Den kinesiske mur er for en stor del bygget af stampet lerjord, og hele byer i Marokko og i det øvrige Afrika er bygget op af forskellige måder at anvende ler på. Det er brugt til at bygge i Frankrig i 1800-tallet, og der findes også eksempler i Danmark, der er et par hundrede år gamle og stadig står i den komprimerede lerjord. Materialet og byggeteknikken pisé de terre – eller på dansk: stampet lerjord – har igennem årtusinder, sammen med træ, været menneskets primære byggemateriale. Ved industrialiseringens indtog blev udviklingen af den ubrændte lerjord imidlertid nedprioriteret til fordel for materialer som den brændte ler, stål og beton.

Interessen for lerjord som byggemateriale er dog stigende, ikke mindst på grund af materialets mange bæredygtige egenskaber. Det er et naturligt og afgasningsfrit materiale, der findes stort set alle steder i Danmark lige under det øverste muldlag. Det er minimalt CO2-forbrugende i udvindingsprocessen, fordi det er muligt langt hen ad vejen at bruge lerjorden, som den er gravet op. Når en bygning har stået den tid, det skal stå, kan man knuse væggene, tilsætte vand og stampe op igen i et nyt byggeri. I projekt #MATERIALER af Dreyers Fonds og Arkitektforeningen er der et team, der vil udbrede kendskabet til den stampede lerjord og skubbe materialet til dets yderste.

Barnligt lækkert

”Jord er sådan et urmateriale, som har sin helt egne konnotationer, der er meget nemme at forelske sig i. Det er sådan helt barnligt lækkert at få jord mellem hænderne; det ved vi alle sammen. Der er det her begreb for duften, når vand kommer i kontakt med jord, som simpelthen er noget universelt appellerende. Det er et vanvittigt smukt materiale, men det udstråler også, at det er robust, tungt og brutalt i et eller andet omfang. I det her projekt har vi prøvet at arbejde med, hvordan vi kunne få det her materiale til at udtrykke nogle andre egenskaber. Altså, at få en lethed, en blødhed og en poesi ind i materialet. Det er altid svært at tage et materiale og gøre det tyndt og strække det til sit alleryderste. Men det er også tit der, synes jeg, i sin skulpturelle sammenhæng, at spændingen opstår.” 

Det siger kunstner Kasper Kjeldgaard, og han bliver suppleret af arkitekt Mathias Nørgaard fra ReVærk:

”Med den stampede lerjord har vi generelt en ok trykstyrke. Den svarer lidt til letbeton eller gasbeton, så vi kan uden problem bygge to- eller måske treetagers bygninger. Derimod er trækstyrken lidt udfordret. Vi kan ikke armere en lerjordsvæg, ligesom vi ville gøre med beton. Vi putter ikke bare armeret stål ind i det. Så én af de udfordringer, vi ser på i det her projekt er, hvordan vi kan forstærke lerjorden”.

Det kræver normalt en meget tyk muropbygning at kompensere for materialets begrænsede trækstyrke. Derfor forsøger teamet at forstærke lerjorden med blandt andet strå, hestehår og halm, som man har gjort det historisk, samt agavefibre, rødder fra risplanter, råuld, hør og hamp.

Ornamentik i ler

Når man bruger lerjorden som byggemateriale, bygger man først en forskalling til at holde materialet på plads. Heri hælder man lerjordsblandingen i, cirka 15 centimeter ad gangen, og stamper ned. Til sidst piller man forskallingen af, og så har man sin væg, forklarer Mathias Nørgård. Og den færdige væg kan have mange af- og udtryk, alt efter hvor store sten og hvor meget ler, der er i, og hvor våd blandingen har været. I den helt grove version kan man tydeligt se lagene fra stampeprocessen, men man kan også opnå en helt tæt og glat overflade. Samtidig har materialet evnen til at optage aftrykket fra det materiale, man stamper op af, så hvis man eksempelvis har stampet op af et stykke groft træ, kan man se aftegningen fra træet, forklarer han. Holdet har også eksperimenteret med overfladebearbejdning i form at en polering eller en skravering i materialet. Kasper Kjeldgaard fortæller:

”I vores forsøg på at give det her materiale et lidt andet udtryk, at gøre det blødere og mere sanseligt behageligt, har vi arbejdet med ornamentik. Vi har arbejdet med en direkte overfladebehandling af de lerstampede jordvægge. Men vi har også prøvet at arbejde med materialet som et lærred for at lave relieffer.”

Projektet er en del af initiativet #MATERIALER, et samarbejde mellem Dreyers Fond og Arkitektforeningen for at udvikle radikalt nye bud på fremtidens bæredygtige byggematerialer. Gennem et år har 10 udvalgte, tværfaglige teams, bestående af arkitekter, kunstnere og producenter, genbesøgt nogle af planetens ældste ressourcer samt affaldsprodukter fra moderne industrielle processer for at udvikle nye, bæredygtige materialer med særlige rumlige og sanselige kvaliteter. Lerjord teamet består af arkitekterne Mathias Ørum Nørgård, Simeon Østerlund Bamford og Caroline Nørgård fra ReVærk samt kunstner Kasper Kjeldgaard.

Alle 10 teams 

Biocement
Lasse Lind, Aleksander Kongshaug (GXN / 3XN Architects)
Silas lnoue (kunstner)
Esben Mølgaard (IBF, producent)
Jan Vandesande, Troy Hottle (BioMason, producent)

Hempcrete
Søren Thirup Pihlmann og Jakob Rabe Petersen (Pihlmann Architects)
Rhoda Ting og Mikkel Dahlin Bojesen (Studio ThinkingHand, kunstner)
Christian Vædele-Larson (HempCrete.dk ApS, producent)

Jord
Simeon Østerlund Bamford og Mathias Ørum Nørgård (ReVærk, arkitekter)
Kasper Kjeldgaard (kunstner)
Caroline Nørgård (arkitekt)

Monoblok
Desislava Lynge og Michael Lynge (Lynge Lynge Arkitekter)
Jakob Steen (kunstner)
Mikael Martlev (Master Mason, murermester)
Xella (producent)

Mycelium
lsak Worre Foged (Det Kongelige Akademi, arkitekt)
Jon Strunge og Jørgen Strunge (Naturpladen ApS, producent)
Jonas Aarsø (nikolova/aarsø, arkitekter)
Magnus Reffs Kramhøft (Henning Larsen Architects)

Nælde, hamp, hør og ålegræs
Frans Drewniak (arkitekt)
Sara Martinsen (Kunstner)

Plastik
Vicki Thake (arkitekt)
Grethe Wittrock (tekstilkunstner)
Torben Eskerod (fotograf)

Silicium
Anders Lendager, Nikolaj Callisen Friis, Daga Karlsson, Andreas Berg Bonnén (Lendager, Arkitektur og rådgivning)
Honey Biba Beckerlee (kunstner)
En Jord (producent)
Eco Silicate (Producent)

Strå
Anne Beim, Line Kjær Frederiksen and Lykke Arnfred (CINARK – Center for Industriel Arkitektur, Det Kongelige Akademi)
Tove Storch (kunstner)
Laura Feline Ebbesen (tækkere)
Thomas Gerner (Straatagets Kontor, tækkere)
Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut

Træ
Kim Lenschow og Anders Wilhelmsen (Office Kim Lenschow, arkitekt)
Bonnie Hvillum (Natural Material Studio, kunstner)
Hans Peter Dinesen (Dinesen, producent)