimrende erstatning til skumgummi (PUR). Ålegræs bliver benyttet til isolering, akustikpaneler, pakkefyld og er også kendt som tagmateriale (Læsø). Ålegræs er ideel til snor og reb, og er anvendt på stolesæder på udvalgte danske møbelklassikere.

Alle 10 teams

Biocement
Lasse Lind, Aleksander Kongshaug (GXN / 3XN Architects)
Silas lnoue (kunstner)
Esben Mølgaard (IBF, producent)
Jan Vandesande, Troy Hottle (BioMason, producent)

Hempcrete
Søren Thirup Pihlmann og Jakob Rabe Petersen (Pihlmann Architects)
Rhoda Ting og Mikkel Dahlin Bojesen (Studio ThinkingHand, kunstner)
Christian Vædele-Larson (HempCrete.dk ApS, producent)

Jord
Simeon Østerlund Bamford og Mathias Ørum Nørgård (ReVærk, arkitekter)
Kasper Kjeldgaard (kunstner)
Caroline Nørgård (arkitekt)

Monoblok
Desislava Lynge og Michael Lynge (Lynge Lynge Arkitekter)
Jakob Steen (kunstner)
Mikael Martlev (Master Mason, murermester)
Xella (producent)

Mycelium
lsak Worre Foged (Det Kongelige Akademi, arkitekt)
Jon Strunge og Jørgen Strunge (Naturpladen ApS, producent)
Jonas Aarsø (nikolova/aarsø, arkitekter)
Magnus Reffs Kramhøft (Henning Larsen Architects)

Nælde, hamp, hør og ålegræs
Frans Drewniak (arkitekt)
Sara Martinsen (Kunstner)

Plastik
Vicki Thake (arkitekt)
Grethe Wittrock (tekstilkunstner)
Torben Eskerod (fotograf)

Silicium
Anders Lendager, Nikolaj Callisen Friis, Daga Karlsson, Andreas Berg Bonnén (Lendager, Arkitektur og rådgivning)
Honey Biba Beckerlee (kunstner)
En Jord (producent)
Eco Silicate (Producent)

Strå
Anne Beim, Line Kjær Frederiksen and Lykke Arnfred (CINARK – Center for Industriel Arkitektur, Det Kongelige Akademi)
Tove Storch (kunstner)
Laura Feline Ebbesen (tækkere)
Thomas Gerner (Straatagets Kontor, tækkere)
Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut

Træ
Kim Lenschow og Anders Wilhelmsen (Office Kim Lenschow, arkitekt)
Bonnie Hvillum (Natural Material Studio, kunstner)
Hans Peter Dinesen (Dinesen, producent)